Rundt om Byggeriet

106. Ugens Snak: Når Færre Arbejdstimer Giver Større Værdi med Loui Lam

Rundt om Byggeriet

Her kan du sende os en besked eller personlig hilsen!

Gæsten i denne uges afsnit er Loui Lam, der som 'Den Cyklende Murer' har valgt at gøre tingene på sin helt egen måde.

Med ladcyklen som transportmiddel og en arbejdsuge på bare 1-3 dage har Loui skabt en alternativ karrierevej i en branche præget af tradition og hårdt fysisk arbejde. 

Fra skoletræt teenager til murerlærling drevet af penge-ambitioner, til filmen 'Fight Club' der ændrede hans livssyn, og var med til at plante de første frø til de valg han senere har truffet i forbindelse med sit arbejdsliv. Det tager vi en snak om og dykker ned i de praktiske aspekter af at drive en succesfuld håndværkervirksomhed på minimalistiske præmisser, hvor Loui ærligt deler om økonomien bag at arbejde mindre, om kundetyper der foretrækker hans tilgang, og hvordan han balancerer familieliv med at være selvstændig - herunder en syv måneders barsel.

Louis filosofi om at "leve under evne" og prioritere tid højere end materielle goder giver stof til eftertanke for enhver, der drømmer om et mere balanceret arbejdsliv.

Uanset om du selv er håndværker, overvejer at blive selvstændig, eller bare søger inspiration til at gentænke dit forhold til arbejde, vil denne episode give dig konkrete indsigter og et frisk perspektiv på, hvordan succes kan defineres.

Følg Loui for mere inspiration, og hans kommende boglancering - nedenfor de to bøger/personer han selv finder inspirerende for tiden:

Simon Squibb - What's Your Dream?

Robert Pirsig - Zen and The Art of Motorcycle Maintenance

Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.

Speaker 2:

Hvad er det du gør, når du er i byggeriet? Danske tekster af Jesper Buhl, Scandinavian Text Service 2018. I dagens afsnit har jeg fornøjelsen af at sidde over for en håndværker, iværksætter og ildsjæl der har valgt at gøre tingene på sin helt egen måde. Han er mure, men ikke en hvilken som helst mure. Han cykler rundt til sine kunder i Stor København, driver sin egen virksomhed og deler sin hverdag og sine erfaringer på sociale medier. Han har et skarpt blik på byggebranchen, håndværkeruddannelsen og livet som selvstændig. Og så har han, mildest tal, givet fingeren til 8-16, arbejdsstrukturen. Velkommen til dig, Louis Lam, også kendt som den cyklende murer.

Speaker 3:

Det er mig, der takker.

Speaker 3:

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om din baggrund. Hvad tænkte du, du lavede, da du varhovedet? Og jeg tror jeg var ikke meget anderledes end de mange unge er i dag. De ved ikke hvad de vil, og ambitionen er tit som sådan en ildsjæl af en 16-årig, at man skal ud og tjene en helvedes masse penge. Så det var egentlig også min dagsorden dengang tjene en helvedes masse penge. Så det var egentlig også min dagsorden dengang, og det var sådan lidt. jeg har også vokset op sådan lidt rødstrømpe forældre og sådan noget, og jeg tror også det var lidt for at være trodsig mod dem på en eller anden måde. Vi har bare levet i sådan et kollektiv kærlighed og kildevand-agtig vibe Og jeg vidste ikke hvad jeg skulle eller hvad der var hovedet at have i det hele. Jeg vidste bare at jeg havde været skoletræt siden 6. Og 7. Klasse og jeg skulle finde på et eller andet.

Speaker 3:

Så mødte jeg en kammerat. Han var murer og fik egentlig overtalt mig lidt til at der var en alahelves masse penge i at være murerlærling, og min morfar, han var tømremester, og så tænkte jeg, det er måske lidt meget sjovt at gå i hans fodspor på en eller anden måde, og så var der jo en allerhelves masse penge i det, som han havde fået pitchet min kammerat der, og der var ambitionen så egentlig klart. Det var, at jeg skulle blive murer og det skulle være for at få et kæmpestort foretagende, tjene en masse penge og blive måske også noget arkitekt, bygningskonstruktør et eller andet og så få et eller andet kæmpe foretagende. Så folk kunne se, hvor sej jeg ligesom var.

Speaker 2:

Mated? Ja, man kunne se, at jeg var mated. Ja, men kan du så ikke fortælle din rejse ind i murfaget og hvordan din karriere har taget dig hen?

