Rundt om Byggeriet
'Rundt om Byggeriet' er en podcast med fokus på byggeri under fire overordnede emner; bæredygtigt byggeri, innovation & iværksætteri, uddannelse og ugens snak. Hvert afsnit er en unik samtale med en eller flere personer, der enten har erfaring, viden eller ekspertise inden for det emne, vi gennemgår. Om du er blandt de mere end 180.000, der er beskæftiget i byggebranchen, om du står over for et personligt byggeprojekt eller blot interesserer dig for en spændende samtale, vil der med stor sandsynlighed være ét eller flere afsnit for dig. Husk at følge podcasten på vores Instagram og Facebook @rundtombyggeriet
Rundt om Byggeriet
100. Uddannelse: Bæredygtighed med Lærlinge i Fokus med Emmilie Joy Hansen
Her kan du sende os en besked eller personlig hilsen!
I denne uges episode har jeg besøg af en gæst med en kæmpe passion for at skabe bæredygtig forandring i byggebranchen, personen bag Instagramprofilen @snedkerglæde, Emmilie Joy Hansen.
Til daglig er hun bygningssnedkerlærling hos Anders Mainz ApS, et tømrerfirma med fokus på biobaserede alternativer til konventionelle, CO2 tunge-tunge byggematerialer. Derudover er hun forkvinde hos Lærlinge for Bæredygtighed, hvor hun på deres stand til dette års HÅNDVÆRK Festival 2025 vil være at finde, ud over hendes deltagelse på scenen til forskellige debatoplæg.
Vi tager en snak om bæredygtighed i byggebranchen, erhvervsuddannelser og hvordan Emmilie arbejder for at skabe forandring netop for unge lærlinge. Så taler vi om vigtigheden af diversitet i branchen, behovet for byggetop og centrale temaer fra bogen "Bevaringsværdig Byggebranche", som hun netop har været med til at udgive sammen med andre unge stemmer i byggeriet fra Lærlinge for Bæredygtighed og så Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Din vært: Carina Løvenfald Christiansen
Ugens gæst Emmilie Joy Hansen
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Hvad er byggeriet? Danske tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018. I en tid hvor håndværket nogle gange bliver glemt i agten på teknologi og effektivitet, så findes der heldigvis dem der kæmper for at bevare det sjæl og vise hvordan traditioner, bevaring og bæredygtige arbejdsmetoder kan gå hånd i hånd. Dagens gæst har dedikeret sin karriere til at hylde træets æstetik og håndværkets glæde. Hun har skabt en platform der med sit fokus på godt håndværk og ansvarlige materialevalg, er med til at inspirere unge, men også ældre, skal jeg helst sige under navnet snekerglæde på Instagram. Derudover, så kan du finde hende som bygningssnekerlærling hos Anders Mainz ABS, som forkvind hos Lærlinge for Væredygtighed, og så deltager hun som oplægsholder til dette års håndværkfestival 2025. Velkommen til dig, emilie Joy Hansen. Tusind tak. Dit profilnavn på Instagram hedder sneakerglæde. Yes, med A i. Vil du ikke starte med at fortælle om din baggrund og hvor glæden for håndværk i virkeligheden er startet? Jo?
Speaker 3:det kan du tro jeg vil. Jeg har arbejdet hos Building Green, der jo laver Danmarks største event for bæredygtigt byggeri og en masse andre ting, og hos dem der lærte jeg om hvor stort potentiale der er i byggeriet og hvor meget det skal ændres, fordi det netop er en kæmpe klimasønder. Og der der hørte, jeg talte jeg og skrev med arkitekter, ingeniører, konstruktører, byggehaver, som der godt vidste hvor vi skulle hen. Og jeg har en bachelor i geografi og geoinformatik, hvor jeg har lært om bæredygtighed i teorien, ressourceforbrug, biodiversitet, byplanlægning, planlægning, og der fik jeg en sådan ret bred generalviden omkring hvordan vi lige nu håndterer planetens ressourcer og hvordan vi tager på det. Og jeg skulle ikke bede om en kandidat i geografi.
