Rundt om Byggeriet
'Rundt om Byggeriet' er en podcast med fokus på byggeri under fire overordnede emner; bæredygtigt byggeri, innovation & iværksætteri, uddannelse og ugens snak. Hvert afsnit er en unik samtale med en eller flere personer, der enten har erfaring, viden eller ekspertise inden for det emne, vi gennemgår. Om du er blandt de mere end 180.000, der er beskæftiget i byggebranchen, om du står over for et personligt byggeprojekt eller blot interesserer dig for en spændende samtale, vil der med stor sandsynlighed være ét eller flere afsnit for dig. Husk at følge podcasten på vores Instagram og Facebook @rundtombyggeriet
Rundt om Byggeriet
99. Bæredygtigt Byggeri: En Vision for Fremtidens Byggebranche med Balder Johansen
Her kan du sende os en besked eller personlig hilsen!
Hvordan kan en opvækst i København og erfaringer fra Christiania forme en vision for bæredygtigt byggeri? Balder Johansen, daglig leder af Logik & Co., deler i denne uges afsnit sin personlige rejse, der har inspireret ham til at arbejde inden for nogle helt særlige værdier inden for byggeriet. Bevaring og renovering af vores eksisterende bygninger, samt værdien af fællesskab og bæredygtighed i byggeprojekter.
Logik & Co. kombinerer solidt håndværk med bæredygtige metoder og social ansvarlighed. Virksomheden er kendt for at udfordre traditionelle forretningsmodeller bl.a. ved at praktisere økonomisk demokrati, hvor alle medarbejdere får samme løn, og beslutninger træffes i fællesskab.
Vi kommer omkring mange emner og taler også om de mange debatter, konferencer og arrangementer der byder sig i branchen, heriblandt HÅNDVÆRK 2025, hvor Balder selv er en del af programmet. I en verden, der konstant er i forandring, udfordrer Balder eksisterende strukturer og opfordrer til ikke blot at vente på handling, men at skabe den forandring, vi ønsker at se.
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Din vært: Carina Løvenfald Christiansen
Ugens gæst: Balder Johansen
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Hvad er det du gør, når du er i byggeriet? Danske tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018. I byggebranchen taler vi ofte om store visioner og bæredygtige løsninger, men hvad sker der når man rent faktisk sætter handling bag ordene, når man udfordrer status quo og viser at det er muligt at bygge på en måde der både tager hensyn til miljøet, håndværkets værdighed og de mennesker der udfører arbejdet? Dagens Gæst har været med til at skabe en virksomhed der ikke bare bygger bygninger, men også gør en indsats for at bygge en bedre fremtid, en virksomhed der udfordrer de traditionelle måder at arbejde på og som tror på at godt håndværk og stærke værdier går hånd i hånd. Dagens Gæst er til daglig leder af det københavnske byggefirma Logik Co, der specialiserer sig i renoveringer og ombygninger med fokus på genanvendelse, genbrug og bevarelse, og så er han i år en central del af programmet på håndværkfestivalen 2025. Velkommen til dig, balder Johansen.
Speaker 2:Tak.
Speaker 1:Jeg tænker, at det måske giver meget god mening og at du får lov til lige at præsentere hvem du er eller noget om din baggrund.
Speaker 2:Ja, jo, men som sagt, jeg hedder Baldai Johansen og jeg har boet hele mit liv i København eller i en forested til København, bare alt efter hvor mine forældre flyttede hen. Jeg er ufaglært bygningshåndværker, gik ud af skolen i 1984 sammen med 350.000 andre unge der var arbejdsløse på det tidspunkt. Så der var ikke lærepladser, der var ikke rigtig så meget, og København var det man kalder udkants-Danmark, fordi der var ikke nogen der ville bo i K. Men jeg blev hurtigt interesseret i byggeri og havde ikke tid til at vente på så meget, så jeg flyttede direkte ud på Christiania og der lærte jeg at bygge sammen med ufattelig mange sindssygt dygtige håndværkere fra hele verden, der jo kom til det her spændende sted i en helt ny fase og før det var blevet lo bare lave en hel masse spændende ting, både inden for kultur, men også inden for byggeri og for alle mulige andre ting. Så det gjorde selvfølgelig at jeg fik en lidt anden ballast at gå videre i livet med end de fleste andre Og var med til at bygge nogle af de første bæredygtige byggeting Halmhus, for eksempel i 82 og alle mulige sjove ting, kendskab til renovering, derigennem Det brugte jeg så, og så var jeg i mange år bare som almindelig bygningshåndværker rundt omkring og prøvede alt muligt og var på et tidspunkt med i et andet byggekooperativ som hedder.
Speaker 2:Jeg var lige forbi en. Nu har jeg en hel del kooperativer og byggesamhæng og kollektiver. Altså jeg lærte rigtig meget, hvordan man driver virksomheder i fællesskab frem for som en der ejer det Og så også med sammen med noglekker der startede med at lave det i 2001. Satte vi luft under det, og så har det kørt lige siden Sådan set, med de samme idéer som har rumsteret i 40-45 år efterhånden i mit hoved.
Speaker 1:Og hvor er den passion? eller hvor er der et projekt eller en begivenhed eller noget, der ligesom har skabt den passion? vil jeg kalde det for nogen at arbejde på.
Speaker 2:Jeg tror måske meget er skabt da jeg var meget lille og så, hvordan de forskellige brugkvarterer blev jævnet med jorden i København, og jeg tænkte, det var da virkelig synd, der kunne vi have gået og renoveret. Hvorfor passede vi ikke bedre på vores ting og på vores ældre huse? Selvfølgelig var det rart at slippe af med bad i kælderen og toilet i baggården og de ting, men det kunne vi nok have løst på en anden måde. Og på et tidspunkt er vi, mig og min familie bor jo i urbanplanen, som jo meget, meget godt socialt, men noget virkelig elendig byggeri. Det er bare nogle betonplader der er stablet oven på hinanden Og sådan på en eller anden måde har det at bo og gøre ting med at bo interesseret mig meget siden jeg var lille. Jeg har altid vidst, at jeg skulle være noget ved byggeri.