Speaker 3:

Jo, altså, den startede på meget traditionelt vis. Jeg startede på grundforløbet som uger i 2000, og jeg tror det var 6 eller 7, og skulle ud og søge læreplads lige midt i finanskrisen. Men jeg var ret stålsat på at jeg skulle det her. Så det var noget med, at jeg fik lamineret. Jeg tror det var 200 ansøgninger, Så det var noget med at jeg fik lamineret. Nu tror jeg, der var 200 ansøgninger, Og så min mor, hun lå og kørte mig rundt på byggepladser, og så stod jeg med lamineret ansøgninger til alle de her mange murermestre der, Og det lykkedes også.

Speaker 3:

Jeg var først et forfærdeligt sted ude i Ringsted, hvor vi bare mig og en anden lærling blev totalt udnyttet. Jeg sagde det op efter prøveperioden, og min far var overbevist om at det var bare, fordi jeg ikke kunne tåle mosten, Men den var god nok. Jeg fandt et rigtig fedt sted bagefter ude i Dragø, hvor det også var hele min lærtid, Og man kan sige, at alle de gutter derude, alle mine lærersvenner, og De gav mig lige med den hårde fil, De opdragede mig på den måde, hvor mine forældre måske havde sluppet lidt.

Speaker 3:

Så lige den sidste disciplin om sådan noget med at.

Speaker 2:

På den gode måde. På den gode måde, jeg er glad for det.

Speaker 3:

Altså det var hårdt, men det var tiltrængt havde jeg lyst til at sige Så, hvis man kom på scenen, så røg hele l længe løn på at give en omgang til hele skuret, og sådan var det. Det var vilkåren, og det trængte også at lære at gøre tingene ordentligt og alt sådan noget. Ikke hoppe over hvor gader laves, så spoler vi tiden frem. Jamen der, der tror jeg stadig, at min mening med livet er egentlig, at bare skulle rave så meget til sig som overhovedet muligt. Og det er så her, at jeg løber ind i en kold efterårsaften. Der kommer filmen Fight Club i fjernsynet, og jeg har aldrig hørt om den, og jeg har heller aldrig set den. Og så ser jeg den her film, og i filmen finder hovedrollen ud af, at vi alle sammen arbejder på jobs vi hader for at købe nogle ting vi ikke har brug for for at imponere nogle mennesker vi ikke kan lide.

Speaker 3:

Og der var jeg bare sådan shit, det ramte dig, ja, det ramte mig big time. Det var præcis den sti. Jeg var på vej nedad og var bare sådan. Det skal jeg i hvert fald ikke. Jeg skal ikke knokle mig selv ihjel for at imponere nogle mennesker som, typisk talt, er ligeglade med mig og jeg er ligeglad med dem. Jeg vidste ikke hvad jeg så skulle med mit liv, men jeg fortsatte så egentlig ned af den samme sti, bare med en ny åbenbaring. Så jeg læste bygningskonstruktør da jeg blev færdig med det, da jeg var en 5-6-20 år, så jeg tror jeg nåede at have en to år eller sådan noget som en mursvendt, og så blev jeg uddannet konstruktør.

Speaker 2:

Hvad motiverede dig til, lige at gå den?

Speaker 3:

vej Igen. Der tror jeg lidt. Det er bare sådan en klassisk, det er bare sådan mentaliteten i samfundet, bare sådan mentaliteten i samfundet, som jeg også selv var lidt en slave af det her, med, at hvis man har hovedet til det, så skal du i hvert fald ikke fortsætte i fadet på en eller anden måde, fordi at det er mere tilfredsstillende at lave arbejde bag en computer end det er at gøre noget med dine hænder. Og også hele den her vise om, som man jo selvfølgelig forstår, at man bliver jo slidt ned, og pensionsalderen bliver ved med at blive hævet. Og jeg så jo på mine kollegaer, der bare var 60 år og havde lavet det siden de var 14 år, og de spiste jo piller hver morgen bare for at komme igennem dagen, og når de gik på pension så kunne de jo dårligt snørre deres egen skov. Og når man er vidne til det som 17-18-årig, så kan man jo godt se okay, men den sti skal jeg heller ikke nedad.