Speaker 3:Så jeg valgte min egen naturlige forlængelse af min uddannelse, og det var at starte på bygningssnækker, fordi jeg havde brug for at få noget i hænderne. Jeg ville ikke sidde nødvendigvis fastlåst på en computer. Jeg har aldrig været kreativ eller gjort noget med mine hænder før, så det var et ret vildt skift for mig. Men fordi jeg jo havde hørt alle de her kloge mennesker tale om byggebranchen, så tænkte jeg okay, jeg skal lære at bygge det her de snakker om. Så tænkte jeg okay, jeg skal lære at bygge det her de snakker om, og jeg blev jo desværre bare mødt af en kæmpe stor mur da jeg startede på min erhvervsuddannelse, når man talte om bæredygtighed på schemet Hvor er vi hen årstalsmæssigt her? Det var i 2021, efteråret.
Speaker 3:Jeg startede på grundforløbet, ja, og mit miljøhjerte er meget stort, og det har det været siden jeg var teenager. Og jeg synes at det var helt vildt uretfærdigt at jeg vidste noget om byggebranchen og den grønne omstilling og hvad der skulle ske, men da jeg så kom til der hvor man uddanner de mennesker der står med byggeriet i hænderne, blev det slet ikke nævnt, blev det slet ikke nævnt. Så hele sproget for omstilling af byggeriet, genbrug, upcycling, cirkularitet, ressourcer, det var der ligesom ikke på den her uddannelse. Og jeg har også et meget stort retfærdigheds hjerte, retfærdighedssens.
Speaker 3:Så jeg vidste at jeg havde brug for at gøre noget mere, for at ikke mindst jeg selv kunne få lov til at lære det eftersom det var derfor jeg var gået ind i den her uddannelse men også at mine medlærlinge og at man i fremtiden kunne blive uddannet til det erhverv man vælger når man tager en erhvervsuddannelse. Så derfor gik jeg ind i Lærlinge for Bæredygtighed for halvandet år siden nu. Det, må jeg bare sige, har været den største motivation for at blive ved med at tale om det, der ikke bliver talt om på vores erhvervsuddannelser, og det startede jeg så med igennem min snekerglæde Instagram, og der går jeg bare meget op i at være ærlig omkring det.
Speaker 3:Jeg skriver også tit om hvor meget jeg fucker op på min læreplads, i forhold til at jeg jo nogle gange har 10 tommelfinger, men jeg snakker også rigtig meget om hvad jeg oplever, både på min læreplads, når jeg er sammen med Svende, når jeg er på store byggerier, ser hvordan det bliver håndteret, hvordan materialer bliver håndteret, hvordan faggrupper kommunikerer, og mangel på det samme andre mennesker som kan se sig selv i. Og det er derfor at jeg fortsætter med at have den her Instagram og bliver ved med at snakke om byggeriet.
Speaker 1:Ja, hvorfor så lige sneker vejen? Hvordan havner du så lige der?
Speaker 3:Jamen, det var jo fordi, at jeg tænkte at tømmeruddannelsen var for hård, altså jargongen. Jeg så mig ikke som en tømmerpige der kunne være i det, selvom jeg var 25 år da jeg startede år da jeg startede, Og Emilie på 16 år ville slet ikke kunne være startet i byggeriet. Men jeg tænkte at tømmer var for groft for mig. Og møbelsnikkeri, der vidste jeg også at jeg ikke har særlig meget tålmodighed, og den der form for sindssygt detaljeret finesse man skal have. Det kunne jeg slet ikke lige se for mig, at jeg ville kunne udvikle det på så kort tid.