Speaker 2:Jeg har ikke lige vidst hvad Og var meget skuffet da jeg gik ud af, at vi var så mange og man kunne ikke få lærepladser eller noget var så. Heldigvis valgt jeg noget andet, for der var rigtig mange fra min generation der satte sig ned på bænken og sidder der i dag. Nu er de fleste af dem så døde i mellemtiden. Men det var jo en mulighed, det var jo bare at sætte sig ned og drikke sig ihjel. Så det val og gik så selv i gang, og så fandt jeg jo de steder, hvor man kunne få lov at bygge og bruge sine aktiviteter. Altså, jeg har aldrig været god til at gå i skole.
Speaker 2:Jeg har ikke gået i skole siden jeg forlod folkeskolen. Jeg har virkelig ikke brugt mig om det, og det gør jeg stadigvæk ikke. Men vil gerne lære via. At bruge mine hører med. Men jeg kan bedst lide at starte med at finde ud af, hvorfor jeg skal have noget praktisk og så tage det teoretiske derfra.
Speaker 2:Det tror jeg, rigtig mange bygningshåndværkere har det, der iser der hedder hvordan er det lige vi får hænder og hovedet til at fungere til København dengang? Der var jo en meget stor stolthed blandt bygningshåndværkere, altså lige meget hvad det var for et fag, om at det skulle være godt lavet, og det var nogle ordentlige ting. Men det var jo samtidig også hele den generation af ældre håndværkere som stod overfor det her industrielle måde at bygge, med de her mærkelige ting og sådan noget, samtidig med at der var arbejdsløshed. Så man sagde jo også ja, tak til at være jordbetonarbejder. Altså, det var jo sådan på en mange måder en brydningstid, at der havde gået så godt op igennem 60'erne og så lige, og det hele faldt sådan set sammen, og der var rigtig mange, der mistede troen på sig selv, både som fabriksarbejder, men også som bygningshåndværkere. Så alt i alt var det sådan ligesom en ting.
Speaker 2:Men det gjorde jo også at den brydningstid, og så stod der og var den lille dreng, der kigger på alt det her og synes at det der er spændende er, det er det.
Speaker 2:Og så samtidig så får det kombineret med at have en stor social indsigt, fordi man jo havde jo set det her med, hvor mange af ens venner der ligesom mistede taget på livet, og hvor meget er arbejde betydet for at få dem rettet op igen, fordi det har jeg været med til rigtig meget med og så samtidig have den her med at føle, at vi gør det i fællesskab, og så samtidig stå og se på, at de ting, som jeg troede på og gik ind for, de forsvandt, fordi der kom en helt ny tilgang, og det er mig først og der kom en masse folk med.
Speaker 2:Altså det blev sådan mere en trend blandt de unge, sådan at her skal jeg bare have en stor og hurt i bilen, jeg skal bare alt muligt. Så sådan hele den der solidaritet fra brugkvartererne og solidaritet blandt arbejderklassen forsvandt jo, stille og roligt blev ligesom udtøndet. Det er så til gengæld mega rart at se, at det er blevet trendet igen, at folk forstår håndens arbejde, folk forstår solidariteten, folk forstår, at sam flytter nogle ting. Men selvfølgelig kan man sige, at det har været lidt op ad bakke på det tidspunkt, men det var nok meget normalt da jeg var lille dreng, jo jo, og hvad starter?
Speaker 1:ligesom Logika K.
Speaker 2:Jamen, det gør jo, at det er hele den der erfaring, og det er virkelig den starter med, at vi bare skal have noget arbejde, og vi kan ikke sige, at jeg selv sidder i en almindelig skurvogn med på det tidspunkt med nøgndamer på væggen og et stort alkoholmisbrug også i arbejdstiden og folk der sad og var Hvor er vi henne her tidsmæssigt?
Speaker 2:Der er vi, lige i slutningen af 90'erne, da vi hvis ikke enkelt været med hos egen vinding, hvor det her, hvor der var ordnet forhold og de her ting var væk. Men alternativet til at være der var ligesom at komme tilbage til de byggepladser. Vi havde prøvet at være i alle sammen, og det havde man ikke lyst til. At sidde og høre på folk, der både var racister og sexister og sådan noget Det var skræmmende havde lyst til at bygge, og så vidste vi også godt at vi var dygtige, og så tænkte vi, at vi springer bare ud af det her. Så gør vi det bare. Det kan ikke ske noget, man kan kun slå sig, og vi havde slået os så rigeligt i vores liv. Så vi er ikke Vi er måske ikke så bange for så meget, fordi vi har aldrig rigtig kunne.
Speaker 2:Altså, vi så var det de andre, der var med til at stifte Logika K, og der er vi stadigvæk to tilbage, der er i arbejde, men tre, fire, fem, seks stykker der følger og er lige omkring. Og så sidder de forskellige i bestyrelser, og hjælper og sådan nogle ting.
Speaker 1:Og hvordan har I ligesom mødt hinanden?
Speaker 2:Det er så inde i branchen, det er ved at bygge og sådan nogle ting, og det er sådan. Det bare vokser hele tiden derudad Eller kender hinanden fra kvarteret af eller et eller andet. Så det er sådan. Det er hurtigt, når man er og man er ude at lave noget. Men det er også. Der er jo også en chak-kultur i byggebranchen, så der er også mange af os, der er ude og arbejde sammen to, tre, fire person. Det var den gang.
Speaker 1:Vi bliver nødt til at snakke om hvad du ser som byggebranchenes største udfordring, med nutidens briller, på Hvor vi er, henne nu.