Speaker 3:

Jeg skal ikke være 73 år og med otte diskos prolapser og have min kæreste til at binde min snørrebånd. Så jeg tror det var sådan en mantra eller hvad man skal sige. Altså, det er fuldt udforståeligt, at hvis du bare har lidt mellem ørene, så er det den vej man går. Så den stig gik jeg nedad, fortsat nedad den. Og da jeg gik på bygningskonstruktørstudiet, så lige i det jeg brugte det var faktisk mens jeg skrev mit speciale så var der en fyr der skrev til mig om jeg havde hørt om FIRE-bevægelsen. Og det havde jeg ikke.

Speaker 3:

Og FIRE-bevægelsen, det står for Financial Independence, retire Early, og det er en bevægelse hvor folk i stedet for at spare 10% af deres pension op, så sparer de pludselig plus 50% af deres pension op, så sparer de lige pludselig plus 50% af deres løn op til en pension. Og så ved at gøre det, så kan man gå på pension, altså lang tid før normen. Og det harmonerer bare mega godt med den der åbenbaring jeg har fået. Hvad var det 7-8 år tidligere med Fight Club? og så var det sådan. Det er den nye stig. Og det klingede også sindssygt godt med at nu er jeg færdiguddannet bygningskonstruktør, så nu var dagsordenen bare, at jeg skulle ud og have et job som konstruktør, hvor at dagsordenen var klar, Altså det var bare at skåre så mange penge til side som muligt, altså at leve på en sten, spise ris og bønner dagen lang og så eller, jeg havde også en periode hvor jeg kun spiste frokost på arbejdet fordi det kostede en 20-år eller et eller andet, eller hvad vi gav for det, der for at simpelthen også spare så mange penge som muligt.

Speaker 2:

Det er jo lidt moderne nu nærmest, og fast Ja, ja lige præcis.

Speaker 3:

Det var præcis samme, hvis jeg var. Det var også hårdt, men det kunne jeg godt i en overræk. Og så Det gik 5-6 år med det i tre forskellige firmaer, hvor cyklusen hed så egentlig, at jeg projekterede, jeg tegnede i Revit og gjorde. Det var petongkonstruktioner jeg havner på. Jeg er aldrig egentlig på studiet som konstruktør og jeg havde da tegn, men alligevel endte jeg med at sidde og projektere.

Speaker 2:

Kan du prøve bare lige at beskrive, hvad går det ud på at være bygningskonstruktør?

Speaker 3:

Ja, altså, at være bygningskonstruktør, det er jo nærmest at være byggeriets blæksprutter. Du kan både som mig havne og sidde og projektere enten for arkitekter eller ingeniører, hvor du stadig har noget faglighed i forhold til at du også kender konstruktioner og alt sådan noget, og så kan man havne ind. Du kan også blive byggeledder. Man kan havne hos entreprenører brændredgivning, det gør egentlig facility management, you name it.

Speaker 2:

Okay, så det er ligesom en bred åbning, fuldstændig, og det er jo bare.

Speaker 3:

Man beslutter sig bare på et eller andet tidspunkt, om det er den her sti.

Speaker 3:

Jeg går nedad i og så er det så det man gør. Kan man rive tælpløkker, den op 15 år ind i karrieren? det kan man sikkert godt. Men altså det er altid sådan man snuser lige lidt til det hele på studiet, og så går man ned ad en stig, og det var en kæmpe fejl egentlig, at jeg havnede med at projektere. Jeg har aldrig brudt mig om, og det var sådan lidt heldig uheld eller uheldig uheld havde jeg n, hvor jeg bare fik tilbudt et job hvor det er det vi mangler herude, og så tog jeg det, og så fortsatte jeg bare nede ad den sti. Men cyklusen i, det var så jeg tror jeg var en to år ish i de tre forskellige firmaer jeg var i, og det var ikke lige den samme klang eller det samme der skete hver gang Det var overarbejde, det var altid mig, der var flaskehalsen.

Speaker 3:

Der skulle altid oplåtes om fredagen. Tegninger, det var altid mig, der var flaskehalsen. Så der sad jeg til en 6-7 stykker om aftenen, og så, fordi man aldrig nåede helt i mål med de tegninger man gerne ville, oplåter man det hele mandag. Sådan at alle, sådan at det lignede, at man egentlig havde oplåter til hele om fredagen, men man fik lige lidt ekstra med til om mandagen til når alle klokkede ind der, og det var sådan en kørt dag, det er bare slag i slag.