Speaker 3:Og så fandt jeg så ud af, at der var bygningsnækervejen, som er lidt en blanding. Men nu er jeg jo faktisk blevet en tømmerpige. Jeg arbejder jo hos Anders Meijn, som er tømmermester, og det er det fedeste at bygge konstruktioner. Altså, for at være helt ærlig, så kan jeg meget bedre lide tømmerdelen end snekerdelen, og det er altså bare så fedt at kunne få lov til at stå med hænderne i de her materialer, som der bliver talt så meget om og som folk ser så mange udfordringer med. Hos Anders er man ikke bange for at kaste sig ud i det.
Speaker 1:Så jeg er vildt glad for at jeg ender med at blive en tømmerpige, så jeg ikke kun skal stå med plademateriale og finere. Og så er du jo her for nylig kan du ligesom adde til CV'et forfatter eller medforfatter til en ny bog Beværingsværdig byggebranche, hvor du sammen med andre unge stemmer i byggeriet fra lærlinge for bæredygtighed og så den grønne ungdomsbevægelse er gået sammen om at skabe en fremtidsvision for en mere ambitiøs og omsorgsfuld byggebranche. Hvad handler den om?
Speaker 3:Ja, men vores manifest er meget bredt og bevarengsværdig. Byggebranche henvender sig til alle, uanset om man er i byggeriet eller ej, fordi de fleste i Danmark har en bolig af en eller anden form og de boliger er blevet bygget og finansieret og der er blevet taget en masse holdninger til hvad man skal, hvad de her boliger skal bruges til. Og hvis man sådan skal starte på forbrugerstippet-niveauet, så har vi et kapitel der handler om hvordan man skal bo, fordi vi synes at det er vigtigt at byggebranchen bliver taget for alvor ind i samfundsdebatten, ligesom man taler om transport og landbrug og energi, at folk får et oplyst grundlag på hvad det er man bor i Og hvad det har af aftryk, både inden du bruger de her materialer og imens du bruger dem og når huset så står. Vi snakker om uddannelserne. Det er jo det, der er min, det er det mit hjerte brænder allermest for. Det er vores uddannelser, vores uddannelser, og at der er brug for et helt nyt mindset og et decideret værdisæt for hvad det er vi skal lære på vores uddannelser.
Speaker 3:Vi skal ikke sådan som vi ser det, så skal vores uddannelser ikke tilpasses efter hvad branchen efterspørger lige nu, fordi det er den helt forkerte vej at gå. Det er vores uddannelser som der skal udgøre hvordan vi skal bygge i fremtiden. Men desværre er det sådan lige nu at det er som om at vi lærer at bygge det som man tjener flest penge på er at bygge det, som man tjener flest penge på, og den model holder ikke længere når man kigger ind i de planetære grænser og hvad vi udsætter klimaet og miljøet for lige nu, og det hele, det er jo både følelser og strukturelle ændringer der skal ske for folk. Og det er også derfor at bevægningsværdig byggebranche er meget bredt, fordi vi har brug for at der bliver ændret i alle elementer samtidig gå meget hurtigere end hvad det gør nu.
Speaker 3:Vi har jo skrevet det fordi vi er helt vildt bekymrede for den måde man kører byggeriet på i dag. Og vi har allermest skrevet det fordi vi kan se en masse løsninger, både kortigtet, som man kan gå ud og gøre i morgen, og de langsninger, både kortigtede, som man kan gå ud og gøre i morgen, og de langsigtede, mere tunge, strukturelle løsninger. Og der kommer vi med en masse konkrete handlingsforslag i alle kapitlerne til hvad man kan gøre.
Speaker 1:Altså, jeg må i gang. Jeg er jo lidt mere tilhænger af podcast, altså at få information ind via lyttekanalerne.
Speaker 3:Ja, men vi snakker også om, at den skal gøres til lyd, og ikke kun til læsning.
Speaker 1:Jeg er så glad for at høre, for jeg har jo kæmpet mig igennem Signe Vindebergs Byg. Bæredygtigt, ja, det har jeg ikke engang. For den fandtes ikke i lydform, Så det kan jeg godt lade sig gøre for mig at læse en bog. Den er jo ikke så stor alligevel.
