Rundt om Byggeriet
'Rundt om Byggeriet' er en podcast med fokus på byggeri under fire overordnede emner; bæredygtigt byggeri, innovation & iværksætteri, uddannelse og ugens snak. Hvert afsnit er en unik samtale med en eller flere personer, der enten har erfaring, viden eller ekspertise inden for det emne, vi gennemgår. Om du er blandt de mere end 180.000, der er beskæftiget i byggebranchen, om du står over for et personligt byggeprojekt eller blot interesserer dig for en spændende samtale, vil der med stor sandsynlighed være ét eller flere afsnit for dig. Husk at følge podcasten på vores Instagram og Facebook @rundtombyggeriet
Rundt om Byggeriet
101. Bæredygtigt Byggeri: Udfordringer og Muligheder som Trælast mod en Grønnere Byggebranche med Hannah Brejnholt & Simon Schack Serup-Kinnari
Her kan du sende os en besked eller personlig hilsen!
Hvordan kan man som trælast arbejde i en mere bæredygtig retning uden at miste sin konkurrenceevne? I denne uges afsnit er gæsterne Hannah Brejnholt, bæredygtighedschef i XL-Byg Brejnholt, og Simon Schack Serup-Kinnari, som netop beskæftiger sig med de mange muligheder og udfordringer branchen byder på som trælastsælger i XL-Byg Brejnholt Horsens.
Fra en baggrund som international bæredygtighedsekspert til en nøgleposition i familievirksomheden, deler Hannah sin rejse til der, hvor hun er i dag, hvor hun bl.a. er med til at forme virksomhedens miljømæssige aftryk. Simon giver indsigt i, hvordan kundernes interesse for bæredygtighed varierer, og hvad der påvirker vores valg af materialer.
Derudover kommer vi omkring, hvorvidt en mere inkluderende arbejdskultur og repræsentation, fremmer diversitet og skaber et miljø, hvor nye generationer kan trives. Og så taler vi om, hvordan en bæredygtig genbrugskultur kan blomstre i byggebranchen, og hvad det kræver af os alle at realisere denne vision.
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Din vært: Carina Løvenfald Christiansen
Ugens gæster: Hannah Brejnholt & Simon Schack Serup-Kinnari
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Hvad er byggeriet? Tak, fordi du lyttede med, jeg er taget hele vejen til Horsens, en by med smukke huse fra baroktiden, et rådhus i ny renaissance stilart og en trælast XL-byg Breinholt Horsens, som er en af i alt 15 afdelinger i Danmark under den familie og medarbejderejet Trælastkoncern Breinholt-gruppen. Her sidder jeg netop for at blive klogere på rollen som forhandler i en branche hvor bæredygtighed er i fokus, ikke kun når det gælder klima og miljø, men også sociale og økonomiske aspekter. Hvordan kan en virksomhed, der fokuserer på at være attraktiv og effektiv og konkurrencedygtig også tage ansvar når det kommer til verdensmålene? Til at hjælpe mig med at udforske det har jeg to ret kompetente gæster. Det er Hanna Breinholt, bæredygtighedschef i Excel Byg Breinholt, med mere end 15 års erfaring inden for international udvikling, bæredygtighed og klima, og så er det Simon Schack Serup Kinneri, trællassælger her i Horsens, som daglig arbejder med at vejlede kunder i byggematerialer. Velkommen til jer to Tak skal du have.
Speaker 1:Og velkommen til mig her i jeres trællast. Ja, absolut Velkommen her i Horsens. Tak, Jeg tænker at vi mås starte med lige kort og præsentere jer hver især, så man lige får en chance for at genkende stemmerne. Hvem af jer vil ligge ud og fortælle lidt om måske jeres baggrund?
Speaker 3:Jeg tænker, vi skal tage damerne først.
Speaker 2:Ja, så starter jeg først. Jeg sidder, som sagt, som bæredygtighedschef her i Exelbygd, bregenhold, og det har jeg gjort de sidste tre år. Man har i virkeligheden en helt anden baggrund. Jeg har arbejdet med bæredygtighed i veldig mange år internationalt, så verdensmålen har jeg godt ind under huden, og hele forståelsen af det miljøsociale og hvordan man siger gør fornøjelse eller måden, hvorpå man driver forretning, har ligesom været en rød tr laver. Og så er jeg jo på et tidspunkt i virkeligheden sidder jeg jo også med ejer Og det vil gøre, at jeg har siddet i bestyrelsen i vores trælaster i mange år, og så på et tidspunkt så jeg har jo taget bæredygtighed i det ved jeg ikke. Årtier, skulle jeg til at sige Er der så en af direktøren der siger var det du, måske kom ind og lavede noget af det der bæredygtighed i stedet for bare at snakke om det, og det bliver så taget op på. Så det var egentlig min vej ind i det i virkeligheden. Det her med at have arbejdet med det meget med politisk påvirkningsarbejde i NGO'er, arbejde i danske NGO'er, men der er meget mere håndgribeligt. Okay, hvis du vælger det ene produkt frem for det andet produkt, så kan du faktisk have en direkte påvirkning på de miljø og klimamæssige nu, og man kan også sige på det sociale, men det kunne også godt være arbejdstagerforhold og noget andet. Det er helt sådan håndgribeligt niveau. Så det er egentlig den meget korte version af min vej ind i det.
Speaker 2:Det har jo hele tiden været en stor del af mit liv, pejløft med, men så det der med at faktisk gå ind og så arbejde med det i praksis, og så kan man sige, tidspunktet var jo også ikke helt tilfældigt. Der kom noget lovgivinger, der havde været fokus på verdensmålene noget tid, men det fik noget medvind. Så på den måde var det jo et oplagt tidspunkt for mig med en helt anden baggrund. Jeg kunne komme ind med noget bæredygtighed, min viden om byggematerialer der må jeg bero på at gøre dygtige folk som Simon i sted, noget af det jeg kunne og så ind i familiens virksomhed, som jo er trællester. Så det var ligesom vejen.
Speaker 1:Og din vej, søren. Hvordan er du endt der, hvor du sidder i dag?
Speaker 3:Jamen, den er lidt noget anderledes. Jeg er egentlig uddannet inden for hotel og restaurationsbranchen, og så skete der lidt i mit liv, der gjorde, at jeg havde brug for nogle lidt andre arbejdstider. Jeg fik en lille søn, og så har jeg spillet fodbold med direktøren her i Horsens, og så spurgte jeg ham egentlig, om han ikke kunne bruge sådan en som mig, for han kendte mig jo. Og til første svar han egentlig sådan en som mig, for han kendte mig jo. Og til første svar han egentlig kom med det var, at det kunne han ikke. Men efter han lige havde tykket lidt på den og fundet ud af, at jeg var nu måske en fin nok fyr alligevel, så tilbød han mig at blive elev, og der tænkte jeg, som jeg var 30 år og skulle starte med at læse igen eller være elev igen. Det var jeg sådan lige lidt, ja, den skal man lige tykke på.
Speaker 3:Men jeg besluttede mig for, at det er en toårig uddannelse, der er meget praktisk i den, så det kunne jeg nok godt, og så startede jeg som elev, og det gik egentlig rigtig fint, og så fik jeg lov til at blive her efterfølgende og har så været her fire år nu snart. Så det er min vej ind. Så jeg har været meget ny i hele det her game her. Jeg har ikke nogen håndværksmæssig baggrund, så jeg har virkelig skulle stramme mig an for ligesom at lære alle de her ting, fordi det er vigtigt når du skal specielt her hos os, hvor vi er en pro-butik der skal man vide noget når håndværkerne kommer ind?
Speaker 3:Hvad er det du siger at være en pro-butik? Det er egentlig sortimentssammensætningen. Så vi har ikke jeg kalder alle de sjove ting vi har ikke havemøbler, grill og græslemaskiner osv.
Speaker 1:Så det er et sortiment, der er henvendt til håndværkere. Men jeg tænker du kom fra servicebranchen kan man vel godt sige Jo, umiddelbart tænker jeg jo, at det går hånd i hånd med det her?
