Rundt om Byggeriet
'Rundt om Byggeriet' er en podcast med fokus på byggeri under fire overordnede emner; bæredygtigt byggeri, innovation & iværksætteri, uddannelse og ugens snak. Hvert afsnit er en unik samtale med en eller flere personer, der enten har erfaring, viden eller ekspertise inden for det emne, vi gennemgår. Om du er blandt de mere end 180.000, der er beskæftiget i byggebranchen, om du står over for et personligt byggeprojekt eller blot interesserer dig for en spændende samtale, vil der med stor sandsynlighed være ét eller flere afsnit for dig. Husk at følge podcasten på vores Instagram og Facebook @rundtombyggeriet
Rundt om Byggeriet
82. Bæredygtigt Byggeri: Reduction Roadmap med Mikkel Schlesinger
Her kan du sende os en besked eller personlig hilsen!
I denne uges episode har vi endnu en vigtig snak om klimakrisen i forhold til byggeriet. Ugens gæst er Mikkel Hallundbæk Schlesinger, arkitekt og partner i CEBRA og en af initiativtagerne til Reduction Roadmap.
Byggeriet udgør en stor del af Danmarks forbrug af energi og ressourcer og er derfor en vigtig del af ligningen i den grønne omstilling. Ifølge Reduction Roadmaps beregninger skulle grænseværdien for, hvor meget CO2 nyt byggeri må udlede per kvadratmeter per år være 5,8 kg, hvis byggebranchen skal bidrage til at overholde Parisaftalens 1,5-graders målsætning.
Men hvordan oversætter man de planetære grænser for klimaforandringer til dagligdagsbyggeri og hvilke faktorer bør indgå i beregningerne til klimabudgettet? Vi tager en dybdegående snak om Reduction Roadmap, udfordringer, fremtid og meget mere.
Din Vært: Carina Løvenfald Christiansen
Ugens gæst: Mikkel Hallundbæk Schlesinger