Speaker 3:

Og så Jeg brændte ud gang på gang, og så efter tredje gang, så var jeg sådan altså nu kan du sige op og gøre det hele en fjerde gang, eller der kan ske noget nyt. Og der sagde jeg simpelthen op, og jeg havde ikke en plan, og jeg vidste ikke, hvad der skulle ske. Jeg vidste bare, at hvis jeg bliver i det her, så har jeg ikke sådan mental kapacitet til ligesom at reflektere over hvad skal der ske. Altså, der skulle ro på Det grumsede vand, det skulle lige sætte sig på en eller anden måde, så alt grumsede, faldt til bunden og jeg kunne se lidt klart igen, og det vidste jeg. Det kræver bare ro og tid.

Speaker 3:

Så jeg sagde op og gav mig selv en tre til seks måneder for at finde ud ud af, hvad skal der ske. Og der var tanken også lidt, at også prøve at eksperimentere med følelsen af ikke at have et arbejde, fordi det var egentlig det jeg prøvede på, at køre med i forhold til at bare lægge så mange penge til side som muligt. Og der fandt jeg hurtigt ud af, at det var det der heller ikke havde mening med livet, og intet at skulle Det begrænser hvor meget du kan hænge ud med kammerater og lave mad?

Speaker 2:

Er det sjovt den første tid?

Speaker 3:

Lige præcis Så er det sjovt at ballade der, og så lige pludselig savner du rent faktisk at gøre en forskel for andre mennesker eller at være produktiv og være en del af noget, og det kunne jeg så mærke, at det heller ikke er mening med livet. Så skal jeg pisse min undskyld mit franske min bedste år væk for egentlig at knokle mig selv ihjel for at jeg så kan få min mindre virile år, om man vil, fra. jeg er 45, hvor jeg har alt fritid i verden der så det tror jeg, sgu heller ikke er løsningen.

Speaker 3:

Og så var det. jeg havde en veninde, der skrev til mig og sagde at jeg ved, at du går hjem og ikke laver noget som helst. Jeg vil godt lige få sat en kvadratmeter eller to fliser op i mit køkken. Har du ikke lyst til at komme forbi og gøre det? Så tænkte jeg, at det kan jeg lige så godt. Jeg havde ikke hverken bil eller ladecykel. der er lige rundt om hjørnet, 3-4.000 kroner gærer for den, har den stadig den dag i dag Cykler.

Speaker 3:

Til hende sat de der fliser op og vi snakkede om meningen med livet over en kop kaffe, og det var faktisk skide hyggeligt. Og så tænkte jeg vedlag, hvor jeg lidt som en joke skrev, at nu er en cyklen og muren en ting, hvor jeg tog et billede af mig selv og den her mega krimmelade cykel, og det blev bare taget mega godt imod, og det ene Facebook-opslag gjorde at der egentlig var nok arbejde til. Jeg tror der var 22, jeg startede på det, så der kørte jeg egentlig højt på det ene Facebook-opslag Og det var bare fordi folk syntes Jeg tror der var sådan en paradox i at være mure Og gøre det fra en ladet cykel. Det kan jo selvfølgelig ikke lade sig gøre. Så hele det her bæredygtighedsaspekt Er også noget der taber ind i mange af det Fedt. Det var ikke set før Og det var jo 100% ment som en joke. Men så tænkte jeg, det er sgu et meget fedt brand, lad os bare køre videre med det.

Speaker 2:

I forhold til udstyr og sådan noget.

Speaker 3:

Kan man have alt det hele der i ladet Jeg synes at jeg kan lave. Folk vil blive overrasket over hvad jeg kan pakke i det ladet og så hvor store opgaver jeg lige skal tage.

Speaker 2:

Ja, du skal se mig hente børn om fredagen med legeaftaler og alt muligt, der kan være inde i mig. Ja, præcis Så ruller man bare hele vognet ud der.

Speaker 3:

Så altså, man kan lave ret store opgaver, og hvis jeg har der også sådan lidt, jeg gider heller ikke at tage for store opgaver ind, fordi det kan knække, altså sådan en lille foretagelse om et at hvis, lad os sige, hvis jeg fik en opgave til en halv eller en hel million eller et eller andet, Og hvis den går galt af en eller anden grund så kan det være et dødsted til hele min lille bæks der.