Speaker 3:Ja, absolut, det er. Altså, service er jo vigtigt, uanset hvor du er. Så det kan jeg i hvert fald bruge som værktøj i min daglag. Altså lige den der lidt ekstra. Det kan håndværkerne godt lide, selvom de måske kan mærke, at han måske ikke ved 100% om hvad han snakker om. Men vi kan mærke, at han gerne vil, og han går gerne ud med nogle af materialerne eller noget af det de har købt og lige giver en hånd med. Så kan man godt komme ind under huden på dem alligevel, selvom man lige skal slå lidt op på nettet før man kan svare.
Speaker 1:100 procent, Og du sagde at du havde brug for en ændring i din tid, i din hverdag. Hvad har det så gjort nu? Hvor er du her nu i forhold til det?
Speaker 3:Jamen, det var fra aften og nat og weekendarbejde til at have nogle normale arbejdstider, og det harmonerer jo med familielivet. Og det havde det ikke kunne gøre, hvis jeg skulle være på arbejde Når alle andre havde fri.
Speaker 1:Jeg er bare mega nysgerrig Fordi det her med at være elev. Hvad vil det sige? Hvad kræver det?
Speaker 3:Jamen, Det er egentlig en handelsuddannelse Som alle andre handelsuddannelse, som alle andre handelsuddannelser. Excel byg har så bare en gren af handelsuddannelsen, hvor man ligesom lærer om de varer og leverandører og hvad skal man kalde det normer inden for branchen, Så man ligesom er klædt lidt mere bedre på end bare at kunne regne dækningsgrader og hvor meget man skal lægge på for at tjene penge osv. Så det er egentlig to år, hvor man hovedsageligt sidder ude i butikkerne og lærer dagligdagen der, men også lige får det teoretiske med ind, når man kommer på skole.
Speaker 2:Og i virkeligheden, så er der jo faktisk forskellige retninger man kan tage. Nu er du trælast, trælast så det er jo meget på myndighed mod de professionelle, så det er meget på træ og spær og gips og den slags. Men man kunne også have taget en uddannelse hvor man er målcis, sælger havemøbel og grill og den slags. Så er det en lidt anden viden, fordi der er jo altså, vi har jo mange tusind varer altså over 800.000 forskellige varer.
Speaker 2:Så når Simon siger, sådan det der med at det kan være svært at styre på det, ja, no, sherlock, får jeg lyst til at sige, fordi er forskellige retter. Man kan gå, man kunne også blive læger og logistikelev. Så der har man, der arbejder man selvfølgelig med læger, logistik og kørsel og den slags. Så der er forskellige veje. Man kan gå når man går ind i en trælast.
Speaker 1:Så det er ikke bareærkelsesværdigt at du nævner det der med at du tøvede alligevel, fordi du tænkte, at det bare var tilbage til start.
Speaker 3:Ja, men der er jo også noget, der er grund til at jeg tøvede allermest, Det var, at min kone og jeg sad i et forholdsvis nybygget hus, som ikke er gratis, selvom vi er i Jylland og i Horsens. Så der var jo også noget økonomisk i det. Men når man kan se sig ud af to år altså, der er ligesom en lys på enden af tunnelen allerede før man går i gang så kan det godt lade sig gøre, Og ellers så må man jo arbejde lidt i weekenderne, hvis man vil det.
Speaker 1:Hvis det skulle blive det, ja Okay, men fordi der er jo nogen, der tænker, det er ikke lige for mig, fordi det ligesom er et setbacker, som du siger at man skulle starte med nogen.
Speaker 3:Ja, men også når man er lidt Ja, og det er jo det.
Speaker 2:Men Men der har vi faktisk en lille blanding. Der er jo nogen der kommer som Helt unge, havde jeg sagt, men der er jo også nogle lidt mere modende. I virkeligheden, der er jo forskellige modeller for hvordan man kan gøre det.
Speaker 3:Så det med at prøve at møde folk, hvor de nu engang er i livet, Jeg tror det er sundt, også for dem, der er lidt yngre, at der kommer sådan En gammel røvehul som har jeg indenfor, som har jeg indenfor Og egentlig har nogle lidt andre interesser i livet. Altså de unge gutter der, jeg behøver ikke at sige, hvad de kun har i hovedet, men det ved I godt. Men det er jo sjovt at blande sig, og det får man nogle gode dynamikker ud af Og nogle gode venskaber. Selvom jeg nok er den gamle i gruppen, jo, jeg gør.
Speaker 1:men ja, Ja, det synes jeg, der er mega spændende. Han er din rolle og vision altså som bæredygtighedschef i Excel Bygge Bregnhold. Hvad brænder du så mest for i dit arbejde, Og hvordan arbejder du helt konkret med bæredygtighed i Tralas branchen?
Speaker 2:Hvis vi starter med hvad er det jeg gerne vil, tænker jeg at byggebranchen, den har jo et frygtelig stort udledning af CO2. Det bidrager i hvert fald til, og vi har temmelig meget affald vi genererer. Vi er i hvert fald med til at generere. Så noget af det vil jeg gerne bidrage til at ændre på. Så i virkeligheden, hvis man tager sådan ESG, de træer sig af miljø og social, og så gør for den selv, eller måske på at man driver sin virksomhed, så handler det rigtig meget om milj, der er literally ild i kloden, i bogstavels forstand, ikke. Så på den måde, så er du nødt til at finde noget af det som jeg gerne vil bidrage til. Jeg ejer en virksomhed. Hvordan bidrager vi positivt til en grøn omstilling, til at mindske CO2-aftrykket, mindske de konsekvenser, der er for biodiversiteten? nu, så det er i virkeligheden noget af det. det helt store syn er noget af det jeg gerne vil. Og så vil man sige hvordan gør man det så i en trælast? Jamen, det gør man jo, fordi man bidrager til byggeriet, som jeg tror. Statistikkerne siger måske 30 procent af CO2-udledningen og det samme i forhold til affalds. Så hvordan kan vi være med til at mindske det aftryk? Så det er sådan noget af det, der er drivkraften i det. Hvordan gør vi det i praksis? Der er jo flere forskellige led i det. Altså, man kan sige, at vi er jo grossister og forhandlere, så vi køber varer og så sælger vi dem videre, og i den proces er der jo selvfølgelig en samtale med en leverandør, når man hvad er det for nogle varer vi vælger at have i forretningen? Man kan sige, at den ene del er sådan rent lavpraktisk. Nu tror jeg, du sagde, hvad er det, der driver det? Jamen, det er meget pris, men det kunne jo også være, at der var nogle andre ting der kunne spille ind ud over prisen. Kan man have en? altså, vi møder selvf at prøve at påvirke efterspørgselen lidt.
Speaker 2:Kunne man tænke på at putte nogle andre materialer i byggeriet? Kunne man erstatte Måske en til en, i stedet for at gå med en stålrikkel? kunne det være en paprikkel i en skillevæg, for eksempel? eller kunne man vælge nogle biogene materialer? altså biogen for vil sige, det er måske mod kunden og håndværkeren, som vi kunne have den samtale med. Men man kan også godt have det med leverandøren og sige dem okay, kære leverandør, du laver tagpap, kunne du overveje at putte genanvendt materiale i? Altså, er det sådan, så man kan gensmelte eller knuse ned sit materiel igen. Det kunne også have været gips. Kan man putte genanvendt gips i pladerne? Det kan man godt. Så kan vi skubbe leverandørerne på. Kan vi have en dialog omkring hvor højt kan man egentlig komme op? Er det virkelig nødvendigt at minere ny gips hele tiden, og kan vi spille en rolle i det? Så jeg tror der er henvendt til leverandørerne og noget af det, der er henvendt til kunderne. Det er jo den samtale som vi har med Simon omkring om hvordan vi kan have de samtaler med henholdsvis leverandører og kunder.