Speaker 2:Nu er vi på en måde et forfærdeligt sted og et godt sted på samme tid. På et godt sted på den måde, at det vi har snakket om i forhold til bæredygtig byggeri og i forhold til social ansvarlighed på byggepladser og i forhold til håndværkskultur, der er kommet ned et kæmpe stort medhør på det. Det har taget virkelig, virkelig mange år, og vi var jo nærmest mærkelige at snakke med for 20 år siden, da vi startede, og endnu mærkeligere før det. Så på den måde kan man sige, at det er i hvert fald nogle ord som bliver brugt og som er genkendelige og som mange har taget til sig og fundet ud af at det er nok den vej vi skal gå. Det der så er lidt kedeligt ved det, det er jo at jo mere og mere vores samfund bliver reguleret af forskellige ting, jo sværere og sværere bliver det, for eksempel, at bygge bæredygtigt. Med det bygningsreglement vi har i dag er det stort set umuligt at bygge noget der er bæredygtigt, hvilket er jo helt vildt ærgerligt Med den magt og den de normer, som jeg ved ikke og det tror jeg alle i byggebranchen er enige om at vi har et regelsæt nu som er stort set, jeg vil sige, nærmest ubrugeligt.
Speaker 2:Vi har jo en drøm om hvordan vores hus kan se ud. Vi har en drøm om hvad det er for noget byggeri vi gerne vil have. Vi har lidt sådan en drøm om det var mere diffusionsåbent og lækkert og behageligt at bo i, at der var nogle flotte farver og nogle lækre materialer og sådan nogle ting. Men det er ikke det vi får. Og det får vi ikke kun fordi det er noget med penge at gøre. Det får vi heller ikke, fordi det kan være meget svært at bygge i forhold til brand og luft og alt muligt fugt og alle mulige bekymringer som er kommet ned i vores måde at tænke byggeri på, da vi er blevet nogle meget bekymrede mennesker.
Speaker 2:Så der er for mange tøjler, der ligesom prøver at styre byggeriets samfund, ja, og i bund og grund kan jeg jo godt forstå, hvorfor vi er endt hvor vi er endt med nogle af de her rekrutiver. Det er jo for at der ikke skal komme nogle developer og udvikle nogle helt vilde elendige hus, hvor fugten driver ned ad væggen og der kan bare bo nogle fattige mennesker man så kan udnytte ved at tage en høj husleje. Der er jo en grund til de ting. Vi er bare hen på den modsatte side, hvor det bliver så svært og så overdimensioneret og så svært at bygge noget der er fornuftigt og ordentligt, fordi vi hele tiden er bange. Så vi er blevet bange for vores egen hale, kan man sige.
Speaker 1:Så vi løber rundt og laver faktisk noget rigtig dårligt byggeri i dag. Hvor ser du så løsningen?
Speaker 2:ligge henne. Nu synes jeg, at der er flere løsninger og vi snakker om mange forskellige problematikker på samme tid, fordi man kan sige en ting at der er nogle regler sættet på nogle områder, så nogle af reglerne er jo rigtig gode og andre regler er jo rigtig skidt. Det kommer også op fra nogle øjne. Man ser det på kemiske materialer eller betonelementer. Så jeg har jo nok lidt kynisk på deres vejen og tænker at det er nok nogle af de ting vi skal have stoppet. Men der er jo også nogle folk der har en passion inden for det. Men set fra mit synspunkt, så er det som. I bund og grund skal vi jo nok stoppe lidt op og sige at vi nok ikke skal bygge så meget nyt. Vi kigger på jorden. Vi har brugt.
Speaker 2:Jeg ved ikke, hvornår vi bruger, men vi bruger jordens ressourcer fire gange hurtigere end vi overhovedet kan tillade os. Og jeg ved godt at Danmark er en meget lille befolkning, men vi er stadigvæk en af de lande der bruger allermest og har et af de højeste CO2-aftryk, selvom vi samtidig også går ud og fortæller resten af verden at vi er i forgangsland for at bære dygtig omstilling. Det er vi ikke, men det er jo en dejlig historie at fortælle os selv. Men vi er det altså ikke. Men der hvor jeg tænker at jeg tror at det der skal til nu, det er sur at man ikke er kommet ind i byerne og sådan nogle ting, men vi har ikke folk der bor på gader og stræder fordi de slet ikke har noget sted at bo. Vi har ikke sult og fattigdom og bolignød som vi ser i resten af delen af verden. Og vi bliver nødt til at tænke os om hvordan vi bygger. Vi skal bo på mindre plads, vi skal bruge færre ressourcer når vi bygger og vi skal omkaldfattere mere det der allerede er bygget til at bo i.
Speaker 1:Som jo også er et af de helt store temaer på håndværk. Men det tænker jeg, at vi lige vender retur til Ja, det Renovering af det, der allerede er bygget. Kan du så ikke prøve at beskrive hvad Logik Co er for en byggekooperativ? Ja, Og hvad det er for en størrelse?
Speaker 2:Jo, altså, vi er cirka i stedet mellem 60 og 70, altid. Der er som regel i stedet mellem 20 og 25 lærlinge, altid Vi hovedsageligt tømmer, sneger, lidt afdækkere, nogle smede og lidt mure. Det er sådan grundkernen i os. Vi har et, vi har hvad hedder det? der er ikke nogen af os der ejer virksomheden, men vi alle sammen bruger virksomheden, vi har en brugsret til det, og vi bruger rigtig meget tid på at finde ud af, hvordan skal vores hverdag fungere. Vi er som sådan uans. når du ser fra os udefra, der har vi et her kig som alle andre firmaer, der er administrerende direktør, der er byggeleder, der er alle mulige ting. Og det er fordi, at vores kunder skal finde ud, vi laver allermest, det er, at vi arbejder kun i København. Det vil sige, at vi laver hovedsagelig renovering og mindre nybyggeri. Det er en helt bevidst strategi.
Speaker 2:vi har haft, fordi to ting det besluttede vi os alle for i 2001, at vi ville ikke ud og ligge og køre på landevejene. Dengang fik vi at vide, at hvis vi ikke ville det, så skulle vi ikke regne med at få noget arbejde, fordi en håndværker skulle kunne sætte sig ind i en vogn og køre hvor som helst hen. Og der kan du stadigvæk mærke i 2001,. der var der alligevel ikke så meget gang i København at folk troede på at, det kommer jeg til at dø af. Det der skete, det var, at vi fokuserede, vi begyndte at finde vores kunder, finde ud af, hvor de var, henne, og så for at få hovedsagelige renoveringsopgaver.