Speaker 3:Nej, vi har prøvet at gøre den. Selvom det er en lille bog, så har den meget stor betydning for os og den har taget lang tid Lidt over et år at skrive. Mange weekender, mange senere aftener, mange opkald hvor vi har siddet og snakket om hvordan vi koger det ned, fordi du ved jo selv med alle de afsnit, der er rundt om byervedet hvor meget der er at tage fat i.
Speaker 1:Ja, ja, og jeg bliver jo også klogere. Som du selv siger, det der med at man tager rigtig mange ting med sig og information og oplysninger, er der et særligt budskab fra bogen som du tænker står centralt for dig?
Speaker 3:Eller som du tænker står centralt for dig eller som du håber at sammenlignet tager med.
Speaker 3:Jamen, noget af det vigtigste for mig der har været når vi har skrevet Bevarengsværd i byggebranchen, det er, at når jeg har læst et kapitel, eller jeg har læst vores konklusion eller vores indledning eller vores afsnit om hvordan byggeriet lige nu er bygget op og hvem det er der bestemmer, hvem det er der har magten, at man skulle have en følelse af, at der er virkelig noget at gøre her, og vi skal alle sammen løfte det i fællesskab. Og det skal være lige nu at vi gør det. Vores konklusion handler jo om byggestop, og da vi startede den her skriveproces, der tænkte jeg ikke at byggestop behøvede at være svaret. Men jo længere vi kom ind i skriveprocessen, jo flere mennesker vi talte med, jo flere analyser vi kiggede på, så kunne jeg jo bare godt se, at man bliver nødt til at stoppe helt op. Og så skal vi finde ud af hvordan vi gør det her forsvarligt, både for os selv som individer i byggeriet og som et menneske, der lever i en bolig, og ikke mindst for planeten.
Speaker 1:Når du nævner byggestop, så får jeg jo sådan en association til at træk håndbremsen, stop alt byggeri. Er det også inkluderet? altså, når du siger byggestop, er det så med henblik på ikke at bygge noget nyt?
Speaker 3:Hvordan fungerer det i praksis? Ja, altså, byggestop som løsning er noget, der skal masseres ind i folk, specielt dem, der lever af at bygge nyt. Vi foreslår jo, at den bevarengsværdige byggebranche er en branche som der transformerer og renoverer og kigger på de kvadratmeter materialer som vi allerede har, og det har vi virkelig meget af, og der er ikke særlig mange, der ved, hvordan vi i praksis skal genbruge helt korrekt og hvordan vi kan blive ved med at beholde et materials værdi. Men det, der er gået op for mig i løbet af den her bog fordi vi har jo haft en masse mennesker indenover til at læse det og komme med deres synsvinkler fra faggrupper og uddannelser, som indeholder viden jeg aldrig kommer til at have som geograf eller bygningsniker Og det er ligesom det, der er blevet klart for mig nu, at vi bliver nødt til at gå sammen og ligesom kigge på løsningerne til hvordan vi laver den nye byggebranche, der skal transformere og meget gerne skal stoppe med at bygge.
Speaker 3:Vi nævner i konklusionen, at det er jo et meget betændt område at bevæge sig ind på, og der er mange der kan bakke helt ud, når man siger det. Og vi skriver jo også, at alle de kritiske ting som hospitaler, der er jo steder, hvor man måske ikke kan bygge, stoppe med det samme. Men hvis vi nu stopper med at bygge nyt og vi stopper med at rive ned på parcelhuse, etageejendommen og så, at vi bliver mega kloge og gode til hvordan vi transformerer det og genbruger og tænker civilariteten i, så kunne det jo også godt være, at man kunne det med alle de kritiske byggerier. Bliver det mening. Yes, og jeg er blevet det mening. Min holdning har ændret sig, fordi jeg synes, at vi skal stoppe, indtil vi i det mindste ved, hvordan vi gør det forsvarligt, fordi det gør vi virkelig ikke nu.