Speaker 1:Og Simon, du arbejder jo så til daglig med kunder i Trællesten her i Horsens. Hvordan ser din rolle ud? men også altså, hvordan oplever du interessen for altså bæredygtighed er jo lidt et fluffigt udtryk men altså for grønnere valg og løsninger fra jeres kunder?
Speaker 3:Der er ligesom to grene i det. Der er jo de professionelle håndværker, som vi har allerflest af, men så er der også den dygtige gør-det-selver eller bare de private. Og jeg synes, at de private de lader sig jo meget påvirke af medier og hvad det reklamer osv, og deres tilgang til de her bæredygtige materialer, den er lidt anderledes, og man kan måske også få dem til at gå med på en pris, der er noget højere, fordi mange af de bæredygtige materialer er højere fra leverandørens side, de professionelle håndværkere eller dem vi skal handle lidt mere med. Det er jo meget, hvor store projekterne er, hvem der bestemmer det her om.
Speaker 3:Arkitekten ser i de grønne baner, men vi ser også, at de gerne vil bruge de her bæredygtige materialer. Men til de store projekter, der er prisen nogle gange ofte rigtig meget afgørende på hvad der bliver brugt. Men man kan godt mærke, at det stille og roligt begynder at dreje over af, at nu er det nødvendigt, også med alle deres certificeringer de skal overholde. Så der er ikke rigtig noget valg længere. Så det er sådan lidt en mellemvej lige nu mellem pris og mellem, at vi skal overholde alle de certificeringer. Så den er svær lige nu.
Speaker 2:Der er jo noget lovgivning som hjælper os lidt på vej, og det er der jo i forhold til nu, at der er jo krav om eller grænseværdier for det CO2-aftryk en bygning må have. Så lige nu hedder det 12 kilo CO2 pr kvadratmeter for store bygninger over 1000 kvadratmeter, og det er så målt over 50 år. Det 50 år, det er en målsætning, som ikke er så ambitiøs lige nu. Den bliver selvfølgelig strammet noget op her til sommer. Men det gør i hvert fald, at alle vores kunder som bygger til store byggerier, de skal lave livscyklusudering, det skal de andre faktisk også på små nye byggerier, alle skal lave livscyklusuderinger. Man skal egentlig opregne, hvor meget CO2 kommer jeg til at udlede på den her bygning. Og det gør i hvert fald, at man er skubbet til at tage stilling til det, man er skubbet til at dokumentere det, og det er jo noget andet. Det er en anden af de roller vi har. Det er at klæde vores kunder på til at kunne enten selv lave den.
Speaker 2:Så det er jo også noget af det vi bruger en hel del krudt på. Vi har lavet vores egen IT-platform som hedder Reinhard Pruf. Men det er i virkeligheden en platform, hvor man dels skal gå ind og hente al den dokumentation man kan sortere på, så man får det, der nu er lovkrav om. Så kan det være, at der er noget and andet man godt kunne tænke sig også. Så kan man hente det, og så kan man så på den baggrund så beregne sit CO2-aftryk. Men det er i hvert fald noget af det, som lovgivningen har hjulpet på min dagsorden, hvis man kan sige det på den måde.
Speaker 1:Og det er selvfølgelig noget, som du meget fint formulerer, det også måske ikke er så ambitiøse lige nu, men det er jo ikke kun CO2, kan man sige, i hele vores klimasnak der gløder. Det er jo mange parametre i forhold til de planetære grænser, som der er værd at sætte fokus på, fordi et er jo ligesom, hvad kravene er, men så har vi jo ligesom en planet, der ikke ligesom venter på at der kommer nogle andre krav, tænker jeg Hvordan tænker du, i stillet der?
Speaker 2:Der er i hvert fald noget at i forhold til biodiversitet, der står vi jo faktisk i en biodiversitetskrise.
Speaker 2:det er vi måske ikke så opmærksomme på, men det gør vi rent faktisk. Så nogle af de tanker vi g Gibson, det mener man i store open mind pits i hvert fald være opmærksom på, at det er en snak man har med sine leverandører. Hvad gør de i forhold til biodiversitet? Og i virkeligheden er det jo også. hvis man så går til arkitekter som skal bygge noget, så er det jo en del af deres overvejelser som kræver dem fældet. Okay, der er noget jeg skal tage højde for. det er ikke Og det er jo alle steder på en eller anden måde. så der er jo også noget lovgivning, noget man skal tænke sig om. men jeg tror, vi er lidt bagefter på en eller anden måde. Det er vi lidt mere usikre på, hvordan vi egentlig skal håndtere, fordi man kan sige CO2, og det er der ligesom tal på, der måler vej og dokumenterer på den her måde Biodiversitet, der er vi meget mere fremlændende omkring. hvordan er det vi måler og vejer, og hvordan har vi indflydelse på det? Det vi ved er selvfølgelig der, hvor man henter sine materier derfra, hvad er indvirkningen på biodiversiteten, der Så det vil i hvert fald altså på den, og så kan du sige så er der nogle af de andre parametre, hvor vi i forhold til nogle andre krav der kommer nu her omkring CSRD-rapportering, vi skal til at rapportere i forhold til næste år, eller vi skal indsamle data for 2025 i vores gruppe og så rapporterer på baggrund af det.
Speaker 2:Og det stiller i hvert fald en hel masse spørgsmål til hvordan er arbejdstagerrettigheder, arbejdsforhold, altså i forhold til sociale hos vores leverandører? Det stiller spørgsmål til hvordan er det i forhold til ed, hvordan er det for mange kvinder? er det en bestyrelse? og der er ikke nødvendigvis håndfaste krav, men der bliver i hvert fald stillet spørgsmål til det, og så skal man i hvert fald til at overveje hvordan er det lige på korruption, og det er selv her vej vi gerne vil. Og så, for at lige vende tilbage til de planetære grænser, der er nogle af dem som er nemmere for os at gå til end andre, og i virkeligheden, så tror jeg meget at det udvikler vi lidt i samtale med andre folk. hvordan er det? vi skal gøre det. Altså, hvis man tager biodiversiteten, hvem tænker noget godt, hvad er praktisk håndgribeligt, hvordan kan vi omsætte det i hverdagen, og det er sådan en kontinuerlig dialog, snarere end nogle faste løsninger vi har på det.
Speaker 1:Jeg tænker netop, at det må være et svært sted at stå i jeres position fordi I står lidt i midten i forhold til nogle af de her parametre.
Speaker 2:Vi står i midten på den måde at vi kan. Det er svært for os altså, jeg kan ikke beslutte på vejen af en kunde, hvad jeg skal købe, men til gengæld.
Speaker 2:Så kan vi jo. Altså, så kan Simon jo i sin vejledning sige, du kunne jo overveje et alternativt produkt, eller har du overvejet en helt anden løsning til opbygning af denne ydermur? Det kan være sådan nogle ting. Men det kommer lidt an, på hvad det for et projekt man går ind i, og det kan du i virkeligheden sige en hel masse mere om Simon. Men det der med nogle projekter er jo ret givet på forhånd, og andre projekter er der mere fleksibilitet i. Så det er jo der. Hvor har?
Speaker 1:jeg noget?
Speaker 2:hvor kan vi sætte et præg eller på en eller?
Speaker 1:anden måde vejlede til hinanden. Ja, men det er jo det vi gør hver dag.
Speaker 3:Vi prøver jo hele tiden at finde alternative løsninger. der kan enten gøre det bedre eller billigere eller hurtigere, eller begge dele. Eller grønnere.
Speaker 1:Så tænker jeg også. Er der noget I tænker, der kan gøres for ligesom også at sikre, at de bæredygtige løsninger bliver tilvalgt eller at de på en eller anden måde bliver mere tilgængelige og forståelige for kunderne?
