Rundt om Byggeriet
'Rundt om Byggeriet' er en podcast med fokus på byggeri under fire overordnede emner; bæredygtigt byggeri, innovation & iværksætteri, uddannelse og ugens snak. Hvert afsnit er en unik samtale med en eller flere personer, der enten har erfaring, viden eller ekspertise inden for det emne, vi gennemgår. Om du er blandt de mere end 180.000, der er beskæftiget i byggebranchen, om du står over for et personligt byggeprojekt eller blot interesserer dig for en spændende samtale, vil der med stor sandsynlighed være ét eller flere afsnit for dig. Husk at følge podcasten på vores Instagram og Facebook @rundtombyggeriet
Rundt om Byggeriet
102. Bæredygtigt Byggeri: Prisvindende Renovering efter Husets Behov med Berit Gredal
Her kan du sende os en besked eller personlig hilsen!
I denne uges episode er jeg igen uden for studiets rammer - mikrofonerne er rykket til et gammelt bindingsværkshus på Midtfyn, kaldet Lydinge Aagård. Ejerne er Berit og Niels Gredal, der har stået for at renovere huset med udgangspunkt i ler, kalk og træ for at skabe så åndbart et hus, som muligt.
Med hver deres baggrund som elektriker og sygeplejerske havde de aldrig drømt om, at deres passion for gamle byggeteknikker og renovering af Lydinge Aagård ville føre til Realdanias Specialpris 2024. I afsnittet her deler Berit om renoveringen, og hvordan deres erfaringer med et hus fra 1930'erne har formet deres tilgang til at skabe et hjem, der både hylder historien og imødekommer moderne behov. F.eks. ved installation af en tre tons tung masseovn som primær varmekilde.
Derudover taler vi om vigtigheden af at bevare håndværksmæssig viden og de gamle teknikker, så kommende generationer også kan nyde godt af denne form for kulturarv.
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Din vært: Carina Løvenfald Christiansen
Ugens gæst: Berit Gredal
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Og det hedder Lydinge Aaggaard, jeg tror faktisk ikke.
Speaker 2:Man siger med blødt D. Lydinge Ja fordi på fynsk er der ikke noget, der hedder blødt D Er det ikke åndet.
Speaker 1:Det synes jeg også at det hedder Lydinge.
Speaker 2:Fordi, der er ikke noget, der hedder. Man siger for eksempel ikke ged, man siger ge Man udtaler slet ikke det som blødt på fynsk? Er det ikke skægt? Vi er jo tilflyttere, vi ved det ikke. men der var en formand for foreningens trådtag som åbenbart er syngende fynbo som sagde der er ikke nogen, der hærer blødt det på fynsk, så det hedder lyinge Eller lydinge. Lydinge, lydinge. Jeg ved det ikke. Du må gerne sige lydinge, det siger de fleste. Men jeg tror, hvis man skal være rigtig, så hedder det lydinge Ja.
Speaker 1:Det er lige meget hvis du glemmer det. Så lydinge, lydinge, ja, okay, åh, åh. Danske tekster af Jesper Buhl, scandinavian Text Service 2018, der relaterer sig til byggeri Husk at følge os på dit foretrukne sociale medie Vi hedder Rundt om Byggeriet og anmeld os gerne podcasten på den måde at du er med til at hjælpe os med at forbringe de gode budskaber. Tak fordi du lyttede med Lydinge. Aagård er mere end bare en gård. Det er et levende eksempel på hvordan man med respekt for materialer, bygningskultur og gamle metoder kan skabe rammerne for et helt almindeligt familielev. Her har Berit og Niels Gredahl gennem deres hårde arbejde og engagement skabt et hjem for deres familie. Velkommen til dig, berit. Tusind tak, og tak fordi jeg må lægge vejen forbi her. Du er så velkommen, jeg er så heldig at blive inviteret indenfor og har også fået en lille rundvisning, og jeg tænker det er udgangspunktet for samtalen her. Hvordan I har gjort. Det synes jeg også Hvordan I har gjort. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at starte med først lige en præsentation af dig af jer som familie.
Speaker 1:Vil du ikke prøve at sætte mig op på det?
Speaker 2:Jo, det kan du tro, det vil jeg virkelig gerne. Vi har boet her i lidt over fem år nu, og det her hus er ikke det første vi renoverer. Før vi kom hertil, der boede vi lidt syd for Køge i en lille landsby hvor vi havde et hus fra 1930'erne tror jeg, sådan en meget klassisk lille landsbyvilla i to plan på 90 kvadratmeter. Og det blev i takt med at vi blev flere i familien. Vi fik barn nummer to i det her lille hus. Så blev det for lille, og vi skulle bygge til. Det havde vi hele tiden regnet med at vi skulle.
Speaker 2:Og så sparede vi op og gik i gang, og det var fuldstændig efter gældende forskrifter, kan man sige, altså skravet ud og støbt fundament og bygget op i noget jeg ved ikke engang, hvad det hedder vindplader og mursten, der var sådan forskaldet udenpå Og isolering med rockwool og mineralul og dammspær og mere halvøj og noget. Og hver gang vi stod i en ny proces eller med et nyt materiale, så tænkte vi hvor kommer det her fra, hvis man skulle pege på et sted ude i naturen? hvor kommer det her fra? Så det er virkelig fjernt og det er uigennemskueligt og det virker sådan unasurligt.