Speaker 1:Og jeg ved, det er også et af hovedtemaerne på håndværkfestivalen, hvor du jo også deltager, både som oplægsdeltager, oplægsholder, men også som gæst begge dage. Og jeg mener også, at der er nogle af de her oplæg, der netop handler om byggestop som overskrift eller hvad man skal kalde det. Men du deltager i to oplæg til håndværk, Og fokus er jo så i årrenovering. Hvem håber du deltager til sådan en begivenhed som den her?
Speaker 3:Hvem håber du deltager til sådan en begivenhed som den her?
Speaker 3:Vi har jo lærlinge for bæredygtighed har en stand som vi kalder for drømmestanden, og personligt, så håber jeg at der kommer en masse lærlinge forbi os, uanset hvad for en faggruppe de er, og jeg håber det sidste år inviterede jeg også en masse fra det faglige udvalg, som jo er dem, der laver målpindene og rammerne for hvad vi skal lære på vores erhvervsuddannelser. Der var en masse der kom forbi. Det håber jeg sker igen i år. Altså nogle af alle beslutningstagerne som sidder med alle de vigtige samtaler og mennesker og ikke mindst skrevne ord til hvad vi skal lære på vores uddannelser.
Speaker 3:Og jeg synes at det kunne være virkelig fedt hvis man kunne have en samtale både med lærærs kan komme hen til vores stand og tage udgangspunkt i hvad vi ønsker for vores uddannelse og vores erhverv, fordi, som jeg ser det bliver lærlinge og dem der ligesom er kunderne på erhvervsuddannelserne det er jo os. Vi bliver ikke særlig tit hørt, og det er også en blanding af at der nok ikke er så mange der har blandet sig så kritisk før. Jeg håber virkelig at med vores stand og med de mennesker som jeg kommer til at snakke med, at man kan tænde den der gnist, ild til at vi skal forandre.
Speaker 1:Lad os lige gå ned ad den vej, fordi du arbejder jo så også tæt sammen med lærlinge, også når uddannelse generelt, altså Lærlinge for Bæredygtighed, hvad er I for en størrelse?
Speaker 3:Lærlinge for Bæredygtighed er en forening der startede i december 2022, og vi er en bestyrelse af flest lærlinge. Vi er ti mennesker. Vi er en ret stor bestyrelse af flest lærlinge. Vi er ti mennesker, vi er en ret stor bestyrelse Og Vi har 300 et eller andet medlemmer, hvilket er fedt. Men det der er vigtigt for mig og for foreningen og det arbejde og den forandring vi gerne vil skabe, det er at vi har aktive medlemmer, medlemmer Og vi vil virkelig gerne have aktive medlemmer, altså lærlinge på alle mulige faggrupper. Egentlig er lærlinge for bæredygtighed et sted for alle der går på en erhvervsuddannelse, men vi er lidt begrænset i at os der er aktive i foreningen.
Speaker 3:Lige nu, vi sidder i byggeriet og det er meget svært for os at fortælle om hvad for nogle forandringer der skal ske på guldsmeduddannelsen. Jeg har faktisk sidste år på håndværk, der talte med en guldsmedelev og det var både fedt og nederen, fordi hun havde mange af de samme bekymringer og spørgsmålstegn, men også nysgerrighed på hvordan hun kunne ændre guldsmeduddannelsen Og vi havde de samme bekymringer, men der skrev vidt forskellige løsninger til, fordi det er to vidt forskellige fag. Vi kunne vildt godt tænke os flere elektrikere og VVS'ere, fordi lige nu har vi kun en af hver der er aktiv.
Speaker 3:Det er bare virkelig svært for os at skabe en holdning og en stemme omkring en uddannelse som vi ikke selv går på, fordi det vi altid oplever, det er, at det står allerstærkest når vi fortæller om vores egne oplevelser og hvad vi ønsker, der kunne være anderledes på vores egne uddannelse. Og det er lige nu at vi er klart i overtal af bygningssnikker. Ja okay, og vi vil jo gerne forandre på to forskellige ben, både det miljømæssige, hvor vi taler om, hvordan vi skal ændre byggeriet i forhold til ressourcer, men det handler også om det sociale, fordi når man går på en erhvervsskole skal man virkelig lede langt efter sociale ting og arrangementer. Det er ikke noget som der kommer som en selvfølge, og man bliver ikke specielt meget hjulpet ind i at skabe en sådan god kultur på sin skole, i sin klasse. Det er meget op til en selv, og det synes vi er uretfærdigt og det skal laves om på.