Speaker 3:

Så der er sådan en sweet spot på, altså små til mellemstore opgaver, og det skriger branchen også bare på. Der er mange, der henvender sig til mig, fordi de synes det er lidt intimiderende med de der murer, der kommer i deres 8 meter lange kassevogne og skal holde i deres indkørsel og sådan noget, hvor de synes det er hyggeligere med sådan en som mig, der kommer ind og skal vimse på deres hus, og så er det bare en ladshyve. Det er ikke en eller anden stor dieselhakker, der fylder det hele og smadrer indk.

Speaker 2:

Du arbejder én dag om ugen. Ja, Kan du ikke prøve at beskrive din arbejdsuge? Hvordan har du struktureret det og hvordan hænger det sammen? Fordi jeg tænker, er det så også kun en opgave, der tager én dag? Ja, Eller kan kunderne godt vente på? at det tager fire uger, som kunne være gjort på én.

Speaker 3:

Forstår du hvad jeg mener? Ja, forstår du hvad jeg mener? Ja, 100 procent. Og der er mange, der tager det meget bogstaveligt, når jeg siger, at jeg arbejder en dag om ugen. Men der skal vi også lige spole lidt tilbage til 2022, hvor jeg startede op der, fordi der var visen ikke at egentlig arbejde så lidt som muligt, det var jo egentlig bare at have noget at lave. Og der blev jeg lidt væltet bagover i forhold til når man nu ender bare med at arbejde 4-5 dage om ugen som selvstændig håndværker og kunne godt mærke hele den der stress og angst. Der er måske et stort ord, men altså hele det der søvnløse nætter, den begyndte sådan at komme lidt snigende igen, fordi jeg bare arbejdede grotesk meget som selvstændig nu, og det var det. Jeg så stillede mig selv spørgsmålet sådan okay, men Louis Lam, nu er det dig altså frit for hvor meget du arbejder. Du behøver ikke arbejde fem dage i muren bare fordi at folk beder dig om det. Du kan bare sige fra, og det var et helt nyt aspekt i Mit arbejdsliv, er så vant til bare som alle andre. Det hedder mandag til fredag, 8 til 4, og så er det lidt overarbejde, i hvert fald i vores branche. Og der begyndte jeg så at regne på, hvor meget arbejde skal ligesom til for at min bætte bæks her den løber rundt.

Speaker 3:

Og der var svaret, at hvis jeg bare arbejder én dag om ugen, så løber som ansat til lige pludselig en løn eller en timeløn som selvstændig, som er markant højere for mit vedkommende. Jeg har altid været enormt dårlig til at lønforhandle, så jeg havde da en fin løn, men det var ikke meget gennemsnitligt. Nu siger jeg en jeg tror aldrig, hvad prisen er, så det giver sådan lidt sig selv. Og hvis man er god til hvad man laver, så løber det op. Og arbejder jeg så kun en dag om ugen? Selvfølgelig ikke det.

Speaker 3:

Hvis jeg får en opgave der tager fem dage, så jeg vil sige, det er meget sjældent jeg. Det skal virkelig være sådan, at der er en bagkant med mit arbejde i forhold til at der skal nogle andre på. Altså er der en eller anden form for proces. Det hedder, jeg vil sige, gennemsnittet er en 2-3 dage om ugen. Og her i 2024, der lavede jeg et regnestykke hvor jeg kunne se, at jeg arbejdede i snit 3 dage om ugen. Men jeg har også arbejdet mere end hvad jeg har lyst til i 2024, og det var simpelthen fordi, at jeg har fået en lille datter og vil rigtig gerne meget på en lang barsel sammen med hende. Og som selvstændig, så skal du finansiere det selv. Og man kan sige, at hvis jeg arbejdede tre dage om ugen i et helt år, det gjorde så, at jeg kunne tage syv måneder fri her i 2025.

Speaker 3:

Nu skal jeg lige have styr på årene her Jeg har ikke sovet så godt på grund af min lille øjelrik. Ja, vi er i et nyt år nu, Ja, lige præcis, Ja, så hvad det hedder. Så nu bruger jeg, nu har jeg brugt hele indtil nu 2025 og gør det til og med i juni på at være på barsel.

Speaker 2:

Så du har egentlig bare gjort det, at du har sagt hvad har jeg for brug, er der noget jeg kan skrue? Altså, har du ændret på det, ud fra, at du så også gerne vil opnå, øh, den her form for arbejde?