Speaker 2:Jeg kan huske at jeg tænkte, fordi alting skulle være tæt og tæt og tæt, og der måtte ikke være revner, der måtte ikke være spræk og alt skulle lappes til med noget plastik eller noget tape eller whatever. Og jeg kan huske at jeg arbejder som sygeplejerske og arbejdede på Køge Sygehus dengang på en medicinsk afdeling, og Og jeg kan huske, det var sådan lidt Samme metafor som når vi gav mennesker medicin. Altså så fik du noget medicin, der skulle tage denne her type skavank Du havde, men du fik bivirkninger, så du skulle hele tiden tage noget mere medicin For den bivirkning, og sådan var det også med det her hus.
Speaker 2:Så proppede vi det her på, og det her på og det her på, så blev det for tæt. Så skulle vi have det her anlæg, og så skulle man have det der halvøje. Wow, det var. Det føltes ikke sådan rigtigt, eller det gør det vel for mange, men jeg kan bare huske, vi tænkte at okay, hvis man skulle gøre det her igen, så måtte der bare være en simplere måde at gribe det an på. Og så ville skabet jo at, ligesom vi var færdige med at bygge det her hus, så tænkte vi, at det var alligevel ikke det vi skulle. Altså, vi skulle have plads til nogle forår, og vores børn drømte om at få en hest, og vi skulle bare lidt mere ud og have lidt mere plads. Og så dukkede det her hus op på Fyn, og vi tænkte why not?
Speaker 2:Vi har begge to familier i Jylland, og det var bare billigere end hvad man kunne få på Sjælland. Og så skulle man i hvert fald meget langt ned sydpå, og så tænkte vi, vi lige skal rykke til Fyn. Så det gjorde vi. Vi blev ret forelsket i det her sted, og så med det samme, at her var nogle muligheder ogos dem, der har ejet det, og vi kunne godt fornemme, at vi nok skulle ud i en rimelig stor renovering igen, men vi havde mod på det. Vi glæder os faktisk til at gøre det på en anden måde den her gang.
Speaker 1:Kan du ikke bare lige beskrive meget kort hvad det er for en hustype?
Speaker 2:Jo, det er jo et meget gammelt bindingsværkshus. På ejendommens papir der står 1850, som den snuværende form gården har. Men det har vi jo fundet ud af, at det er langt ældre. Det er faktisk helt tilbage fra før stavnsbåndet blev ophævet i 1780'erne. Der eksisterede det allerede. Der blev det faktisk omtalt som en af de gamle gårde under Johan Revenlov. Jeg har researchet det.
Speaker 2:Jeg synes det er mega spændende at bo i et hus, der er fra mange, mange hundrede år siden. Så det er jo et bindingsværkshus med stråtag, og jeg skal da indrømme, at jeg har tænkt åh, tør vi det? Man hører virkelig meget om, at det kan blive noget skrøbeligt noget og det kan gå i stykker, og det er meget, meget dyrt. Hvis man sådan skal pille ved det eller hvis man skal krasse i det et sted, så kan det falde sammen, der lidt nervøs over at skuldre det. Jeg synes, det var måske lidt sjovere med det der fuldmurede murstenshus. Der var måske knap så meget der kunne gå galt. Men det vilde er jo bare, at sådan et bindingsværkshus, det er jo beregnet til, at man skal kunne skilte ad, flytte det og sætte det op et nyt sted. Hvis det er det man vil, man kan tage alle delene væk, og så kan man udskifte dem og vedligeholde dem igen og igen og igen. Men det er jo noget du så er blevet klogere på efterfølgende eller hvad.
Speaker 2:Ja meget, jeg er overhovedet ikke så bange for det nu. Og jeg vil sige, lige da vi så begyndte at renovere, så fandt vi ud af, at hele den bærende væg hele vejen ned igennem huset, som egentlig holder husets første sal, som jo er ret stor, at den var faktisk ved at rådne væk. Hele bundrimmen hedder det. Så Man får også et helt nyt ordforråd når man ejer et bindingsværkshus.
Speaker 2:Den var simpelthen ved at rådne væk. Men det kan skiftes, og det fik vi gjort, og vi har bygget det op igen i bindingsværk uden et eneste skrue, og det havde jeg heller ikke lige helt set mig selv ture for de der fem år siden. Og hvad vil det sige? Jamen, det betyder jo, at vi meget hurtigt altså Niels, min mand er ingeniør, og han er meget grundig i planlægningsfasen, så det gik der egentlig et år med, inden vi overhovedet begyndte at røre noget her, Så I flyttede ind.
Speaker 2:Vi flyttede ind, som det var og prøvede ligesom at bo her uden at røre noget. Vi malede ikke, vi gjorde ikke noget, vi hang en lille smule op på væggene, og det var det. Men ellers, så var det sådan noget med at fornemme huset, hvor trænger det mest, og skal vi gå i gang med den helt store tur eller hvad skal vi? Og så gik vi faktisk i gang i de to bagerste værelser, hvor vi sover nede i dag, fordi så kunne vi ligesom få en fornemmelse af processerne og materialerne, som vi sådan havde tænkt os, at vi skulle jævnføre Nelses planlægningsfase, og vi fandt hurtigt ud af, at vi gerne ville lave det her hus åndbart. Vi ville ikke bruge nogen former for dampspærre eller plastik eller plastikmaling hedder det jo populært sådan akrylalkydmaling. Vi ville bruge lær, kalk og træ som udgangspunkt.
Speaker 1:Og hvordan fandt I frem til det? Hvor hentede I inspiration fra eller hvordan blev I opmærksomme på, at det var det I skulle arbejde med?