Speaker 2:der er i hvert fald nogle praktikaliteter i hvis man gerne vil, på en eller anden måde bliver mere tilgængelige og forståelige for kunderne. Der er i hvert fald nogle praktikaliteter i, hvis man gerne vil. Der er noget omkring et bygningsrelement som ikke altid føles som om det spiller helt med på vores dagsorden. Altså, det sætter. Der er jo selvfølgelig naturligvisvgivning vi skal løbe op til, der er en masse regler, der er selvfølgelig en masse statik og brandkrav og nogle af de andre ting, og det gør at det jo jeg tænker, det er lavet med en god mening, men kravene på statik, det gør, at vi overdimensionerer for at være fuldstændig sikre på at alle har to timer til at komme ud inden det vil. Altså, måske har vi, måske er nogle af vores krav sådan lige rigeligt strenge til. Altså, hvem var man til at på? Det bliver lidt en hemsko for, det bliver lidt en hemsko for at komme i gang med bruge færre materialer, br. Og så er det andet element af det, der med hvordan vi giver jo garantier, og det gør vores leverandør også.
Speaker 2:Så hvor lang tid skal de her garantier vare? Kan vi gå på en eller anden måde? kan vi gå mere pragmatisk til værksænden? så vi tager gå med nogle nye løsninger, nogle anderledes løsninger, nogle alternativer, hvor vi som trælast ikke står med hele ansvaret, men hvor man måske deler det mellem den udførende og os og leverandøren. Det er jo en måde vi arbejder på nu også. Men hvordan er det vi kan sikre os, at der ikke er nogen af os, der kommer til at gå nedenom og hjem, fordi vi gerne vil fremme en grøn dagsorden, så at sige sådan?
Speaker 1:en Ja, apropos det med. Jeg synes det er en ret interessant snak. Altså ser I mere også sådan genanvendelige materialer og sådan noget? Altså, fordi det stillet op mod helt nyproduceret er måske ikke på samme måde nemme at stille garantier på, men kan være et produkt eller et materiale der holder eller som har en levetid på længere tid end egentlig det, der er garanti på Det har vi.
Speaker 2:Der er jo mursten. Det er egentlig din gebit.
Speaker 3:Ja ja.
Speaker 2:Altså, det der er i det, det er, at vi kan jo sagtens sælge brugte mursten. Så der er forskellige leverandører som laver, som egentlig tager murstenene ind en rense op, og de kan faktisk også teste dem og se e-mærke dem, og så er det jo for så vidt et nyt produkt. Det er selvfølgelig et gammelt produkt, det er et genbrugt produkt, men for mig som indkøber så er det nyt, og jeg ved, at min leverandør stiller en garanti og siger yes, det er i orden, det her produkt, det kan jeg sælge kring tre gange dyrere end en konventionel ny mursten.
Speaker 1:Okay, så den ligger i prisen.
Speaker 3:Ja, og det er jo i virkeligheden fordi der går jo rigtig meget arbejdskraftigt at rense murstenen, og det kan kun renses, hvis de er lavet før eller hvis mørtlen er fra en Men det synes jeg også er et generelt problem med mange af de materialer, der bliver genanvendt at anvendt, at de processer det ligesom skal igennem de er mange gange dyrere end de traditionelle Eller når de laver nyt, fordi det ikke er så prøvet endnu.
Speaker 2:Der er både det, og så er der bare rigtig meget, altså en hel del arbejdsgange.
Speaker 2:Lad os nu sige, det var noget træ, så skal vi jo trukke skruerne eller sømne ud og skrue, skruerne ud og sådan noget, Og det er jo bare nogle arbejdsgange, der kræver noget arbejde, Og arbejdskraft er relativt dyr i Danmark. Så bliver det jo et dyrere produkt. Og så oven i det der med hvordan sikrer du så, at nu har det her spærret, været op og hænge, lad os sige 100 år? Hvad er styrken på det? Hvordan tester det jo, styrketeste sådan noget, uden at ødelægge det? Hvilke processer kan man komme igennem, hvor man så kan sige som leverandør så kan jeg godt stå inden for kvaliteten af det her? Der er jo en hel masse ting i gang, som er ret interessant, Nogle ting. Vi bruger altid eksemplet med gamle mursten for det er nemt.
Speaker 2:Der er bare nogle af de andre som ikke er. Så det der med at genbruge en til en, hvordan kan vi det? Og så er der jo også det her med gamle materialer. De er jo ikke nødvendigvis 100% ens. Så hvordan har vi en kultur i byggeriet som gør at du kan genbruge materialer en til en, hvor vi så er indforstået med at det læsbrede du fik, de er af forskellige længder og farver. Eller vinduerne, de er ikke helt ens.
Speaker 1:Men så låner vi jo faktisk lidt ind til kernen af, hvor der på en eller anden måde også kan komme en ændring i opfattelse af hvad vores behov er, når det kommer til byggeri. Fordi, hvad er det, der stiller kraravne til hvad behovet er?
Speaker 3:Jeg tror det sjove i det her, det er, at alle vil jo gerne, men der er ikke rigtig nogen, der vil gå på kompromis. Den grønne slutbruger eller bygherre vil jo gerne virke grøn, men vil ikke have vinduerne der ikke er ens, og håndværkeren, der skal bygge det vil jo gerne have en grøn profil og sige, at vi ikke bruger kun genanvendelige byggematerialer, men han vil heller ikke betale prisen for det, fordi det går ud over hans fortjeneste. Så det er sådan lidt man vil gerne gøre noget, men vil man gøre det helt ud. Og jeg tror at det er et punkt vi kommer over, altså en bakke vi skal over, og så bliver det normen i stedet for.
Speaker 2:Og jeg tror, noget af det der er i det der, når vi nu snakker, der er forskel på genbrug til hvor man genbrug, til hvor man genbruger en til en. Altså et vindue jeg tager ud af en bygning, sætter det ind igen i en ny bygning, uden jeg har gjort noget ved det. Så er der det genanvendte. Det kunne være. Jeg har taget en gipsplade, genanvendt materiale, og lige nu, der er det i hvert fald set. For min stod noget nemmere at arbejde med det genanvendte, fordi så har jeg en producent som kan sætte sit stempel og garantere, den her plade, det her produkt, det er i orden, der er ikke noget farligt i kemi, det holder styrkemæssigt, og der er ikke altså alle de der ting.
Speaker 1:Det ram punkt igen på en eller anden måde og kan bruges derfra.
Speaker 2:Ja, det er ligesom reset Og så hvor de genbrugte materialer, det er svære, fordi, som Simon siger, de er ikke ens. Og så kan man sige hvordan sikrer jeg at det? lad os nu sige, det var et vindue, er det ikke fuldstændig tæt og lever det op til det? det skulle mange spørgsmål, fordi hvem har egentlig testet det, hvis det er en til en ikke? Og så er der bare sådan noget rent praktisk. Hvor skal vi opmærksynere alt det her hen? Altså, så, det er bare sådan en. Så det kan da godt være, at vi skal have en genbrugstemmer her på et tidspunkt. Jeg var sådan lidt, hvad skal Nå, men det er jo en nobel og virkelig god idé.
Speaker 3:Der er jo bare altså, det kræver noget plads, hvis man skal have, fordi det bliver aldrig noget af noget man sådan kan sælge i store dele af. Jo, altså, hvis synspunkterne eller holdningerne de ændrer sig til, det er okay, at det ikke ser ens ud, eller det er okay, at deædrene har lidt forskellige farver, men det er jo også det. og hvis jeg må gå lidt tilbage med de krav der som Hannah snakkede om tidligere, med at de måske ikke er så høje, men sådan ud fra dagligdagens synspunkt, så kan man mærke på håndværkerne, at de er rigeligt høje fordi de er virkelig udfordrede, og det er jo egentlig mest på dokumentationen som de bøvler meget med.
Speaker 3:for der sidder nogen i de der arkitektfirmaer eller hovedentrepresefirmaer, der skal have nogle papirer eller nogle dokumenter, og de vil gerne have rigtig mange dokumenter. som oftest Og det, når man ikke gider lave noget, så skubber man det altid nedad, og så til sidst så ender det nede ved trællersælgeren, så man skal grave alle de her.