Speaker 1:Og det har vi så heldigvis også haft en længere tradition for det er noget I overhovedet har kendskab til i forhold til kundernes bevidsthed omkring valget, er lige præcis jer.
Speaker 2:Ja, men kundernes bevidsthed omkring valget er også meget sjovt, fordi at dem man umiddelbart skulle tænke vil vælge os, vælger os ikke nødvendigvis. Nej, alle sådan om de her ting. Vi har det på en anden måde, fordi det der kommer først, det er håndværket og kvaliteten. Så vi har rigtig mange kunder som først flere år efter opdager, at vi tager et socialt ansvar og vi har en flad struktur og sådan nogle ting. Det opdager de først langt lang tid senere i processen. Fordi det er sådan set, er det vi skal blive dømt på og det er det som vi er ude i. Alle de andre ting er sådan set, nogle forhold der ligger til os. Og jeg kan huske på et tidspunkt, hvor vi slog os mere op på sådan, at socialansvarlighed var vigtigt og vi fik et ridderkors for dansk erhvervsliv for at være ekstra dygtige til udsatte og alle mulige ting. Men det gav ikke i sig selv nogen kunder.
Speaker 2:Tværtimod var der lidt den anden vej rundt og der ringede sådan nogle velmenende mennesker til mig og sagde ja, men det er også godt, det du gør for de unge og sådan noget der. Men lige præcis hjemme hos mig kan jeg godt blive fri fra det ene af dem. Okay, en høj kvalitet og et godt håndværk. Så er det også det, at holde sine aftaler og lade være med at lave problematik og lave retssager og lave urimelige ekstraregninger og alle de her ting her. Det ligger helt klart også i det som en af de ting man bliver dømt på. Men alt det andet, der bliver man altså dømt på pris og tid og alle mulige andre ting.
Speaker 1:Og hvad, tænker du, kommer først Det gode håndværk? Fordi jeg tænker også, at måden nogen bygger på er også det her, med, at det gælder om at blive hurtigt færdige og videre til næste.
Speaker 2:At der ikke er så meget fokus på. Men de to ting hænger også sammen, fordi det gode håndværk kan jo også være den tørre tid der skal til for at produktet virker. Det kan også være at et godt håndværk er, at der er plads til, at alle fag kan komme til, at der ikke står 17 fag stablet oven på hinanden. Det mærker vi også Nogle gange når der bliver presset at leve op til. Vi er blevet meget ops på at sørge for at få den tid vi skal bruge og forklare folk at de bliver nødt til at bruge noget mere tid og at den tid det tager før de kan bruge deres lokaler alt efter hvad det er de skal bruge dem til, at den ekstra måneds huslejr eller to måneds huslejre, ting og ting der kunne være gjort meget bedre. Så der har vi ved at få en vis forståelse fra folk, at folk ved godt at tid er blevet en del af det at kunne lave et ordentligt stykke håndværk. Og der kan man så sige, nu har det heller ikke været et helt stort problem.
Speaker 2:men jeg kan huske sådan tilbage i 90'erne, hvor renten var på 12, 12, 16 og 18 procent, så betød det at have et byggelån kørende jo helt vildt meget for folk. Det var kæmpe beløb og derfor blev tid, sådan en ting. Men i de her år hvor vi har været helt nede på 0, og nu måske opad på 3,4, altså, de snakker om at have renten høj. nu, altså, os der er født, i jo ingenting, det er jo peanuts, men det betød bare meget for byggeriet. det var de her renter der hele tiden var. Og i dag vil jeg sige der kan du godt overbevise folk om at sige okay, du har et byggelån to måneder mere. det er bedre end at du forserer noget og får ødelagt dit hus eller dit projekt.
Speaker 2:Jamen, fordi hvem er jeres primære kunder er andelsbordforeninger, ejerforeninger, developer, udlejningsejendomme og så forskellige former, altså offentlige bykærer og foreningsliv og så alle mulige ting, og så en meget, meget lille smule private. Vi har haft mange flere private end vi har nu, men vi har mindre af det. Det skal have en vis nu, men vi har mindre af det. Det skal have en vis. Det kan ikke betale. Vi er for. På et tidspunkt da vi var mindre, kunne vi bedre håndtere det, men vi er nok blevet for store til at kunne have sådan de helt små. Men vi har faktisk også en lille afdeling, så skal det være meget småt, så skal det være et par dages arbejde hos nogen, men det, hvor det alligevel er for småt, til du rigtig kan få en skurvogn, og du skal sidde inde i folks køkken. det går ikke. Så vi er i en anden kaliber nu.
Speaker 1:Okay, Kan du måske beskrive et projekt, hvor I har skabt en mærkbar værdi gennem de metoder? Er der sådan et bemærkelsesværd?
Speaker 2:Nå, men altså i forhold til renovering, der har vi jo noget vi kører sammen med en af de store pensionsselskaber, som er bæredygtig renovering, hvor vi går ind og så tager vi en lejlighed, og så siger vi okay, hvor meget? og der får man jo hver gang folk flytter, har man en lejlighed, og den skal jo. Så på en eller anden måde prøver vi at bruge så lidt ressourcer på at renovere den som overhovedet muligt.
Speaker 1:Så det er udgangspunktet hver gang, hver gang.
Speaker 2:Det vil sige, at hvisuge, de gamle gulve, det er sådan set hovedsageligt badeværelser der bliver lavet om, og det er også fordi de tit er lavet. Specielt i brugkvarteren er det lavet i den periode hvor byfornyelsen var enorm, så det er meget vinyl gulve og vinyl vægge og faktisk noget meget skidt. Noget vil jeg sige, der er blevet lavet på det tidspunkt, men var jo den måde der gjorde at vi fik bad inde i lejlighederne. Så på det tidspunkt har det været det eneste død rigtigt at gøre. Men sådan nogle ting, hvor vi så bruger nogle andre ting, hvor vi hele tiden bruger kalkmør eller vi bruger noget isohem til at efterisolere ydervæg, h kan isolere med træfiber i brystningerne og alle mulige ting, fordi det er renovering og fordi der ikke bliver lavet om på nogle af de bærne, altså de konstruktioner eller noget som helst, så er det faktisk forholdsvis nemt at komme igennem med nogle ting.