Speaker 2:Ja, men det er sjovt, du spørger, for det var jo huset selv, der inspirerede os til det, Fordi det er jo sådan man har bygget huse i Danmark i tusindvis af år, Præcis ja. Så vi tænkte jo okay, det har jo i hvert fald bevist sin berettigelse, at de her materialer, de kan holde, Det kan noget, det her Og samsætningen af dem og de material, De materialer i forskellige kombinationer, det kan bare noget. Siden det her hus har stået siden 1700-tallet, så må det jo altså kunne holde. Så, det må vi da kunne gøre i en moderne kontekst, og rensede dem og murede dem op igen med lærmørtel, så man i princippet kan rense dem igen. For det kan man ikke, hvis man bruger beton, Så kan man simpelthen ikke få beton nær stenene igen. Så er de ødelagt.
Speaker 1:Så det kræver også, at udgangspunktet ligesom også er de her materialer.
Speaker 2:Ja, det kan man sige, at det var jo på den måde, var det jo også heldigt, at det ikke var virkelig renoveret, det her hus, fordi der var noget rigtigt at bygge videre på. Man kan sige, at det var blevet renoveret engang i 70'erne, og i 70'erne kom der måske en ny tidsalder til inden for byggeri. Man fik mineralul, og man fik gipsplader og masonit og sådan nogle nye smarte materialer, som var hurtige at bygge med, men som måske ikke var egnet til sådan et hus som det her. I hvert fald. Men det skal trække en lille smule ind.
Speaker 2:Hvis man har en væg, der er bygget i lær, så dur det ikke, at fugten bliver bremset af en plastikmembran, fordi så optager lærstenen bare den fugt og så forgår det simpelthen. Og netop den her bærende væg ned gennem huset, den kunne vi se, den var pakket ind i, jeg tror, det var flamingokugler, den havde fået blæst ind under sig, og så plastik ovenpå og så opstigende fugt nedefra. Den var simpelthen bare fra 70'erne og til ja, hvad var det så? 2019, der var det bare rådnet væk på hvad der jo egentlig er et splitsekund i det her husets levetid. Så det skulle vi have væk med det samme. Og så lavede vi sådan en. Det var princippet, sådan en ubevidst lille dogme for os selv, at vi ville ikke bruge beton eller plastik eller mineralol, men vi ville bruge rene, åndbare materialer.
Speaker 1:Og så ja, Og hvad gjorde I så ligesom derfra? Fordi satte I jer ned og læste en masse bøger omkring det, eller YouTube'et. Hvordan gør man? eller hvordan kom I ligesom i gang? For jeg tænker, jeres baggrunde er måske ikke lige.
Speaker 2:Nej, nej, nej, altså, nielsen er elektriker, men det lærer man jo ikke. Ligesom at bygge bindingsværkshuse af, kan man sige. Og det lærer man heller ikke på sygeplejeskolen, vil jeg sige Nej, men jamen, hvordan kom vi i gang? Altså, dels, så ringede vi til en lokal murermester og sagde vi skal have lavet det og det, og vi vil kun bruge kalk eller lærmørtel, kalk eller lermørtel, kan du hjælpe med at løse den opgave? Ja, og så sagde har mures ven. Han sagde eller muremester. Han sagde jamen, jeg har en mures ven, der kan det der, og han er vant til at restaurere kirker og slåtte Fint Og så åbenbart også lydning overgår nu ikke. Ja, altså, sådan meget skulle.
Speaker 2:Det er ikke noget, der bare sådan kom selv, men vi lånte bøger, vi har jo gennemtrollet Center for Bygningsbevaringshjemmeside, for byggeskik og arbejdsanvisninger, og så var det jo også bare en lille smule skæbne, hvis man tror på det Lige pludselig. Så Vi havde hele tiden tænkt, at vi skulle have en masseovn bygget, og ham masseovnsætteren, han var så tilfældigvis Også murer af den gamle skole Og var stor fortaler for at bruge lær I byggeri, vidste en masse om det eller ved. Han findes jo heldigvis stadig. Men af omveje byggede vi ligesom bare vores vidensbank større og større op, og til sidst, så er det bare. Så er der bare. Når man så får nyheden eller når man sådan opdager den her nye verden, så er det bare ret svært at lukke øjnene for at det ikke er det man skal bruge.
Speaker 1:Ja, jeg har det præcis på samme måde. Men for lige at forklare, hvad en masseovn er Ja, det var et sidespring.
Speaker 2:Jamen, en masseovn, kan man sige. Det er jo en kæmpestor brandeovn, men den har en meget stor masse. Den vejer omkring tre tons, den her ovn, og når man fyrer op i den, så er dens masse, fordi den er så stor gør ligesom, at den holder varmen meget længere tid end en brandovn i tyndt jern. Og det her hus har altid for det første er det, hvis man har set masser af dår, det har altid haft tre skorstene. Det har det selv nu, men den ene var kun til pynt. Men hvad skal man sige? huset her har altid haft sådan ildsteder, og det har gårde, jo, altså gamle gårde. Der har været ildsteder hvor grokædlen stod, og der har været ildsteder hvor man lavede mad, og så måske et som bare var opvarmningskilde eller hvad ved. Så det gav ret god mening at lave sådan et hjerte af et ildsted igen i huset. Så den fik vi lavet, den har vi drømt om længe, og så har den her type ovn kan vi mærke.