Speaker 2:Men det har du heldigvis et godt system, det har, og det prøver vi at lære dem med, at de selv kan gå ind i Brændhold Pro for at hente det.
Speaker 3:Det er altid nemmere at ringe eller skrive, kan du ikke lige gøre det her? Men man ser bare, at de bygeleder der sidder derude de bruger rigtig, rigtig meget tid på at skulle dokumentere alt, hvad de laver og alt, hvad de har med Før, hvor man sådan måske kunne sende et alternativ afsted, bare for at få noget afsted. Så skal man være meget opmærksom på, at det ikke bare er noget. Altså det skal være det, der er blevet aftalt og det, der er blevet bestilt, og ikke noget, der ligner og ej stort set det samme, fordi så dur papirene ikke Og så kommer beladen jo i år. Så det er jo, det er blevet meget mere, nu skal jeg sige, gåsøgnbesværligt for de byggeleder der er ude, og vi bruger også meget mere tid på at skulle finde alle mulige papirer og dokumenter. Heldigvis er det nemt for os jo.
Speaker 3:Men i stedet for at vi kunne bruge tiden på at være ude og sælge noget så er det jo også en del der ligesom skal i gang og de selv går ind og hurtigt kan trække de der dokumenter ud, så det ikke er det, der ligesom overdøver arbejdet løbet af dagen. Så det var bare lige en lille sidebemærkning.
Speaker 2:Jeg har lyst til at sige også det der med, at jeg tror, at, som du siger, at de fleste er sådan set interesserede i at bidrage til den grønne omstilling og hvilke andre de her ting, så er der en del dokumentation og byråkratier, om man vil, og problemet er lidt, at der jo ikke rigtig er nogen der betaler for. Så derfor, så tror jeg også, at det der med at forståelsen for at byggeriet faktisk bliver dyre, det er ikke fordi de materialer kan faktisk godt koste det samme arbe i, og den ligger fordelt ud på mange, og den har vi ligesom ikke taget højde for, at os skal betales for. Så rigtig mange bliver klemt lidt i hele den her proces. Altså, hvem vidste, at vi skulle være IT-udviklere i trælasterne?
Speaker 2:Det skal vi, og det er jo en ny opgave der kommer til. Så der kommer nye opgaver til, og det, det er det samme for håndværken, for tømmermesteren, som skal sidde og finde dokumentationen. Altså det var nok ikke de, der stod øverst på listen, da man blev uddannet. Altså sådan tror jeg, at der kommer nye opgaver til, og dem skal vi have fundet ud af at få priset ind, sådan så alle kan være der.
Speaker 1:Er det noget som vi tænker, sådan noget som kunstig intelligens og sådan noget vil kunne gøre nemmere, eller hvordan kommer sådan en spiller ind hos jer?
Speaker 2:Det kan det helt sikkert. Jeg tror lige nu der er altså kunstig intelligens kan jo være med til at lette opgaven med at læse dokumenter, indlæse informationer, indlæse data. Hvis vi får delt, hvis data grundlæggende er i orden fra starten, så har vi jo værktøjer som kan bruge data til at generere den information man nu skal have. Og der i indlæsning, der kan man helt sikkert bruge AI, og noget af det leger vi med nu Hvordan kan man? men vi er stadigvæk noget hvor AI godt kan lave noget af det. Men det er stadigvæk altså, vi skal stadigvæk kvalitetssikre og sikre, at den dokumentation vi får fra vores leverandører den ser rigtig ud, og så kommer vi videre, og vi vil også blive tjekket og sikre på, at det er plausibelt, det der kommer fra os.
Speaker 2:Så AI kan helt sikkert hjælpe med noget. Det er nok bare ikke lige i morgen, nej, nej, men måske lidt ned ad vejen. Ja, hvis jeg lige må tilføje så der er jo sindssygt meget dokumentation, så der kunne AI nok hjælpe med at tjekke at alle dokumenterne er der, to af de relevante. For når nu Simon sender en pakke med virkelig tusind dokumenter og så sidder der en stakkelsperson i en kommune, en myndighed, som skal sidde og sikre sig, at det her er i orden. Det er jo en fuldstændig uafkomlig opgave. Så der tror jeg, da håber jeg da, at på en eller anden måde så kan man ligesom få vinget af ja, dokumenterne er der, ja, det ser ud til at være rigtige dokumenter, og det er ikke bare noget vi har siddet og fundet på Al. Og det betyder også, at så kan det jo også få os et eller andet sted. Vi skal bare få øje på de gode hjørner. Hvordan bruger vi det på en god måde? Det kan være, at der er nogle udregninger eller et eller andet man kan. Jeg ved det ikke.
Speaker 1:Et helt andet emne, men som jeg synes også er vigtigt, især når jeg sidder med dig, anna det er jo sådan noget som ligestilling og diversitet, som jeg ved, at du også brænder for. Hvor?
Speaker 3:starter jeg henne, hvis vi starter med branchen generelt.
Speaker 2:Der vil jeg bare lige sige, at jeg selvfølgelig også går ind for ligestilling.
Speaker 1:Det er klart det er klart Sådan, sådan, sådan. Ja, du er kommet ind i en branche som kvinde. Ja, og kigger på dig som jeg. Ja, det er korrekt. Hvordan har dit møde med branchen været, til at starte med?
Speaker 2:Og hvordan oplever du, hvor du er i dag? Jeg tror, jeg skal starte med at sige, at byggebranchen er jo udpræget fuld af mænd, og det er den jo på alle niveauer. Så det er jo helt fra der i trælasterne, hvor der er en overvægt af vores elever, der er handkøn, der vil jeg sige, der kommer flere kvinder ind, så balancen bliver lidt anderledes. Men før i tiden, der har man jo nærmest ikke set en eneste kvinde i sælger. Altså, det er fortalt, og det gør sig gældende så hele vejen op igennem systemet. Det betyder også, hvis vi nu par kvinder i nogle af de her mere tværgående opgaver eller portføljer, men der er rigtig mange mænd i branchen, og som regel, så noterer man det selvfølgelig. Og især hvis jeg tror at et af de første møder jeg kommer ind til, så kommer jeg ind i et mødelokale, konstaterer, vi er cirka 60, jeg konstaterer, at vi er tre kvinder. Der er flere på kurset der hedder Mark end der er kvinder.
Speaker 2:Det sjove er, at det pointerer jeg, og så er der en der siger nå, det er sjovt, du går virkelig op i tal. Så tænker jeg sådan lidt. Nej, pointen var egentlig mere, at der var utrolig få kv, at det er ligesom hverdagen i det. Jeg tror, for mange skal man være en lille smule tykudet når man går ind i det. Det vil være fuldstændig det samme som hvis man som mand går ind i et fag hvor der er rigtig mange kvinder. Men så møder man jo altså, så møder man noget hvor man måske ikke skal tage det.
Speaker 2:At jeg bliver beskåret for det, jeg tror nogle andre godt kunne vide. Men selvfølgelig får man da sådan nogle altså tager du noter eller laver du kaffe, hvor man tænker, det kan jeg godt. Men jeg er sådan set også af en anden grund. Så det er ikke sådan. Men jeg synes faktisk ikke, det har ikke været, jeg synes faktisk ikke det har været så svært at komme ind i. Man kan sige omgangstone for det her kom fra før, der havde siddet i nogle store danske NGO'er, og der er man meget politisk, hvert fald meget mere opmærksomhed på det. Her, hvor man Altså her der går man ind i en branche, hvor folk de vader indenfor hinanden med træsko på og får også sagt Altså, får måske også sagt nogle ting, hvor man tænker ah, var lige din mund, unge herrer, eller hvad man nu kan finde på at sige, hvis man nu jeg synes, det er nemt, hvis folk er rimelig åbenmundede og siger tingene rimeligvis ligesom det er. Altså så er det som ikke så.