Speaker 3:

Ja, man kan sige, at det er jo egentlig en gammel vane fra der var bygningskonstruktør, hvor jeg kørte det helt ind til benet, der i forhold til at leve på en sten. Så man kan sige, at jeg har siden dengang forsøget mit liv i anførselstegn men jeg forbruger stadig markant mindre end normen. Jeg bruger ikke alt, hvad jeg tjener, bruger ikke alt, hvad jeg tjener. Jeg lever under evne, som jeg kalder det, og det er simpelthen, at jeg leaser ikke en Tesla, bare fordi jeg kan, og jeg køber ikke en kæmpestor ejerlejlighed, bare fordi jeg kan. Så det er jo det hele tiden at opvarte, at alle tilvalg er også fravalg, og der er jeg så bare ekstremt opmærksom på hvad jeg i hvert fald ikke vælger til.

Speaker 3:

Fordi, hvis jeg vælger Tesla og ejer lejlighed til, så betyder det altså, at i den anden ende så skal der altså satme køres nogle kilometer for den der ladecykel der. Så det er helt det, som Jinger Jangen har lyst til at sige. I hele det der regnestykke, Det, det er, at jo mere der kommer på den ene side, jo mere kommer der også på den anden side.

Speaker 2:

Har du så haft mulighed for at holde 100% barsel, eller er det også sådan, at du så har jongleret nogle opgaver ind i blandt?

Speaker 3:

Nej, det har jeg ikke. Jeg har så en kunde. Nu er det rigtig ro, hvor jeg lige skal ud og rette noget hos dem.

Speaker 3:

Så jeg har en lille regning der hængende, som jeg ikke har fået for endnu. Så der skal jeg lige i arbejdstøjet og ud og bruge en dag eller to på at rette noget op med dem, for at de ligesom betaler den. Men nej, ellers har der ikke været noget. Jeg tror, hvis du spørger min kæreste, så vil hun også synes, at jeg sidder og snakker i den her mikrofon, nu her Det. I den her mikrofon, nu her Det er også arbejde.

Speaker 3:

Det synes jeg jo ikke, det er. Jeg synes bare, det er sjovt at være lavet. Så nej, der har ikke været noget. Jeg ved ikke lige, hvad der er sket, men jeg synes, her på det seneste har jeg fået rigtig mange henvendelser, og jeg er meget krukket med det. Altså, jeg siger der med, at man ikke sådan. det er sgu vigtigt, at når man trækker stikket, så trækker man stikket og at det ikke bliver sådan noget halvt et eller andet, og det er jo også faren ved at være selvstændig.

Speaker 3:

Altså, det er jo at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at, at sine idealer, hvor man siger at her tager jeg ikke længere, og at man er sådan, at jeg kunne jo også lige, Og nogle gange kan det føles som om at hvis du holder en uge fri, så har den kostet dig 25.000. Og man er sådan, at det er mange penge, hvor at det har været en ny øvelse for mig Noget jeg had ret afklaret med, at tid er den vigtigste valuta vi har, men alligevel er jeg blevet ramt af sådan noget med at det er dyrt at holde fri, men det vil jeg meget endnu her på fire år.

Speaker 2:

Men det første år, der løb jeg hurtigere end jeg havde lyst til. Jeg kunne virkelig også godt tænke mig lige at høre, hvordan du oplever det her med at være selvstændig, og du har allerede lidt taget hul på den snak i byggebranchen. Nu har jeg jo fuldt dig på Instagram og jeg synes du er god til både at vise sådan altså du er meget ærlig omkring både de positive ting omkring det, men også hvad skal man sige, bagsiden af medaljen. Altså det er ikke kun Lutter Lauke, tror jeg også. Du beskriver det som.

Speaker 2:

Kan du prøve at sætte nogle flere ord på det?

Speaker 3:

Man kan gøre sig selv den tjeneste og lade være med at tro på, at der findes en eller anden gren hvor alting er regnbuer og guldkrukker. det findes ikke. og lige så snart man dropper ideen om at lige rundt om hjørnet, der er det helt meget bedre, det er der man kan sænke skuldrene lidt og så sige okay, jeg har det faktisk meget godt. og så det at være selvstændig, det giver nogle nye udfordringer, andre udfordringer end at være selvstændig eller end at være ansstændig, altså sådan fordi, at man eller at være ansat, men altså jeg er sådan overbevist om, at altså mening i ens tilværelse ligger bag nogle gode udfordringer man så får løst, hvor at, når du er ansat, får du tit tildelt nogle udfordringer hvor de synes at for det første gider jeg ikke arbejde over på fredag, for det andet synes jeg, at det er en grim bygning, og for det andet synes jeg, at det er glas, stål og beton og jeg er lidt træt af min projektchef eller sådan et eller andet.