Speaker 2:Men det kræver også, at kunden er klar til at sige, at der er en anden form for lejligheden. Min vægge er lidt mere sårbar, men de er lidt flottere, fordi de er lidt mere kalkagtige farven og jamen, jeg har måske et oliebehandlet guld og jeg har måske et køkken som også er oliebehandlet, i stedet for at, når jeg flytter og sådan nogle ting. Men man bor sammen med nogle naturmaterialer som tager imod mærker for livet, men som jo er meget nemme, når de så flytter de næste. Jeg glæder mig til, at vi begynder at komme ind og renovere på de her, fordi så er det altså bare en slipmaskine og noget nyt, olie på og lige kører væggene over en gang og sådan nogle ting.
Speaker 2:Så der skal bare være stor bevidsthed om brugen af materialerne. Men det kræver meget at få folk til at forstå den komfort, som folk tror de skal leve i. Den skal man lige pille en lille smule med, så når folk først har den, så bliver folk også glade.
Speaker 1:Håndværkfestivalen. Den var der for første gang sidste år, hvor du deltog, ja Også som oplægsholder.
Speaker 2:Ja, der havde jeg endda den store senhed for mig selv i en forfærdelig masse larm. Jeg havde heldigvis en masse tilskuer, men der var forfærdeligt meget. Det bliver nok lavet om i år.
Speaker 1:Det gør det, det har alle snakket om.
Speaker 2:Men det er jo på en måde kan man sige, det var. På en måde var det lidt sjovt, også fordi det er jo den larm vi andre lever i hverdagen ude i byggepladsen. Jeg tror, for alle os, der har byggebranchen, så vidste vi godt, at den larm ville være der. Men når du skal skabe en debat og have en snak, så er det måske svæmet.
Speaker 1:Hvad skal du tale om?
Speaker 2:Jeg kan faktisk ikke, du tvanger mig virkelig her, fordi jeg bare tænkte mig at dukke op og snakke om et eller andet. Jeg ved, at jeg skal snakke noget om renovering, og så tror jeg også, at jeg skal snakke om. Ja, det er nok det sædvanlige. Jeg tror det er mange af de emner. Vi også sn på flere planer, men helt sikkert rigtig meget om renovering og det her med at prøve at se, om vi kan få sat en kæppe i hjulene, fordi hvis vi ikke tager den op i helikopteren, så er vi jo nødt til at sætte en stopper for det byggeri der bare foregår. Og vi bliver hele tiden turede ørerne fulde om jamen, der kommer 300.000 nye mennesker til København, der kommer alt muligt, og det hele tiden. Den her develop-proces er for at finansiere vores metro, som er i undergrunden, og hvorfor skal vi have den nu alle steder? Altså, der er en kæmpe stor samfundshistorisk ting, hvor vi er ved at g er en kæmpestor diskussion om hvordan udbygger vi vores by? men også, hvordan er det også vi er ved at prøve at lave en Lynetteholm og alle mulige ting, hvor vi begynder, fordi vi kan, så synes vi også vi skal. Vi siger, når vi kører igennem nogle af de gamle københavnske brugkvarter og ser, hvordan de er fuldstændig smadret, gamle, gamle flotte hus der er blevet fjernet for at få nogle nye røde betonfirkanter som er bygget, hvor vi begynder at sige og så jeg kan bare nævne ufattelige steder, altså gamle flotte fabrikker i Sydhavn og på Nørrebro, på Østerbro, på alle mulige steder som er blevet revet ned fordi der skulle bygges boliger, i stedet for at man tænker tanken hvorfor er det ikke lavet de her fabrikker om til boliger? Altså, hvadæt der gør at vi kan begynde at bruge de ting der allerede står der? Og det er jo en af de steder hvor man kigger og tænker vi bliver simpelthen nødt til, på en eller anden måde at diskutere hvordan er det? vi kommer videre, fordi lige nu, der tror jeg ikke at det er befolkningsønske som vi bygger på lige nu. Jeg tror ikke, det er ikke et behov vi har. Det er et behov der bliver skabt og det bliver beskabt udefra, at vi for at vide, der kommer til at ske sådan og sådan og sådan.
Speaker 2:Jeg kan huske der, hvor vi skulle bygge rigtig mange skoler i København for år tilbage, for det er måske en 10-15 år siden kun, og der kom og kom, og lige nu er de i gang med at finde ud af børn som vi skulle bruge.
Speaker 2:Og det er jo, fordi vi på en måde hele tiden bygger, og så skal skolen være til en skole. Vi bygger ikke sådan, at vi siger nu er det en skole, godt, så er der måske på nogle år hvor der ikke er nogen børn. Fint, så laver vi det om til en fabrik, fint, så er der ikke brug for at producere det her mere, fordi det låse det i vores måde at bruge vores eksisterende ejendomsmasse på eller bygningsmasse, og det er ikke klogt. Vi skal kunne bruge det med. Og så skal vi også transformere nogle ting tilbage igen, fordi på et tidspunkt der blev det sådan, at der ville vi jo godt have, at der blev flere børnefamilier der blev i byen, men det betød jo, at lejligheden blev meget store. Men hvordan er det vi så gør, når børnene er flyttet hjemmefra og folk stadigvæk bor i de her store lejligheder?
Speaker 1:Ja, i virkeligheden en kopi ud til parcelhuse.
Speaker 2:Ja, ja, det er det samme dilemma. ikke, det er det samme dilemma. Nu er det bare omvendt. Der er rigtig mange børn De føler opvokset, så de er jo ikke engang selv skyldige at de bor der. Så de er de eneste der er uskyldige. Og hvordan er det at vi kan fordele nogle af de lejligheder op igen, så vi kan få nogle små lejligheder og nogle store lejligheder? Og hvordan kan vi få det til at blive brugbart at bo i byen igen? Det er de diskussioner, at vi har stoppet noget som helst, for der er ikke nogen af de mennesker der kommer til at bo i de her steder her.