Speaker 2:Ja, Og det er også virkelig skønt. Og så er der noget med jeg er ikke ekspert på området, men vores gode ven ovnsætteren, der han siger, at når sådan en ovn brænder, så kommer den så højt op i temperatur, at den også brænder de her giftige røgstoffer af.
Speaker 1:Så den er også ret.
Speaker 2:Hvad skal man sige? det er jo aldrig godt at brænde ting af. Det er jo aldrig sådan. Hvis man kunne, så skulle man nok have valgt et hvad hedder det jordvarmeanlæg? Men lige præcis den her type ovn. Den brænder også alle de giftige stoffer væk, så det ikke leder så meget skidt ud i atmosfæren.
Speaker 1:Ja, okay, er det så en primær varmekilde?
Speaker 2:Ja, den står for 70% af opvarmningen af huset. Så har vi sådan en varmepumpe ved siden af, Men den kan slet ikke trække, det her store hus Så masseråen. Den fyrer vi op i en gang i døgnet cirka, og så holder den sig varm Et helt døgn Nå det er smart.
Speaker 1:Og jo også meget i stilen med huset. Ja, ja.
Speaker 2:Der har jo altid været nogen. i gamle dage var det måske bare pigerne og karlene på gården, der sådan slæbte brænde, Men der har altid været et ildsted, sådan et hus som det her Ej mega spændende.
Speaker 2:Jeg sidder og tænker ej hvor smart, men altså det passer nok ikke lige ned i mit hus, i sin lille villakvarter, og så videre. Det skal i hvert fald have nogle kvadratmeter at kunne aftage den her varme, fordi den bliver virkelig varm. Jeg har, med vilje eller ikke, sendt det op nu, fordi så vil vi simpelthen sidde i strålevarmen, for det vil være forfærdeligt, den bliver virke, men tænker jeg godt her i vinteren, ja, det er dejligt, da der for nogle år siden var stigende gaspriser og alle skruede ned, så jeg tror vi var det varmeste hus på Fyn.
Speaker 2:Det var dejligt, Vi sad her og nødte det.
Speaker 1:Hvad havde I så af overvejelser, fordi jeg tænker det er et kæmpe skridt. I alligevel har taget fra den konventionelle, traditionelle måde at renovere på til at ikke bare kaste sig ud i et nyt sådan renoveringsprojekt, men også med alt det her nye viden Altså for det første.
Speaker 2:Så er det her jo hus sådan, hvis man sådan tænker på Danmark i gamle dage. Altså, det er jo sådan virkelig Morten Kork-idyll ikke, og alle kan sådan blive enige om ret hurtigt at det har en eller anden form for værdi sådan rent bygningskulturmæssigt, og der er bare enormt meget Danmarkshistorie i den her type huse. Det er der virkelig. Og vores overvejelser med at gå i gang, det var egentlig også, at vi tænkte, hvis det her hus skal leve videre for eftertiden, så er der brug for at vi sætter det i stand. Det var bidende nødvendigt at det blev renoveret, fordi, som sagt, der var mange ting der var lige ved at skvatte sammen af sig selv. Men det var også sådan en Det kom jo lidt efterhånden Også sådan en kæmpe ønske Om at lære noget om de her gamle Måder at gøre tingene på.
Speaker 2:Og så er det jo sådan en generalting I vores familie at vi er jo ret kritiske Med hvad omgiver vi os med, af kemi, og hvad spiser vi? Vi spiser ret meget økologisk mad Og helst lokalproduceret mad, og jeg tror det er de færreste der tænker over hvad deres maling indeholder. Så det er jo lige linje fra hvad vi ellers omgiver os med. Hvad smører vi vores hud ind i Maling er jo en kæmpe stor del af ens indeklima, og det afgiver jo stoffer som jeg tror ikke vi ved hvilken konsekvens det har for vores sundhed endnu. Det tror jeg slet ikke. Vi ved endnu. Så hvis man kan gøre det meget mere simpelt, så synes jeg det er fjollet ikke at gøre det.
Speaker 1:Ja, fordi umiddelbart når jeg synes at det er mega fascinerende og nu har jeg fulgt jer på Instagram og når I hedder det kalk med facaden så hedder det den proces.
Speaker 2:Ja, man kalker den. Ja, man kalker facaden.
Speaker 1:Jeg synes jo, at det er så spændende, men omvendt tænker jeg jo også, at der er noget. Du tænker, at det er mere besværligt. Ja altså, i har en familie og hele arbejdsprocessen i det, og du har så også et arbejde ved siden af.
Speaker 2:Ja, lige nu, der er mit arbejde, primært at gå herhjemme og sætte i stand Men det er sjovt for det skulle man umiddelbart tro at det var enormt besværligt materialer og metoder, og det er det bare overhovedet ikke. Jeg vil lige sige, tværtimod, ja, jeg kan gå ud og blande en lermørtel ud af tre ting vi allerede har ude i laden. Vi har nogle gamle murstenlæggende som er ubrændt lær, vi har en rest af noget træfiber eller noget papirol liggende, og så har vi noget sand. Boom. Så kan jeg lave en lermørtel. Jeg skal ikke ud i et eller andet byggemarked for at hente det først før jeg kan gå i gang med et eller andet projekt. Og mange af de her jeg kalder dem nogle gange faktisk bare ingredienser som vi har bygget med, for det er vidderligt.