Speaker 3:

Jeg hader alt ved de her udfordringer. jeg ligesom stiller mig Hvor som selvstæ synes, der er fede, altså det kunne enten være en fed opgave, eller hvor jeg rådgiver kunden til at bruge nogle fede materialer eller what do I know. altså alt mellem himmel og jord der, og der vælger man sig selv sine udfordringer, og der er det bare hammerende meget mere tilfredsstillende at stå på den anden side og så sige jeg hav og jeg fik dem løst. Hvor, når du bliver som ansat for at tildele udfordringer, så står du bare med sådan en hul fornemmelse, når ugen er omme, der og føler, at du har videt din sjæl til at løse nogle problemer som ikke var dine egne. Så er der udfordringer, som selvstændig selvfølgelig, men langt færre end hvad folk tror, og så plus, det er bare federe at løse. hvis du spørger mig.

Speaker 2:

Og er der noget du ligesom, hvis der er nogen, der går med den overvejelse sådan, okay, jeg kaster mig ud i det er der noget, hvor du tænker sådan do's and don'ts altså, som vil sige, klassikeren er jo den der med bare at kaste sig ud i det.

Speaker 3:

Altså, folk tror, at man skal have CVR-nummer, et flot hjemmeside og en bil med klistermærker på og logo og bogholder og regnskab og alt sådan noget. Skal man have styr på det down the road? så selvfølgelig skal du det.

Speaker 3:

Du kan jo ikke sidde her på fire år og ikke have taget stilling til i hvert fal regnskab og alt sådan noget, til værneren for den sags skyld. Men altså, det er virkelig sådan. Det er en kunde du skal have i bæksen. Du skal ikke have regnet det hele ud. Hvis du er håndværker og lytter med, så har du værktøjet nede i din kælder eller ude på pladsen hvor du arbejder nu, og altså det kr, og der tager det der første skridt, og så er det egentlig bare regnet ud down the road. Man laver ikke et firma ved at sidde tilbage i startblokken og håbe på, at det perfekte tidspunkt kommer, men man finder ud af det ved at gå ned ad stien der og kaste ud i det. Det er virkelig sådan, at hvis man skal koge det hele ind til benet, så er det det.

Speaker 3:

Altså, vær med at holde det ligesom mig, holde det beskedent. Der er ikke nogen grund. Det er fint at have et mål og blive selvstændig med. Det kan jo enten være at tjene mindre eller også bare sige, at jeg vil arbejde to-tre dage om ugen. Det er også et mål og det er også opnåeligt. Der er så mange myter om, at man server sig selv over i ufakturerbare timer og alt muligt som selvstændig.

Speaker 3:

Kan man det? Selvfølgelig kan du det. Men der er altså også en vej, hvor du Og det er også et oprigtigt mål, at man siger, at jeg vil være selvstændig for at arbejdet skal fylde mindre, og det er også det jeg prøver at hæve fanen for, at det også er et mål at igenvælge den fra et sted.

Speaker 2:

Hvordan oplevede du egentlig din egen tid i forhold til at vælge vej i livet tilbage i folkeskolen?

Speaker 3:

Jeg tror altså, jeg har altid været sådan lidt trådsig, sådan lidt Rasmus modsat, og min far, han havde jo idéen om at jeg skulle være håndværker. Det var meget gymnasievejen og så på RUK og læse eller andet, hvor jeg skulle ud og redde den tredje verden, hvilket også er nobel, men det lå bare ikke i min kort. Så altså sådan faktisk vil jeg sige, indtil nu altså i mit liv, der føler jeg nærmest, at jeg har egentlig altid bare kigget ned ad en sti og så bare sådan sagt det, der er det ikke for mig.

Speaker 3:

Og så går jeg en anden sti. Så det er egentlig ikke. Der har ikke været sådan en sti i mit liv, hvor jeg bare sådan har sagt okay, den der er lige noget for mig. Eller også har jeg sådan troet, at okay, men for eksempel med fejlbevægelsen, hvor jeg sådan tænkte, den her, den skal jeg bare ned ad i den her sti, jeg skal bare gå, planken ud og så er der guldkruk og reg.