Speaker 1:Ja, fordi det er sjovt. Jeg hører også tit det her med udvikling og byfornyelse, altså at man bliver nødt til at være en del af udviklingen.
Speaker 2:Men hvad er udviklingen? Fordi det, det er jo et åbenbart synonym, at man ikke kan tænke sig om, og det undrer mig tit, at man ikke siger okay, udviklingen er jo, at vi sætter os ned og siger, hvad er det vi kan, og at man kan kalde fattere udvikling, og man kan sige okay, vi kan skifte spor, nu kan vi skifte spor nu, vi kan skifte spor nu. Du er så låst i det der lovgivningsramme, der er, som gør at. Og så samtidig, så burde man jo nok også kigge lidt på det her med, at vi som fællesskab også er nødt til at eje noget ejendom sammen, fordi meget af det jord vi sælger i dag fra København, som jo er vores egen jord, sælger vi nu for at skaffe nogle penge til en metro, hvor man tænker, den kunne vi måske finansiere. på den anden måde Jeg vil hellere eje nogle huse sammen, hvor der kan bo nogle folk med små indkomster, end jeg vil eje en metro sammen, for så tænker jeg det som en metro kan nogle steder. det kan vi klare på cykel. Så det er sådan.
Speaker 2:På mange måder burde vi måske gå ind og sige hvorfor køber vi os ikke ind på ejendomsmarkedet igen med vores fælles arealer og siger, her bygger vi til os selv. Det må vi ikke i Københavns Kommune på grund af regeringen og Folketingets sammensætning. Men så må vi snakke på dem om hvorfor er det hele så tosset? Og samtidig, hvorfor er det at vi ikke begynder, at af omegnskommunerne, der rigtig gerne vil have nogle af de her byggeaktiviteter ude hos dem og få nogle af de her velfungerende familier ud til? og du skal jo ikke langt væk, det er jo bare vores nabokommuner. det er Hvidovre, rødovre, det er Ishøj, det er Herlev og alle de her steder der er jo plads til at bygge der.
Speaker 1:Nu siger du selv en folketingsændring. Hvor starter processen hen? Hvem er det, der har ansvaret for at skabe den ændring?
Speaker 2:Jeg tror klart, at det starter i København. Det er helt sikkert, at det starter i København, og vi skal gøre noget ved det. Vi skal på en eller anden måde sige vores mening og få ændret noget her, og så skal man lade være med at få regeringssideret i København og synes, man skal bestemme over København og sådan nogle ting. Og der er jo sådan nogle forskellige opfattelser af hvordan det fungerer. Jeg tror bare, at man kan jo så håbe på, at vi alle sammen kunne være enige om at det var den udge vores byer, fordi det er jo ikke kun København, det er også alle andre byer der står med de her problemer her. Ja, og så er der jo den helt store miljømæssige?
Speaker 2:Ja, det er jo den, der ligesom skal, tvinges til.
Speaker 1:Og der er jo rigtig meget fokus på landbrug osv, men byggebranchen i den her sammenhæng bliver på en eller anden måde også nødt til at få en plads.
Speaker 2:Ja, og vi er jo 42% af CO2-udledningen og på alle mulige måder er vi jo den største. Og byggeriet har jo været hurtigt til at rende ud og råbe bæredygtighed og sige bæredygtighed, og derfor er de røget lidt op forrest i bussen, sammen med transport og sådan nogle ting. Men byggeriet er da mindst eller mere hvad hedder CO2-belastende end noget andet. Vi har så den detalje og det skal vi også lige hele tiden huske, at Danmark er et materialeproducerende land. Vi eksporterer rigtig mange grise, og vi ekser vi også meget viden om cementteknologi, vi har rigtig meget viden om glas og vinduer, vi har rigtig mange vinduesproducenter og vi har rigtig mineraludsproducenter. Så det er jo nogle af de der helt store.
Speaker 2:Og farvelakindustrien i Danmark er jo også så stor, at den eksporterer. Og det er jo svært, hvis man tager de jo top 10 af Danmarks virksomheder som laver byggematerialer og begynder at lægge låg på dem og holde dem nede og sige, det kan I ikke, og I får urener eller I udleder CO2, eller I gør et eller andet, det vil jo også sende nogle bølger i gang i forhold til at du har et produkt, som ikke er godkendt derhjemme, hvor du bor, men du kan sælge andre lande. Så ja, det vil sætte nogle hæftige bølger i gang, men det har det jo også gjort i landbrug.
Speaker 1:Så jeg tænker, hvorfor ikke også byggeriet? Okay, og i forhold til Har du set programmet for den her håndværkfestival? Jeg har skimtet det, ja, er der nogle ting, hvor du tænker, det her, det skal jeg bare deltage i.
Speaker 2:Jeg vil sige at det, som der er med håndværk og som der også er med nogle af de andre store konferencer, det er, at det er jo en opsummering af alle de debatter vi andre går til hele året. Så når jeg ser dem nogle gange, så vil jeg sige yes, jeg bruger tit, der været det sidste år og det er der som nogle konferencer de gør. Det er meget sjældent, man opdager, men det er også derfor man skal gå til dem, fordi den debat man ikke vidste man gerne ville høre, det er den som måske er den der virkelig er, den man fik mest ud af, fordi de andre har man, ligesom Roskilde Festival, hvor alle de bands man ikke kendte, det var dem man fik noget af at høre, alle dem man kendte. Det var jo det man godt vidste at sådan var det.
Speaker 2:Så det tror jeg, at sådan nogle debatter er, og der bliver jo samlet et supergodt program. så jeg tror der er noget for alle. Jeg vil sige, at jeg kan nogle gange godt blive lidt på hele det her, lige lidt på hele det her, den her måde vi performer, debatter på og den måde vi laver det på. jeg synes der er for mange, der skal sige noget på samme tid og få lidt refleksion, og folk får lidt tid til, og jeg synes der er nogle folk der ikke rigtig får sagt, snakket, færdigt, og det kunne jeg godt ønske, at der kom noget mere af, at der var lidt mere fordybelse, at vi lige sad 10 minutter længere og vi fik en ordentlig lektion. Vi lavede på et tidspunkt noget der hedder klublogik, hvor det lidt var det samme vi lavede, men hvor vi kun havde én eller to ad gangen til to-tre timers program, fordi vi simpelthen bare tit havde så meget, og det er jo noget nørdet, noget byggeri.
