Rundt om Byggeriet

52. Uddannelse: Erhvervsuddannelser og de mange muligheder med Anders Nielsen

October 11, 2023 Siqon ApS Season 3 Episode 52
Rundt om Byggeriet
52. Uddannelse: Erhvervsuddannelser og de mange muligheder med Anders Nielsen
Show Notes

I denne uges episode har vi besøg af Anders Nielsen til en snak om erhvervsuddannelser, karrierevalg og håndværkerfordomme. Anders er stand-up komiker, der med sin baggrund som udlært tømrer bruger sin stemme i underholdningsbranchen til at sætte fokus byggebranchen - forandring skal skabes med underholdning.

Anders så trods egne og samfundsmæssige fordomme at byggebranchen og tømreruddannelsen kunne være meget mere end blot en daglig beskæftigelse for ham. 

I juli 2019 skrev Anders et Facebook-opslag, der gik viralt. Opslaget udfordrede under overskriften "Det er kun de dumme, der bliver håndværkere" den stereotype opfattelse af, at erhvervsuddannelser kun var for dem, der ikke kunne finde andre muligheder. For ham betyder det, at være håndværker, muligheder - ikke begrænsninger. 

Anders har med sin indsats og offentlige stemme gjort sig bemærket helt op til øverste instans og som en del af en lille netværksgruppe, blev han inviteret til møde med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, for at sætte mere fokus på erhvervsuddannelser.

I denne uges afsnit taler vi om Anders' personlige oplevelser og fordomme som håndværker, hans syn på erhvervsuddannelser og byggebranchens potentiale samt hans engagement i at ændre fortællingen omkring det, at være håndværker!

Sammen med sin kæreste Trine Darre har Anders Instagramprofilen @Salmonstreet, som primært handler om renovering og boligindretning. Vi laver et særskilt afsnit om det projekt, som du kan glæde dig til at høre på et senere tidspunkt. 

Når du har lyttet til afsnittet her, kan du gå ind og se Anders' one-man-show SVENDEPRØVEN der ligger tilgængeligt på Youtube.

Din vært: Carina Løvenfald Christiansen
Ugens gæst: Anders Nielsen @denandersnielsen