Speaker 1:Nu skal jeg sige, jeg har jo også mødt en branche som kvinde.
Speaker 2:Jeg tror måske et andet. Det er at når jeg har mødt det, har jeg faktisk stoppet det med det samme. Så der kan godt komme sådan nogle lidt ærgerlige kommentarer, hvor det jeg tror, egentlig det er ting som sådan et forsøg på et kompliment, hvor jeg bare tænker ej, okay, nu bliver jeg træt ikke. Og så i stedet for at blive utrolig sur over det, så bliver jeg egentlig bare lidt træt og siger kan du ikke bare kalde mig her der næste?
Speaker 1:gang.
Speaker 2:Ja, og så nå jeg noget af det også at være. Jeg har nok været rimelig opmærksom, eller jeg har været super opmærksom på det, da jeg startede og bare fået det stoppet med det samme og fået lukket ting ned. Og hvis det sådan bliver, jeg tror også bare, at noget af det beror bare på sådan nogle gamle kulturer, hvor man tænker sådan lidt, det bliver et nej, tak fra gode til at respektere. Men jeg har også lukket ned for det med det samme, og når jeg har gjort det, så er det selvfølgelig fordi jeg har været bevidst om det. Altså så er det jo ikke fordi man jeg tror man møder lidt af det. Hvis jeg har været heldig med at lukke ned for det med det samme, så har det faktisk været ud af det. Men det kræver også, at man og mund at stå imod med det samme, fordi der er jo også andre der.
Speaker 2:Vi kan jo høre i branchen, især for nogle af de yngre kvinder, nogle af eleverne de møder også bare nogle gange, hvor man tænker ej, det sagde du simpelthen ikke. Hvor man kan høre, det kunne være en kone, det kunne være en leverandør, hvor man bare tænker, og der er man jo nødt til at prøve at afhjælpe situationen ved at sige det bliver ved at snitte over mig, den der kan du ikke lige prøve igen? Eller lige i talesætte det der, det sprog, der er det væk her.
Speaker 1:Men tror du, der er mange, der netop afholder sig fra overhovedet at tænke at branchen er en vej for dem, altså unge, på grund af det? Eller er det? eller er det, fordi de mangler repræsentation i skolen i form af praktiske fag og at det er noget der kan blive, der er?
Speaker 2:helt sikkert nogle kvinder, der afholder sig i den her branche, fordi den har et vist ry, og hvis det skal være helt alt, der er også masser af det stadigvæk. Der er der også nogle håndværkerture, hvor jeg tænker, det kunne jeg også have med til, og så on second thoughts, ej, jeg tror faktisk ikke, jeg gider, og der kan jo godt være sådan noget med. Så lad os gå på stripbar, det har jeg ikke nogen stor fornøjelse af, det kan jeg godt sige. Det tror jeg simpelthen ikke. Altså, så bliver det jo også sådan lidt. Så melder jeg mig også ud af nogle ting. Der er også nogle andre ting.
Speaker 2:Gør man måske ved at gå til fodboldkamp, det kan jeg sagtens stemme til. På jagt jeg har faktisk ikke noget jagttegn, så der bliver man udelukket på nogle måder, fordi der er noget i nogle af de arrangementer man laver, de er jo tiltænkt Flertallet, det kan være. Flertallet går på jagt, det kan være, flertallet går op i Formel 1. Okay, nogle ting, vandspringning, så er jeg top klar. Jeg er ikke sikker på, at der bliver så mange af de andre der er med. Så der er noget med at prøve at finde nogle veje ind som går på tværs, og det har været. Det vil sige, det er. Kulturen i byggebranchen er stadigvæk sådan relativt vandstomineret på den måde, at man tog på jagtarrangementer, hvor det selvfølgelig kun kunne for dem, der har jagttegn.
Speaker 2:Det kunne både være mænd og kvinder der havde det.
Speaker 2:Men man spørger ikke, om jeg kunne have et jagttegn, det går man bare ud fra, at jeg ikke har. Så der er også nogle ting, hvor i branchen er man stadigvæk sådan, og de er jo helt sikkert ikke helt enige på den her branche. Men man er lidt konservativ, man gør tingene som man plejer, dem der plejer at være med, de plejer at se cirka sådan her ud, have cirka det her køn og cirka den her alder og cirka den her baggrund, og synes, at cirka det her det er sje med. Så hvordan får vi flere kvinder med? Men hvis vi nu kigger rundt og nu bliver det på etniciteten hvis vi kigger rundt i vores forretninger, så er der jo vanvittigt mange etnisk danske mænd. Hvordan kommer vi ud over det? Hvordan kan vi få nogle flere med en lidt anden baggrund ind i vores branche? Og det er i hvert fald noget, hvor vi skal være super opmærksomme.
Speaker 2:Og der tror jeg faktisk noget af det med repræsentationen. Er der nogle andre der ligner mig? Og jeg skal også tilstå, det er da også nemmere at komme ind i et lokale, og så finder man jo ofte nogen, hvor man kan se sig selv, og det er jo rigtigt i den her branche der er ikke ret mange kvinder kan man se sig selv som trællersælger? Hvis man møder en anden kvinde? jo, det kan man alligevel godt Okay. Og det kunne også være som etnicitet Okay, er der andre der har samme etniske baggrund som mig, så er der måske alligevel plads til dem, og så er det ikke sådan helt lukket. Så jeg tror, vi har sindssygt mange blinde vinkler. Jeg tror egentlig ikke, der er så meget, der er gjort af, jeg tror ikke, der er noget, der er gjort af ond vilje eller sådan, men jeg tror virkelig, det er blinde vinkler.
Speaker 3:Og det er altså også bare sinds på en arbejdsplads hvor der er mange mænd, at der kommer eller hvis der kommer en kvindelig medarbejder, fordi det gør jo bare noget med hele stemningen. Og jeg tror også, at der er mange mænd der godt kan lide at arbejde sammen med kvinder, fordi kvinder mange gange har lidt mere styr på eller orden i sagerne og har et andet overblik på en anden måde. Så mange vores skrivebord de er i hvert fald, så det vil være rigtig sundt at få nogle flere vinder end sådan generelt.
Speaker 2:Og der er jo sådan nogle af de der ting man sådan skal være opmærksom på, det der med at det er ikke så rart at være alene. Så derfor, hvis man har to, det kan være for eksempel en bestyrelse, når man skal have noget mere diversitet i en bestyrelse, så prøve at udvide, så der er plads til to af en slags det kan være to unge, det kunne være to gamle, det kunne være to kvinder, det, hvordan tager jeg skyld med det der, med at man ligesom prøver, så man har en makker En makker ja, præcis.
Speaker 2:Altså en sparringssparker på det der. Så jeg tror, du har jo ret, simon, det er jo det samme alle sider. For mig ser jeg det også en styrke, at have en mere divers arbejdsplads, en mere divers ledelse, en mere divers bestyrelse. Og der skal, når man rekrutterer, så skal man ikke bare rekruttere en kopi af sig selv, og det har vi jo, Det er jo meget menneskeligt.
Speaker 3:Det er det nemmeste, jamen så ved man jo noget man kan forvente.
Speaker 3:Men nu kom jeg jo også ind som elev og i en branche som jeg ikke har været vant til, kom fra en branche som til tider også kan være hård og meget mandsdomineret. Men jeg kunne godt mærke. Altså, jeg har aldrig fået så meget voksenskald ud som efter jeg startede herude, fordi håndværkerne, de ligger altså ikke noget imellem, fordi når de skal have deres varer om morgenen, så skal de have dem om morgenen og ikke om formiddagen. Så det er, det har været meget den der gammeldags kutume og sådan. Det er sådan vi gør her. Det er kæft til retninger og så videre. Det drejer lidt, når de nye mestre de kommer, fordi de har nok været igennem det samme. Men det her, det er lidt så.