Speaker 2:Ingredienser, det er meget, meget simple ting og meget uforarbejdede materialer som processen. Meget, meget simple ting og meget uforarbejdede materialer som processen i. Det er også bare enormt, meget mere enkel i forhold til hvis man skulle ud og købe et eller andet man ikke helt vidste hvad var og man skal skynde sig ind i herder, fordi så kan man ikke genbruge det, hvad ved jeg? Det er vildt meget nemmere at tage ned på et sagværk og lige købe noget i de mål man skal bruge og så gå hjem og bygge det, i stedet for at man skal først en en slags træ og så den anden slags haløje udenpå. Det er virkelig en meget simplere måde at bygge på, selvom man ikke skulle tro det.
Speaker 1:Og det, tror jeg, var det de færreste, der ved eller tænker over at man ikke, eller man siger jeg, jeg har en forestilling om det er besværligt fordi jeg ikke er bevidst omkring processen og hvad det er det egentlig indeholder, tror jeg.
Speaker 2:Ja, det er sjovt, fordi det er virkelig en meget simplere måde at gøre tingene på, lige når det kommer til maling. Så maling er jo maling. Om det er plastikmaling eller det er maling lavet på lær eller lindeløg, det er jo lige meget. Det er jo bare ingredienserne. Der er nogle andre.
Speaker 1:Men det er sjovt, for det er også oppe i tiden har jeg også set via større medier og sådan noget i forhold til mad.
Speaker 2:Ja, præcis.
Speaker 1:De her ultraforarbejdede fødevarer.
Speaker 2:Og jeg tror det er de færreste der tænker over deres hus, hvordan labelsene på deres ingredienser, siger jeg i grø muligt og at man skal virkelig bruge få materialer for at kunne bygge et hus som det her. Det er nødt til fem ingredienser lær, træ, kalk, lindolie og sand eller hvad det er.
Speaker 2:Det er meget, meget få basismaterialer et hus som det her består af og så i forskellige sammenhænger eller i forskellige måder at indgå med hinanden. Det er mega fascinerende, og jeg tror på at vi kan lære virkelig meget i moderne byggeri af at kigge på de gamle huser, kigge på de gamle metoder. Altså, det her man har formentlig, da man skulle bygge det her hus, så har man jo gravet bundniveauet ud, eller hvad skal man sige? man har gravet noget lær af der, hvor huset skulle stå. Det lær, det har man genbrugt. Det er en nærmest uudtømmelig kilde i Danmark. Det lær, det er bare overalt i vores hvad skal man sige? i vores jord ikke. Og så har man brugt det her. Lær og sand var lige oppe i grusgraven. Og kalk, det kunne man få mange steder før i tiden. Vi har også købt kalk, der er danskproduceret, læsket kalk fra Rødvig. Altså, det findes stadig, man skal bare lede lidt efter det.
Speaker 2:Ja, men hvordan ser din dag ud typisk i øjeblikket? Faktisk ud som at jeg svarer på henvendelser fra alle mulige. Nu sidder jeg her med dig, for eksempel. Og så i morgen skal jeg ud og hjælpe hos nogen, der også gerne vil have pudset en væg op i lær. Så skal jeg ud og hjælpe dem med at komme i gang, og hjælpe dem med at blande en lærmørtel, og så skal jeg i gang med at forberede. Jeg skal være oplægsholder på en stor messe, og så har jeg slet ikke tid til at gå på arbejde, og så skal jeg også meget snart i gang med at have. Vi skal videre i gang med at bygge et bryggers. Det skal pudses op i lær, fordi der er jo nogle tørretider som man måske skal være lidt mere opmærksom på, når man bygger med de her. Så det skal jeg snart i gang med, og så skal jeg i gang med at rense mursten lige om lidt, fordi vi skal have genbrugt en masse til at bygge et bryggas. Ja, så min hverdag.
Speaker 1:Kalenderen er fuld, ja, fuldstændig.
Speaker 2:Og det er jo så spændende At dykke ned i de her materialer, og det fede er jo, at der er så mange der synes det er spændende. Så vi er tit ude at fortælle om det, vi er tit ude at hjælpe andre med at komme i gang, og det havde jeg jo ikke set komme. Nej, altså, ja, vi har også fået en meget stor pris fra Realdania i efteråret.
Speaker 1:Det er jo også bare noget af en Ja kan du ikke fortælle lidt om den og om hele oplevelsen også?
Speaker 2:Ja, om Realdania ringede. Eller der er noget der hedder renoverprisen, som bliver uddelt hvert år, og det er jo ofte meget store, det er også offentlige byggerier eller meget store projekter med mange mennesker bag, arkitekter og bygherrer og alt muligt bag. Men så findes der også en pris der hedder specialprisen, som ligesom bliver tildelt et lidt mindre projekt, men som måske har noget til efterlevelse. Eller hvad skal man sige? som har Det satte det gode eksempel? Det er virkelig svært, at sige det uden at puske lågen alt for meget.
Speaker 1:Jeg spurgte jo, ja, det var fint Tak.
Speaker 2:Men de ringede fra renoverprisen og spurgte, om ikke vi havde tænkt os at indstille vores projekt. Og så tænkte jeg hvad for noget Virkelig, det er jo sådan nogle meget store kanoner, der ellers indstiller deres projekt, der ikke har tænkt, vi er jo sådan nogle meget store kanoner, der ellers indstiller deres projekt. Der har jeg tænkt, okay, vi er jo bare elektrikerne og sygeplejersken, vi går bare bøvler med vores eget lille. Så tænkte jeg alligevel, der sker jo ikke noget ved at prøve. Og så kom jeg fra det og de ringede igen og sagde hallo, vi mente det faktisk kunne I ikke lige tage at indstille, fordi vi synes, det kan noget.