Speaker 1:Men hvordan? hvordan oplever du så det, at navigere som kvinde?
Speaker 2:Er det det? du betegner dig som Ja?
Speaker 1:I en traditionelt mandsdomineret branche som byggebranchen. Er det en af de udfordringer, Eller er det måske også en mulighed, tror du?
Speaker 3:Ja altså, jeg taler jo normalt ikke om det, at være kvinde i byggebranchen, og som jeg sagde tidligere, så havde Emilie på 16 år ikke gået ind i det, havde Emilie på 16 år ikke gået ind i det.
Speaker 3:Nu var jeg 25, da jeg startede, og jeg havde haft kollegaer før jeg havde været ansat på en arbejdsplads. Jeg havde haft en chef før Jeg var 25, og jeg kunne godt finde ud af at sige fra og sige, nej, måske ikke lige i øjeblikket, men så fortælle om bagefter, at jeg er sådan en der observerer først og så ligesom prøver at forstå, hvorfor en svend er på den der måde no-transcript. Hvis det var dårligt, det han havde lavet, så skulle han virkelig nok få det at vide på en meget upædagogisk, uhensigtsmæssig måde. Og hvis det var godt, så fik man et nik.
Speaker 3:Og så sagde jeg bare nå, så er det jo derfor du har brug for at roe sig selv så meget. Og så smilte han bare, og så sagde han Emilie, du skal overhovedet ikke gå ind i mit hoved på den måde Too close. Og jeg har også oplevet på min læreplads hos Anders med nogle svenden, som ikke længere er ansat, at de synes, at jeg blev behandlet alt for godt af Anders. Jeg kommer aldrig ud på de nederen opgaver. Jeg fik altid lov til at lave det jeg gerne ville, og alle de her argumenter bandt de op på, at jeg var en kvinde det var kønsbaseret.
Speaker 3:Ja, og det er bare ret svært at sige noget til, fordi jeg er født sådan her, jeg føler mig som en kvinde. Det kan man ikke bruge imod mig. Men ser du det som?
Speaker 1:en udfordring i forhold til også hvor bruge imod mig, Men ser du det som en udfordring i forhold til også hvor erhvervsuddannelsesmæssigt, over en bred kamp, at der ikke er flere kvinder eller at der ikke er mere diversitet i en branche som byggebranchen?
Speaker 3:Ja, absolut, der skal flere køn og mere diversitet ind i byggeriet, fordi det er jo det, der er med til at stille de undrende spørgsmål omkring hvorfor er det? vi snakker sådan her til hinanden. Altså det kan jeg da også mærke, at rummet bliver anderledes når jeg ligesom træder ind, fordi jeg er kvinde. Men det kan også være vildt ubehageligt, når man går på en kæmpe stor byggeplads og man er den eneste kvinde, og så bliver man sat til at rydde op, hvilket en lærling skal. Og jeg elsker at rydde op, det er jeg pissegod til.
Speaker 3:Men at man så får at vide hey, smukke, kan du ikke lige komme hjem og gøre rent hos mig også, hvor jeg så heldigvis der havde jeg været i gang som lærling i to år, og så kunne jeg heldigvis sige tilbage at synes du ikke også det er for dårligt, at jeg er den eneste kvinde på den her plads? og så bliver jeg sat til at gøre rent, og så jeg har lært det, lært at takle det, og det er ikke ens betydende med at alle har lyst til det, eller alle har lyst til at lære det eller gøre det på den måde jeg gør det, men det gør jeg, fordi det er det, der virker for mig.