Speaker 3:Også i kokkefag eller i restaurationsbranchen generelt har man sådan haft den der holdning til, at hvis jeg er blevet skældt ud, eller hvis jeg er en der kaster noget efter mig, så skal mine elever dele mig også af det. Sådan Sådan tror jeg, at nu skifter det lidt, at nu kan de godt se, at det er måske også lidt nederen at blive skældt ud hver dag. Så det gider vi ikke give videre. Men det er en hård branche, så man skal have gjort et eller andet, så man skal ikke være for nærtagende. Jeg tror det er det vigtigste.
Speaker 2:Ja, og så skal man nok ikke tage det for mere end det er, altså 20, så kan der jo godt. Ja, ja, det er glemt Når der er skældt, en der er skældt ud over, at de ikke har fået varen om morgenen. Så er det typisk. Er det med et indtryk?
Speaker 3:så er det ikke, fordi man bærer, så er det, fordi de har fået skæld ud af byggelederne, eller så er det måske ikke sådan helt alvorligt alligevel. Men jeg tror, sådan er mænd også.
Speaker 1:Men så er det tilbage også til tid, fordi hele vores samfundsstruktur og hvad der er af forventninger til en og økonomi. Hvor presset er man og har man kommet for sent ud af døren fordi man skulle aflevere sine børn i institution om morgenen? Hvis vi skal prøve at runde af, er der nogle ting som I tæn eller inspirere til at ændre måden vi ligesom tænker på når det kommer til bæredygtighed, til tid, til måden vi bygger på, hvis vi skal sådan blive inden for emnet her.
Speaker 2:Jeg tror noget af det, der er noget af det der presser lidt. Der er tid og økonomi og det der er problem og økonomi og det der problem med det lige nu har vi jo været, og det er jo ikke lige nu, det er jo et konstant tror jeg at vi presser hele tiden på pris, og nu har der været inflation, og det betyder, at når nu man har lavet et projekt, det skulle være 100 kvadratmeter, der skulle være så mange byggematerialer i, så er der inflation så 10% dyrere, og så skal mit byggeri alt andet lige være 10% mindre. Altså, på en eller anden måde eller også, så kan jeg i hvert fald ikke rigtig have råd til det, og vi laver det typisk ikke mindre. Så skal det bare være det samme, og så må vi, så skal vi skrue alle steder, og det er så noget af det der presser os evigt og altid, tror jeg, det der med, at man Vi er ikke lige for det sidste med, og så har vi så meget fokus på pris, pris, pris, i stedet for at sige okay, jeg er nødt til at budgetere med at jeg har i virkeligheden så mange penge, men jeg er nødt til at budgetere lidt mindre. Så der er noget fleksibilitet i det Og så er jeg nødt til at tage højdete at jeg presser min arbejdsplads eller min byggeplads så hårdt, at der kommer skader på arbejdspladsen eller ulykker eller noget andet.
Speaker 2:Så det er det med at vi er simpelthen nødt til at presse det lidt mindre. Hvor starter det? Det starter måske faktisk i noget udbud også. Så hvis det er et byggeproprojekt man skal have i gang, skal man være måske lidt mere realistisk omkring og så knap så optimistisk. Og så er man nødt til at tage højde for at der er en prisudvikling, og det er jo ikke kun på materialer, det er jo også på lønninger, de er jo stedet voldsomt det g. Så er det klart at når ikke budgetramlen må sprænges, så bliver det svært.
Speaker 2:Og så det med at hvis hele tiden så sidder vi og bruger utrolig meget tid på at sammenligne priser på kryds og tværs med vores konkurrerer, altså helt ærligt, lidt spilder tid for alle folk Hne på at skulle sidde og sammenligne på tværs. Så måske skal der en lille smule mere tillid ind i noget af det her. Så er der lidt mindre kontrol. Det er jo også det dokumentationen skal, det er jo kontrol, kontrol, kontrol, Og der er der brug for det, fordi det bliver snydt. Men der må også være en pragmatisme omkring det, altså at sige skal det virkelig dokumenteres i hovedet røv.
Speaker 1:Tør vi stole lidt på det, tør vi tage nogle risici, tør vi være en lille smule modige på det her.
Speaker 3:Hvad tænker du, simon? Ja, jamen, det er jo rigtigt. Jeg havde bare tænkt på, at det bliver presset hele vejen igennem. Det er jo ikke bare, det starter jo ikke ved vores kunder, det starter jo også længere op med projekteringen. Så det er jo bare sådan en bølge, der er gledet ind over og hele tiden gør det strammere og strammere og gør det sværere at opnå, fordi besvarelsen eller det, der bliver dyrere. Det skal jo ikke gå ud over os, det skal gå ud over det næste besvarelsen eller det, der bliver dyrere.
Speaker 2:Det skal jo ikke gå ud over os.
Speaker 2:Det skal gå ud over det næste. Og så er der måske også det der med hvis man nu trækker sådan helt hjem til sig selv, altså de der forventninger til, hvad er det for et liv vi skal have som danskere. Vi er nogle af dem der udleder allermest CO2, vi er dem, der har det største klimaig aftryk også På kloden. Vi ligger desværre jeg tror, vi ligger i top 10 globalt set ud af 200 lande. Det er altså ikke skide godt, og det er jo fordi vi har nogle forventninger til hvad det er for en livsstil vi gerne vil. Vi skal gerne nå 100.000 ting, vi skal gerne rejse en hel masse. Det udvider godt nok lidt CO2, det nok lidt CO2, det er ikke så godt. Vi skal altså have en stor bil, vi skal altså have et stort hus. Der er virkelig mange ting vi har forventninger til. Og så har vi også forventninger til, at vi har tid til at dyrke utroligt mange fritidsaktiviteter, og så skal vi i øvrigt også have nogle velfungerende børn og at der er virkelig man værdsætte nogle ting. Der er lidt mere ned i tempo.
Speaker 3:Nå ja, men man ser jo altså. Nu håber jeg ikke, min kone skal høre det her, men hun er bange for, at der ikke sker nok i weekenden for børnene. Hun er bange for, at der ikke sker nok i weekenden for børnene. Så der er jo planlagt det ene og det andet, og det er jo også sjovt, når man så er til det.
Speaker 3:Men nogle gange, så kan man jo godt bare lige have brug for at sige at nu er vi derhjemme, vi gider ikke at hoppe ud af nattøjet, og det behøver ikke. Og ja, hvad så Bør børnene? de får ikke firkantede øjne af, hvis de kigger lidt mere hvad godt er på en skærm, eller man kan gå ud. Men nogle gange så bare lige tage lidt, sådan tage lidt af toppen af det der stress, der Jeg har sagt, alle skulle have sådan en lille sandwichbar på Bali, hvor man kunne træde helt ud, sælge nogle sandwiches og så bare leve.
Speaker 2:Men det der pyjamas hele dagen, det lyder forfærdeligt. Jeg har sat på din kones hold. Der er små bær lige her.
Speaker 3:Jeg tror det er der det går galt.
Speaker 2:Måske ikke at have en forventning. Jeg tror, at i Danmark har vi jo kæmpe forventninger til vores bolig. Altså, det er jo de nordiske lande har vi jo relativt. Vi har store boliger, og vi går meget op i at indrette dem og gøre dem ordentligt og alt muligt andet. Mange andre lande, der er man sådan lidt nå, jamen, altså, det kommer så ikke snøjet, vi skal ikke alle sammen være i bo, bedre.
Speaker 2:Altså, det er også det der med hvad er det for forventninger vi har til altså boliger og altså, er det en menneskeret at tage til Thailand en gang imellem? Nej, det er det så ikke. Altså, det er sådan mere det der med. Skal jeg have et nyt køkken? Nej, jeg kunne måske også bare shine det op. Altså, det kan måske få. Vi sænke sine forventninger lidt og så tænke på hvad er det også for? Måske skal man have en forventning til, at det her skal bidrage til en grøn omstilling, måske skal jeg have en forventning til, at jeg skal ikke. Og det er jo der, hvor lovgivende og kraven er gode, fordi der bliver jo sat noget med. Det er simpelthen for åndssvagt. Så nogle af de der med lige at lave sådan et reality check på hvad er egentlig det, hvad er de forventninger man har til sig selv?