Speaker 2:Og så indstillede jeg det og tænkte, det var meget sjovt at prøve det og skulle ligesom skrive en tekst til, hvorfor vores projekt kunne vinde det her. Og så kom der lige pludselig en dag, og de havde så varslet, ikke selvfølgelig, men lige pludselig så kom de forbi hele det her udvalgs nomineringsudvalg på. Jeg tror de var 14 mennesker okay, hold da op, inklusive to journalister og en der gemte sig rundt i haven for at tage billeder, og vi skulle præsentere vores byggeri, og de spurgte om en masse fede spørgsmål. De var jo sådan, det var nogle meget store mennesker inden for byggeri og sådan. Så vi tænkte hold da. Og så fortalte de mig, at det var vigtigt at vi ikke sagde, at de havde været der. Vi måtte virkelig holde tæt og vi måtte ikke sige noget. Og så ringede de nogle måneder senere og sagde at tillykke, i har simpelthen vundet specialprisen.
Speaker 2:Yes, Og vi skulle invitere os til en meget stort awardshow inde i København, og vi skulle have byggepladsens partnere med og vi tænkte okay, hvem er det lige det er? Så vi valgte at tage ham muren som havde gået og renoveret de her slotte og kirker som jeg talte om før, og så vores ovnsætter inviteret med som byggeriets partnter.
Speaker 2:Nå fint, og fordi jeg ved, at lige præcis vores ovenstætter, ham, der brænder for lær, han brænder virkelig for den her sag, og han er op i årene, kan man godt se uden at fornærme ham Han er sådan ok tæt på pensionsalder, og han har hele sit liv gået og drømt om at det her, den her viden, den gad han godt at formidle. Så tænkte jeg hello, nu får du chancen, nu er det fandme, nu vi slår slag for at vi bruger lermørtel. Så det var også bare virkelig stort at kunne fremme ham lidt Og fremme hele den kæmpe viden som de her håndværkere, der er tæt på pensionsalderen, de går og har. Det er jo vildt spændende at få lov at gå rundt og nørde sammen med dem og tømme deres hoveder for viden. Det er nu det skal ske, inden de stopper i fad. Ja, så vi var inde til den her awards show og fik overragt en lille trofé og skulle fortælle om vores projekt op på en scene. Det var ret stort, ret overvældende.
Speaker 1:Ja, det kan jeg virkelig godt forstå, men jo, fuldt fortjent. Ja tak, for jeg synes det er fedt, når nogen tør ligesom at gå forrest på nogle metoder og nogle måder som måske ikke lige er lige til og det kræver en del at skulle sætte sig ind i.
Speaker 2:Det gør det. Og jeg vil sige, lige så meget som vi nu ved, lige så meget ønsker vi jo også, at det ikke var så særligt det vi gik rundt og lavede. Jeg kunne da ønske mig, at det var lidt mere standard, at man lå værd med at bruge så meget beton og at man ikke bare lige smurte gamle døre og vinduer ind i akrylmaling, for det er ikke bare lige at få af igen. At vi var lidt bedre i det her land til at passe på de gamle vinduer, At vi, i stedet for at smide døre ud, fordi de ikke passede i den længde vi havde lyst til, så gik ned til en snedgør og fik dem forlænget og lavet nye karme.
Speaker 2:Altså, der bliver smidt virkelig meget godt ud. Altså, nu er der et hus der er på vej til at blive reddet ned henne ved vores børns skole, fordi der skal være en parkeringsplads eller hvad det er, og det hver dag jeg går forbi og jeg gør det snart, så kribler det sådan i fingrene for mig. Hvis jeg en dag kører forbi og ser at de er der, så går jeg da lige bo, så tager jeg trælerne med, og hvis du vidste, hvor meget vi har klunset af underlige ting og tømmer og træ og bygningsdele, så ja, det er ret usroligt.
Speaker 1:Jamen også fordi, at det ikke findes i den kvalitet længere. Præcis ja, altså fra ny ikke.
Speaker 2:Jo, og som vi også talte om, indviget i gang her det der med at i gamle dage det er sådan en floskel ikke, men før i tiden der var materialer virkelig kostbare og virkelig noget værd, og man kan se at timepriserne for en håndværker var måske ikke så høje, så det kunne betale sig at bruge noget ordentligt. og måske jeg er ikke sikker på at man i gamle dage tænkte over at det her det skal holde hundredvis af år, men man havde bare en anden materialetilgang fordi at de kostede ikke så meget. så kunne man måske bruge nogle bedre materialer. og jeg kan også se de der hus at de har virkelig overvejet hvor skal vi bruge de dyre sten og hvor skal vi bruge de sten som ikke har kostet så meget at producere eller forarbejde? Så dem sætter vi i nogle særligt udvalgte steder og man har haft en anden materialeforståelse.
Speaker 1:Men det leder mig lidt tilbage til det, som vi også talte om da. Du viste mig rundt her i huset med en eller anden forståelse eller accept af at ting tager tid, blandt andet tørretid, men også, at I ligesom gik ind i projektet her med en tilgang, der hedder okay, nu flytter vi ind ovenpå. Er det rigtigt? forstået Ja det er rigtigt, og så fordi at vi ved at det kommer til at tage, til at sætte det her i stand.