Speaker 2:Du er ikke bare lige sådan at forklare, som hvis man har eller byudvikling og sådan nogle ting ikke. Altså når man har sådan en som Kurt Lillegren, som ved alt om hvordan byudvikling er, for eksempel, de skal jo simpelthen have lov at forklare sig, som jo også kan klæde os på til vi kan tage en diskussion imod dem. Så jeg synes, tit det bliver sådan lidt afviklet, ligesom politik bliver afviklet, og det kan du ikke med nogle folk, der er så faglige, dygtige som vi er i byggebranchen.
Speaker 1:Men hvad tænker du så om at lave et arrangement som det her for dem, der så det er, tiltænkt?
Speaker 2:Jamen, det synes jeg er super godt, og det er jo også helt klart godt, fordi man har ligesom tænkt altså det har jo mange år foregået, at der har været en diskussion på de bonede gulve, og man har glem synes, at håndværk har sin berettigelse. Okay, i henvender jer til folk under uddannelse eller folk, der allerede er i byggeriet. Man kan sige, at jeg tror stadigvæk, der kommer til at være en link til dem som er udførende. Fordi, hvor er det lige vi får en dag fri til at tage ud til sådan en? Altså der er bestemt som firmaturer Og der Ja. Så jeg tror, at på en eller anden måde skal vi på et tidspunkt finde ud af, hvordan vi måske begynder at give hinanden løn for at tage til nogle diskussioner for at finde ud af hvordan byggebranchen skal være.
Speaker 1:Men det her, det er en start. Så hvad drømmer du om for fremtiden, for Logik, co og byggebranchen i virkeligheden som helhed?
Speaker 2:Jamen, altså for Logik Co, så ønsker jeg selvfølgelig bare, at vi bliver ved med at have så mange gode opgaver som vi har og at det stadigvæk er spændende at stå op om morgenen og gå på arbejde og man er glad. Det er sådan set det vigtigste lige der. Men sådan for byggebranchen som helhed, der ønsker jeg, at vi måske fik. Der er sådan noget, at det er en branche hvor jeg godt gad, at der ikke var så meget udnyttelse af mennesker, altså at der blev kigget hårdt på, at vi skal holde op med at acceptere, at vi har folk der arbejder under slagelignet tilstanden til 20-30-40 kroner i timen og bliver bedt om at arbejde med farlige stoffer mod deres egen viden og sådan nogle ting.
Speaker 2:Altså, der er for mange forbrydere i vores branche. Det er også en branche. Du kan komme ind og lave hurtigt penge og løbe igen. Dem, der bliver der i rigtig mange år, bliver der for evigt, fordi de har kærlighed til håndværket. De kan tjene 2-3%, hvis de er rigtig heldige. Men så er der nogen, der kommer ind og laver noget hurtigt, Et eller andet vikar, og så forsvinder de igen.
Speaker 2:Vi bliver også brugt meget til snyd med moms og fakturer, kontor og sådan nogle ting, og det kunne virkelig være rart, hvis vi på en eller anden måde kunne få slået et hul ind i det, fordi det er massivt. Det er ikke kun os også, det findes også i ja, apropos landbrug og det findes også i rengøringsbranchen og slags, hvor der er nogle lavlønsgrupper hvor man kan gå ud og hente folk fra resten af verden og så få dem misbrugt, faktisk rigtig uhyggeligt. Og den del af det synes jeg, kunne være rigtig rart at få slået et hul i og på en eller anden måde få sat en stopper for ved en fælles indsats. For det klæder os he, at vi som et samlet produkt kigger på en hel byggebranche og siger hvad er det der foregår her? Og der kunne det være rart, hvis den der profithunger den måske lige tog en slapper Og kom ned på nogle hvor det er fint nok at tjene nogle penge, men det er kun fint nok, hvis du har tjent dem under ordnet forhold.
Speaker 2:En sidste lille bemærkning i forhold til unge, ind i det her fag, ej, ja, Hvordan kan vi så få gen ansøgninger om ugen På To hovedfag, sneg og tømmer, men også på andre fag? Det er, ganger du med 52, det er mange. Det er mange, der søger, og det betyder jo, der er en søgning til branchen, men at det ikke er alle steder folk gider at være. Det er selvfølgelig branchen, men at det ikke er alle steder folk gider at være, det er selvfølgelig et kæmpe kado til os, men det er samtidig også noget der piner mig hver eneste dag når jeg sidder og sender mit autosvar. Alle bliver registreret, men det er bare sådan.
Speaker 2:Jamen, jeg har jo 25 lærlinger der går 3,5 år før. Altså, det er jo en meget længere proces i forhold til det, og vi er sindssygt dårlige til at samle dem op, og jeg tror der er en kæmpe søgning, men vi er en helt vildt usikker branche og de prøver at lave sådan noget med. Jamen, så skal vi gøre skolerne mere. Skolerne er forfærdelige. Altså ærligt, vi har tænkt som kvinde, som skoler der, og der er ikke noget frirum til dem, der er ikke noget med. Der bliver lavet et område hvor man siger okay, så kommer I herover. Det er på den måde, der starter skolen med nogle helt andre ting. Altså hele det der sådan hele den der forfærdelige måde vores folkeskole har udviklet sig på. Hvad hedder det? den har man ligesom. Okay, når jeg er ude af folkeskolen, så stopper det med at blive mobbet, så stopper alle de der ting der Og så kan du komme derover, så fortsætter det fuldstændig. Det er måske endda lige fået en tand mere, fordi at mobbetyperne er lige blevet det mere. Det er en ting, som der virkelig burde gøres noget ved og som der ikke bliver snakket særlig højt om Kvaliteten af undervisning og hvornår de er undervisningsparate til og sådan nogle ting, og så samtidig så det her med, at du ikke ved, om du får en uddannelse når du møder op, altså du bliver skrevet ind på en skger og de skal gøre noget og sådan nogle ting, men de skal være sikret en uddannelse. Og det er ikke at sikre en uddannelse, at der står 60 bygningsnæger ude på hvad hedder det? ud på SKP'en, altså skolepraktikken ude i Herlev, og står og prøver at få en dag til at fungere, for de bare kan få nogle opgaver. Hvorfor kan jeg ikke sende en opgave ud til dem og sige, nu skal vi have lavet det her, og så kan de lave noget rigtigt arbejde? Eller at vi på en eller anden måde sagde, at alle os, der gerne vil have lærlingen. Vi sagde, okay, nu samler, vi, siger noget dumt til en lærling eller opfører os åndssvagt eller ikke kan forstå, at en skuevogn ikke skal være et forkontor til et værtshus i et eller andet sted.