Speaker 1:Hvis vi så lige her til slut skal runde programmet og håndværkfestivalen, vil du ikke prøve lige at fortælle programmet og håndværkfestivalen? Vil du ikke prøve, lige at fortælle, hvad du ser? initiativer som det her gør, set både fra Emilies synspunkt men også fra lærlinge for bæredygtighed.
Speaker 3:Altså, helt personligt glæder jeg mig jo virkelig meget til den anden afholdelse af håndværk, fordi nu oplevede jeg det jo sidste år og det er totalt gennemført og der er en god balance i sjov og spas og alt det seriøse. Og så kommer der jo bare vildt mange af mine byggevenner, som jeg har lært at kende både igennem Lærlinge for Bæredygtighed og igennem min læreplads igennem Instagram, og det synes jeg altid bare er virkelig skønt at man kan samles et sted også fordi de steder hvor et håndværker samles, det er når der er fødselsdag i Stark eller Karl Rass, og det synes jeg bare at det er befriende, at man kan være i nogle andre rammer, og alle mine kollegaer kommer også afsted begge dage, og jeg synes også altid at det er fantastisk at lave ting med mine kollegaer der ikke arbejder, og jeg ved ikke hvor meget tid jeg kommer til at have til at se hvad der sker på scenerne, selvom jeg har set programmet, og der er absolut ting jeg godt vil høre.
Speaker 1:Ja, jeg har nærmest allerede få mål. Jeg har set programmet.
Speaker 3:Ja, men hvis jeg kender mig selv, så kommer jeg ikke til at kunne koncentrere mig om at sidde ned, fordi jeg ved der er så mange mennesker jeg gerne vil nå at snakke med. Og vi har jo en stand Lærlinge for Bæredygtighed, og der kommer til at foregå en masse samtaler og dialoger. Vi kommer til at have en lounge, som også bliver en torsdagsspar. Vi har også inviteret den aktivistiske tegnestue ind og stå sammen med os, hvor vi prøver at vise og fortælle og formidle hvad arkitekter og håndværkere kan gøre sammen mod et fælles mål, som i vores øjne er byggestop. Og det bliver bare mega fedt at stå på den her stand som vi har bygget altså det er lærlinge selv, der har bygget det og at vi kan stå samlet om noget vi ligesom har opnået sammen med alle vores aktive medlemmer, fordi vi er jo en relativ ny forening, så der er ikke så mange sådan store ting vi kan sætte i kalenderen, men håndværk er en af dem i år og det bliver bare mega, mega fedt.
Speaker 1:Jamen, og jeg glæder mig også til at kigge forbi. Og så apropos FOMO på programmet der vil jo 100% være noget som lapper ind over hinanden, fordi tingene foregår på forskellige scener og noget er livebyg og nogle forskellige res osv. Er der nogen hvor du har sat sådan et kryds? Det her, det må jeg simpelthen være en del af, ud over dine egne oplæg selvfølgelig.
Speaker 3:Nej, det er der faktisk ikke fordi at jeg jeg hader at skuffe mig selv og jeg ved at jeg skal lade være med at sætte noget på mit program for de to dage ud over det allermest nødvendige som er når jeg skal på scenerne, fordi jeg ved at jeg kommer. Det foregår fuldstændig som når man er på en normal musikfestival for mig, at så har man en plan og så møder man nogen, og så står man og snakker, og så har de lige en anden en man skal møde, og så kommer man hen på en stand, og jeg kan lige så godt lade være med at prøve at bruge tid på at forudse mit program.
Speaker 1:Og til dig, der lytter med. Så er det den 5. Og 6. Februar. Du også kan deltage til håndværk. Det er gratis og du kan stadig nå at hente din billet. Så jeg tror jeg taler på både Emilies og mine vegne når jeg siger at jeg håber at vi ses. Og, emilie, tusind tak fordi du ville være med i podcasten her. Tak fordi jeg måtte.
Speaker 2:Det var det Ja. Danske tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018.