Speaker 2:Ja, og det er sjovt, fordi nu er ikke så meget mere, for nu er vi det nogen vil kalde færdige, men meget i starten, da vi var i gang med at renovere. Så vi blev hele tiden spurgt hvornår er I færdige? Og jeg blev ved med at sige så må du definere hvad du mener med færdig, fordi det er ikke nødvendigvis det, som vi synes er færdigt. Det her er ikke noget, der er en slutdato på. Og jeg hører også rigtig mange sige, når man så er fæfra i den ene ende, når vi er færdige i den anden, altså, men vi har brugt hvad fire år eller sådan noget på at renovere eller restaurere, om man vil.
Speaker 2:Ja, og så er det sådan noget med at når man så trænger sin pause for det gør man når man er en selvbygger, så holder man en pause. Så siger vi om hele sommerferien, at vi gider ikke, vi har brug for at holde fri med ungerne. Så gør vi det, og så går vi i gang igen. Og så i mellemtiden er der opstvede en eller anden pynteliste, der. Hvis man nu kunne inddrage hjørnet og jeg har de her gamle alkovedør, jeg har klunset fra min fars bundegård Det kunne være fedt hvis man lige byggede et skab, yes, så kunne vi få brugt alle resterne. Så opstår idéer og får lov til lige at ligge i nogle måneder og summe, og så vender man tilbage til dem og så bliver de måske ikke udført. Det er også lidt farligt, fordi nu havde vi egentlig tegnet det bryggers vi skal i gang med. Men nu har jeg fået en ny idé, men vi skal nok finde frem til det. Men det er okay, at det tager tid.
Speaker 1:Jeg tror, at processen og slutresultatet bliver meget bedre og slutresultatet bliver meget bedre af at man har god tid Og vel også en værdi i forhold til at det er noget man selv går med, at det ikke er andre der laver det for jer og man ligesom går og venter på at de bliver færdige, ja helt sikkert, Men det er jo også fordi det er rigtig svært at finde håndværker.
Speaker 2:Der er jo lang ventetid. På det har vi ikke tålmodighed til. Der er nogle ting. Vi piller ikke ved VVS selv. Selvfølgelig gør vi ikke noget der er ulovligt. Men man kan godt få det sådan, at det er sjovere at blive irriteret på sig selv over at den fuge måske ikke kroner i timen eller hvad ved jeg.
Speaker 2:Det er bare lidt bedre at tænke ej, den der liste, den er så lidt skævt, men det er jo, og selv der har lavet den, så er det jo bare sådan det er Ja, ja, ja, ja Nu, både med den her pris, som I har fået, og via sociale medier, og at I er til stede flere steder rundt omkring.
Speaker 1:Der tænker jeg, at I inspirerer rigtig mange i det I laver og med de materialer I arbejder med. Hvad håber du at folk tager med fra jeres måde at leve på og arbejde på?
Speaker 2:Altså, jeg vil sige, mit liv peaked. havde jeg lige været sige Da der var en der skrev til mig at hun var i gang med at skrive bacheloropgave som handlede om vores projekt og vores måde at gøre det på, så tænkte jeg oh my god, det bliver ikke vildere end det.
Speaker 2:Men altså, nu skal jeg for eksempel ud til en stor messe i Fredericia til marts, hvor hele brancheforeningen kommer, og der skal vi tale meget om tilgængelighed af materialer i byggecentrene, i de lokale byggemarkeder. Fordi det er da en ting hvis man gerne vil bygge med nogle andre materialer, så er det altså lidt op ad bakke, hvis man skal skaffe dem på en eller anden måde, hvis ikke man lige ved. Eller der er selvfølgelig sådan nogle store forhandlere som Havnens Hænder, der er kommet og som har materialer som er biogene og, hvad skal man sige, bedre og mere bæredygtige. Men det er måske ikke lige alle der kender dem. Jeg tror også der er noget i at, hvis det er noget, man skal købe helt i København der er virkelig langt herfra til Revshaleøen.
Speaker 1:Jeg skal på turen efter den her samtale.
Speaker 2:Hvis man skal køre med sin lille trailer over for at købe byggematerialer, så bliver det bare. Så, tror jeg man lige så gerne bare kører hjem og fikser, så får man det overstået. Så jeg kunne da godt drømme om, at det blev mere almindeligt at kigge på de gamle huser, de gamle måder at gøre det på. Det tror jeg også det gør, fordi vi har ikke råd til ressourcer til i fremtiden at bygge med jomfruelige materialer. Det kommer ikke til at ske. Så vi er nødt til at bevare, vi er nødt til at passe på det vi har, og så er vi nødt til måske også at bruge.
Speaker 2:Det kan, hvem vide, det kan være, at verden lukker sig ret meget sammen om sig selv. Så er vi nø meget af at bruge nogle gamle materialer, og vi kan også bare se i Tyskland, at de er meget længere fremme med at bruge lær som byggemateriale har vi, jeg synes lidt, vores byggeindustri eller branche er lidt præget af nogle meget store spillere, der sidder godt på deres lobbyarbejde. Jeg synes, at det godt kan være svært at lave nogle alternative løsninger, hvis man samtidig skal overholde bygningsrællement. Det kan være svært at bede en murer om at bygge i gamle mursten, for det vil han ikke være med til, fordi han skal holde sin ryg fri.