Speaker 2:Så hvad hedder det? så mister du retten til de der lærlingen. Du sidder ikke med en kontrakt hvis krisen kommer, og det er jo nemlig det der er mange af os der er bange for. Det er hvad? hvis du kommer med en finanskrise? så sidder man med en kontrakt. Vi har prøvet det også 14 lærlinge i ens vendt.
Speaker 2:Er du galt? du skal finde på at spille, komme ind i en bås, hvor man så sagde, og så vidste man jo simpelthen okay, der er ud, vi har 3.000 lærepladser, de kommer ind på skolen, og så kan man gå i gang med at få flere og øve sig at få flere og flere folk ind. Og hvordan gør man så og hvordan får og hvordan lykkes det så? Så jeg synes der er en masse metoder, at g gør det, at komme ind, Og jeg kan godt forstå lige nu, at den ikke er særlig atrovert at komme ind, fordi ikke så meget, fordi det her med at være håndværker, det tror jeg faktisk godt folk vil, det er vejen til at blive håndværker, at du skal igennem en ydmygende runde hvor du skal rundt og spørge folk, hvor jeg kommer. Det skal du sikker, og der er du med i en ordning der gør, at du kommer et sted hen.
Speaker 1:Og der er også noget omkring måden vi opfatter branchen eller fadet på osv. Samfundsmæssigt tror jeg, at det er lidt en Skrælspand. Ja altså hvis du ikke kan blive det, så kan du altid, og det er jo helt gagt.
Speaker 2:Der kan heldigvis komme en forståelse for, at det ikke helt er sådan. Der er ved at komme en der med, at håndværk er faktisk noget rigtig vigtigt. Det er nogle rigtig vigtige ting folk laver. Men der er stadigvæk sådan en der, at det er hovedsageligt for Det skal være alle de skittedrenge og sådan noget. Man har slet ikke kigget ud af køns, det er meget lille. stadigvæk Man snakker om det og prøver at lave nogle tiltag og sådan nogle ting. men det er jo faktisk bare folk der er dygtige til deres hænder Og samtidig har et klogt hoved som gør, at man kan få hænderne til at fungere og gøre nogle ting i den rigtige rækkefølge. Det er jo sådan set det der er håndv afarter af dem, og med de rigtige arbejdsmiljøregler, som vi langt hen ad vejen har, så er det jo heller ikke noget. du bliver slidt, altså du kan godt sørge for, at du ikke bliver slidt ned. hvis du får de rigtige hjælpemidler, du kan godt få et langt liv. men det bliver først den generation der kommer nu, fordi vi andre, Men den der dukker op i dag som 16-årig og dukker op i det rigtige firma, kan faktisk godt få et rigtig, rigtig langt liv i byggebranchen Og kan jo i virkeligheden også være med til at skabe en byggebranche, der er til at være i for dem selv.
Speaker 2:Ja, plus at der er super mange muligheder, hvis det er, at du går og syisk set også ende som ingeniør og arkitekt. Selvstændig, selvstændig, og der er ufattelig mange muligheder.
Speaker 1:Er der noget du gerne vil sige her på faldrebet, inden vi slukker på samtalen?
Speaker 2:i hvert fald.
Speaker 2:Nej, bare lige en refleksion over hele samtalen er at jeg tror det er vigtigt at vi fastholder samtalen og dialogen, men jeg tror også det er vigtigt at vi på et eller andet tidspunkt, at man måske fik nogle flere mennesker til at begynde at handle er nødt til at lave noget civil ulydighed for at komme hen til at sådan i forhold til for eksempel at sige okay, nu bruger vi altså de her byggematerialer, nu bygger vi altså på den her måde her.
Speaker 2:Det er ikke sådan at jeg synes, at vi skal lave lovbrudere på den måde, men vi skal eddermame udfordre de der regler og forordninger, vores forsikringsselskaber, alle andre om at ligesom give, hey, man kan ikke bare sidde og sige nu venter vi på dem, nu venter vi på politikerne, nu venter vi på bankerne, så venter vi på forsikringsselskaberne, vi venter hele tiden på nogen. Og hvis vi hele tiden vil vente på nogen, så rykker vi. Vi er også nødt til at rykke, at vi simpelthen ikke kan tillade os at bare sidde. Og hvis vi skulle få et hak i tiden på det, så tror jeg at tilgivelsen ligger i at vi har gjort det for en god sag.
Speaker 1:Balder, jeg synes det var en sindssygt spændende snak, og du kom over til at dele meget mere på scenen til håndværk. Tak fordi du er med her.
Speaker 1:Tak fordi jeg måtte, og du har altså også muligheden for at komme med på håndværkfestivalen 2025, som finder sted den 5. Og 6. Februar i Lokomotivværkstedet i København, og programmet byder på en række spændende indlæg, debatter og aktiviteter der netop sætter fokus på håndværkets rolle i en moderne og bæredygtig verden, og hovedtemaet til dette års håndværkfestival er renovering. For mere information om festivalen og fulde program kan du besøge håndværks officielle hjemmeside. Vi ses. Danske tekster af Jesper Buhl, scandinavian Text Service 2018.