Speaker 3:Så, prøv at pege fingrene af sig selv, måske i første omgang Det tror jeg også er ret sundt Og så lave sådan en øvelse, der Det store klimaaftryk.
Speaker 2:det ligger virkelig i vores byggeri.
Speaker 2:Vi udleder så vanvittigt meget. Og så er der noget omkring vores mad, og det er jo en anden dagsordning, Tøj Og så nogle af de der ting. Måske skal vi også blive bedre til at dele. Vi er jo voldsomt dårlige til at dele. Når man nu har, så siger man har bygget et stort hus og så har man fået børn hjemmefra. Har man så fået nogle studerende at bo? Nej, Eller når man nu bor, hvis man bor i København for eksempel, hvis man har et ekstra værelse, er der nogen, der kunne lege den?
Speaker 2:Men vi er ikke så gode til det. Så det der deleøkonomi, der er jo også noget. Der er mange af de unge, det var måske også selv bedre til dem. Det skal jeg ikke kunne sige om det er en generation ting, men det der med at prøve at få delt flere ting, folk er faktisk meget. Man kan sige sommerhus hver weekend, jeg kan lege det ud, så måske er der nogle ting der. Så man skal prøve at kigge i noget af det vi allerede kender og sige om, det var faktisk ikke så farligt, måske kunne jeg gøre noget mere af det, uden at vi dog går over til at blive sådan noget Airbnb, hvor det rent faktisk er en deløkonomie og ikke noget, hvor det kun skal være en god forretning?
Speaker 2:Kan man have nogle boliger som kan være fleksible, så nogle gange kan det være én stor bolig, nogle gange kan det være delt op i to eller tre eller hvad det nu er, og kan man gøre boligerne fleksible sådan så man har et byggeri der kan huse forskellige typer familiekonstellationer over tid, og kunne man have, i stedet for at vi alle sammen skal have et gæsteværelse, kunne man så have et fælles gæsteværelse. Det kræver selvfølgelig det, så ikke så meget på landet, men det er meget i byerne, hvor kan man have nogle fælles faciliteter? kan man have en, og det ereden i gang med om de har boligfællesskaber på en eller anden måde.
Speaker 1:Ja, Er der noget ind i den snak vi har haft her, hvor I selv søger inspiration fra?
Speaker 3:Altså personligt når vi skal søge noget, så ringer vi jo til Hanna og spørger kan vi lige få lidt mere viden om det her?
Speaker 2:Dagens kompliment. Det er jo rigtigt.
Speaker 3:Det er ikke gangløgn.
Speaker 2:Jeg tror for mit vedkommende, så er der noget med at kigge på, der er noget med at deltage i nogle bestyrelser, nogle organisationer som arbejder med de her temaer, som ikke nødvendigvis er i byggebranchen. Er der nogle andre der skubber på nogle dagsordener omkring en grøn omstilling, en mere lighedsskabende dagsorden. Så nogle af de store danske indgiver, udviklingsindgiverne, selvfølgelig også med en baggrund, og så også nogle af dem, der arbejder på nogle europæiske dagsordner, altså også nogle politiske europæiske dagsordner. Er der noget, der er i bevægelse, der, som man ligesom kan suge til sig. Så det er meget.
Speaker 2:Det er måske lidt uden for vores egen branche, men og så er der i øvrigt også bare at deltage i, når der nu er nogle debatter der Det kan også være, at der er nogen, der siger noget og man tænker det der, det skal vi i hvert fald ikke skåret det fra eller sådan ikke. Så det kan der godt være, det kan være altså ja, indgiver, tænke i tanke, og jeg kan sagtens. Der er oksfammer mellem folk, de sammenvirker. Der er også noget inden for vores egen branche, hvor jeg sidder i træinformation, som er interessant, fordi der sidder nogen som sidder i branchen, men sidder med nogle andre indsigter, og så kan det være at deltage i nogle af de der konferencer omkring building green eller håndværk eller noget af det der Så lyt til nogle debatter.
Speaker 2:Deltage i dem, hvis man selv har mulighed for det, gå rundt, og så er der jo også bare sådan helt almindeligvis samtale med venner, men måske også at prøve at udfordre sig selv og snakke med nogle af dem som man ikke nødvendigvis er inde med. Fordi tit, som du sagde tidligere, hvis der nu er nogen der er interesseret i det, hvorfor gør vi det så ikke? Der er jo nogle udfordringer, der er nogle sten på vejen som af en eller anden grund er lidt svær at flytte.
Speaker 3:Så hvordan kan man så gøre det? Ja altså, hvis man skal være lidt alvorlig også så der, hvor vi får inspiration, det er jo meget leverandørerne, når de har nogle grønnere tiltag, så vi deltager på mæsser, byggerimæssen, og ellers så får vi alt ind, når leverandørerne kommer og tilbyder produkttræning, så vi kan blive klogere på alle de her nye produkter, og i virkeligheden er der også.
Speaker 2:Nu sagde du lige leverandør. Det fik mig til at tænke på. Der er jo rigtig mange ret innovative typer som laver alle mulige jeg skulle sige skøer, men i virkeligheden ret interessante anderledes produkter.
Speaker 2:Det kunne være akustikplader lavet af svampe det kan være isolering lavet af noget græsarter, det kan være, og noget af det bliver jo på et eller andet tidspunkt altså bambus for eksempel. det er jo ikke sådan specielt alternativt. nu, det var det til at start. det er jo simpelthen at gå tilbage til noget af det man kendte fra før i tiden. Så noget er det ikke nødvendigvis. Men det der med at prøve at være nysgerrig på nogle leverandører som kommer ind og siger at jeg har lige fundet på et eller andet Okay, og på en eller anden måde, så er det noget det vokser på en ogille smule lyst til at skulle promovere nogle af de her lidt grønnere materialer.
Speaker 1:Om ikke andet være nysgerrig på dem. Ja, nemlig.
Speaker 3:Men det hjælper altså også at kunne sælge noget, hvis man selv også tror på det. Ja, klart. Altså, når man tænker, at det er du rigtig her vel, Og de er jo gode leverandørerne til at komme med forslag eller med deres nye produkter, de vil jo også gerne skubbe det ud.
Speaker 2:Jo, Så er det, det Ja og så kan jeg også godt sige, at selvfølgelig taler vi også med vores konkurrenter, fordi de har selvfølgelig de samme overvejelser. De kunne jo være, at der var foran hverandre. Så på den måde, så er det jo også et interessant forum at prøve at snakke med nogle af dem omkring. Hvad tænker de i forhold til vores egen branche, hvor vi kan gøre noget? Så kan der være noget, der er lidt i kanten af det vi plejer at gøre, altså omkring det skulle vi faktisk have brug for, men det kunne også godt være i forbindelse med en affaldshåndterer, kunne vi sortere på en lidt anden måde, for så kan noget genanvendes. Er der noget af det, der vi kan gå ind i?
Speaker 2:Så er der egentlig mange steder. Man kan blive inspireret, og det er jo det, der er svært. Hvordan får vi det gjort i praksis? Det var det vi talte om tidligere også. Hvordan er det vi kan genbruge materialer? Er det ikke? kræver en kulturændring i forhold til forestillingen om hvordan et byggeri skal se ud Og hvad det skal kunne og hvad det kræver, og hvad er det for en garanti og alt muligt andet i de der forskellige arrangementer?
Speaker 2:netop for at blive klogere, og måske var der nogen, der syntes, vi har taget noget at sige. Det er jo så. Ja, det er det.
Speaker 1:Begge to Tusind tak, fordi I ville bidrage med trællerst øjne i podcasten her og stemmer Tak, det var en fornøjelse Tak fordi I ville være med.
Speaker 3:Tak, fordi I ville lægge lokaler til.
Speaker 1:Ja, velbekomme. Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018.