Speaker 2:Der er noget med nogle garantier og forsikringer og noget finansiering som bare er lidt sværere, når man laver eksperimentel bygning at vi blev meget bedre til Og sådan en hus som det her, det er hverken fredet eller bevaringsværdigt, hvilket også er lidt underligt. Jeg synes jo, vi skulle som udgangspunkt have al bygningsmasse bevaret og fredet, og så måtte man bevise, at det ikke duede til noget som helst.
Speaker 1:Ja, den omvendte Fuldstændig.
Speaker 2:Det kan jo, at vi bare river husene ud, fordi vi hellere vil have et eller andet Smart i noget glas og beton og stål. Og så tænker jeg jo også, at for vores børns generation Og for vores børnebørn Hvad efterlader vi egentlig til dem? Altså at viden om de her gamle huse, de forsvinder bare lige så stille Eller bliver misligeholdt Eller bygget fuldstændig om. Det er åbenbart også jeg har hørt det på mode at bygge små etplans 50'er huse om til sådan nogle smarte funkisvillager. Altså, det er jo helt vildt, og jeg tror bare ikke vi sådan er klar over hvad det er vi mister.
Speaker 2:Nej, vi var i Frankrig for nogle år siden, og det der med at gå ned igennem sådan en virkelig smuk fransk pittoresk landsby, hvor husene er bevaret og hvor de er gamle, og man kører derned, fordi der er smukt og der er bevaret bygningskultur, og så kommer man herhjem og så er det bare. Det ligner jo sådan padehat og alt muligt forskelligt, fordi folk har bygget efter for godt befinding, og jeg tror, vi skal passe på med at have så travlt og følge modens luner så meget.
Speaker 1:Det tænker jeg, er meget kloge ord, og det håber jeg da også.
Speaker 2:Ja, det håber jeg virkelig også. Og det er jo sjovt, fordi vi får jo virkelig mange henvendelser fra selvbygger til selvbygger. Vi henvender os jo meget til demgger til selvbygger, hvad skal man sige? Vi henvender os jo meget til dem, der også gør det selv. Og det er som om at med alt andet her i vores samfund så er det bare. Det må bare starte i de små. Der kommer ikke noget oppefra, tyder det ikke på, der kommer ikke til at være nogen oppefra, der ligesom redder det hele. Så det må starte nedfra, og det er på vej. Jeg bliver sådan ret fortrøstningsfuld, når jeg hører flere og flere, der skriver ej, hvad gør vi lige, og hvordan gjorde I, og hvordan har vi en idé til det her eller hvem kan vi kontakte? for vi vil så gerne bevare, vi vil så gerne. Det gør mig sådan ret fuld.
Speaker 1:Ja det synes jeg egentlig er en god ting at slutte af på, medmindre du selvfølgelig lige har en sidste bemærkning som virkelig er kommet omkring.
Speaker 2:Det skulle måske bare være det der med at vi skal virkelig nå at suge alt den viden de gamle håndværksmestre har. Det skal vi for alt i verden bare skynde os at have suget til os inden at de forlader faget, for de ved noget og de er så vilde. Jeg blev ved med at nævne vores ovensætter, men han fortalte mig, at vi gik jo om uger sammen her og murer sammen her, og han fortalte mig, at da han startede, i murfaget, der tilsatte man én skifuld beton eller cement. jeg kan aldrig huske, hvad forskellen er, når man skulle røre en stor blanding med mørtel, Fordi så blev det en lille smule stærkere, men det var ikke for meget. Og nu er det jo komplet omvendt. nu er det jo rent cement man murer med, og husene bliver så hårde og så de revner, og de har en estimeret levetid, regner man med, på 35 år. Det dur jo ikke.
Speaker 1:Nej, og problemet er jo, at vi ikke har mere grus.
Speaker 2:Nej, præcis, og bygge af.
Speaker 1:Nej, vi tømmer bare, vi har også en gruskrise. Ja, bygge af? Nej, vi tømmer bare, vi har også en gruskrise. Så ja, så vi har sat os selv i en lidt skidt situation?
Speaker 2:Ja, men de findes stadigvæk de der vidne. Det er jo typisk mænd, de findes derude endnu. Og der findes også stadigvæk de her små snedgørværksteder, hvor man lige kan tage ned og få lavet et eller andet specielt lavet. Men de forsvinder snart. Så det er noget med at få suget alt det de ved, inden det forsvinder.
Speaker 1:Jamen ja, og jeg fornemmer måske lidt en, en modbølge. Ja, jeg fornemmer det, men det er jo, bare fordi og jeg ved ikke, om det også er fordi, at jeg selv også går op i det nu og bliver meget mere, som du siger, bevidst og klogere og søger derhen af, at jeg også bliver eksponeret for det. Det kan godt være, Det er din algoritme der tager det til dig? Ja, det er det jeg mener.
Speaker 2:Men jo flere øjne vi kan få åbnet for det, jo bedre, og vi har lidt travlt, vil jeg sige, Men jeg fornemmer lidt den, der altså på madfronten eller de små butikker eller sneker Fuldstændig Jeg håber at krydse af fingre for at vi kan. Vi bliver nødt til at tro på det. Vi kan jo ikke rigtig gøre andet.
Speaker 1:Tusind tak, og så blev jeg også lidt klogere på hvordan D'erne de ruller her på Fyn.
Speaker 2:Ja, det er ikke sådan lige Tak, fordi du ville være med.
Speaker 1:Tusind tak, fordi jeg måtte. Du er så velkommen.
Speaker 2:Tak. Danske tekster af Jesper Buhl, scandinavian Text Service 2018.