Speaker 3:

Så jeg vil sige også, at det, at jeg driver den cyklende mur, det er bestemt ikke noget, hvor jeg har siddet og reflekteret over, hvad er et super lykkeligt liv for mig. Det er sgu mere bare været tilfælde, og jeg elsker min tilværelse. Men det er ikke fordi, at jeg ikke har problemer stadigvæk, men det er ikke fordi, at jeg ikke har problemer stadigvæk, og jeg tænker også mere sådan okay, hvis jeg som 75-årig stadig cykler rundt og arbejder et par dage om ugen som den cyklende murer, vil jeg græde snart over det overhovedet ikke Det synes jeg ville være en super tilværelse.

Speaker 3:

Så altså, ja, det ved jeg ikke om det var svaret, Men også mere i forhold til.

Speaker 2:

Altså, du går jo også lidt imod den måde du ligesom har valgt at arbejde på, og også lidt imod den måde, hvad skal man sige, de fleste enten er havnet i den arbejdssituation, de nu er havnet i eller har valgt det her det er noget for mig, Altså er der noget du prøver at udfordre. Som jeg ser det, så er du til inspiration også for mange.

Speaker 3:

Tak.

Speaker 2:

Nu ved jeg jo ikke hvem der følger dig.

Speaker 3:

Jeg tror, at dem, der følger mig, hvis man kigger på alle dataen jeg kan skrive frem, så er det mænd i 25-34 år, det er egentlig meget 50-50 mænd og kvinder, og så kvinderne, der kan jeg se, det er blandet lande, det er helt fra unge til helt gamle, og det tror jeg, det er jo fordi, at jeg prøver lidt at være den mandlige majmy på en eller anden måde, der med lidt bløde aspekter der, og så ja, det ved jeg ikke.

Speaker 3:

Jeg tror, at det er jo bare sådan et segment, hvor at det her med jeg tror, at det er bare også nyt det der med, at der er i hvert fald en mand, der hæver fanen, også som håndværker, der siger, at der er andet til livet end arbejde, og de her jeg tror også, det er meget befriende som mand, at man i hvert fald som ung mand, der er det jo meget sådan noget altså på Instagram og sådan noget med re rejse til Dubai og have lige sin Lamborghini, og lægge det op og vise dit ur. Ja, præcis Så træt er det ikke.

Speaker 3:

Og jeg tror der er mange, der synes det er befriende, at der er en der så kommer og hæver fagen og siger, at du kan også gå i en helt anden boldgade. Ja, hvor var det vel hen med det?

Speaker 2:

Ja, hvordan ser du uddannelsessystemet i forhold til de praktiske fag?

Speaker 3:

Tror du der er flere der kommer til at gå i din forslag? Jeg synes jo virkelig at jeg ved ikke om det er vores forældre eller vores samfund eller hvem det var, der fik os overbevist om det, sådan en eller anden statistik over at i 2032, der ville vi være 8.000 færre faglærte håndværkere. Så man kan sige, om det var staten eller om det var vores forældre, der fik os overbevist om, at det skulle vi ikke. Så det er det i hvert fald der lykkes med. Vores forældre, der fik os overbevist om, at det skulle vi ikke. Så er det det i hvert fald lykkes med. Jeg tror på at det er ved at ændre sig, fordi jeg tror også der er mange. Jeg har også set, der er en lille bølge af unge mennesker hvor de egentlig oplever et kontormiljø og så er de bare sådan, det er ikke for mig det her Og måske egentlig godt vidste, at et håndværk også kunne være en løsning for dem, og så skal de bare lige ud og opleve et par år på kontoret før de tænker det her.

Speaker 3:

Det er simpelthen, det bliver bims af at sidde på den her kontorstol, og så rører de sig, og så er at det i hvert fald. Jeg synes jo det er en super lukrativ deal at være selvstændig håndværker. Nu, altså det der med at jeg kan være selvstændig og arbejde basically en til to dage om ugen, så løber det hele rundt. Det føler jeg mig ekstremt privilegeret ved, at jeg kan. Og jeg tror at i fremtiden, altså om 10 år, hvis det holder, stik. Det der med at der bliver færre og færre, altså udbuddet med arbejde bliver kun større. Du kan bare se på DR og TV2, det er jo snart ikke andre end boligprogrammer, Og det kræver jo at der er nogle gode håndværkere til at løfte de her boligprogrammer.

Speaker 3:

Ja, man kan sige AI er ikke lige frem der, hvor de kan erstatte Præcis præcis. Nej, nej, og jeg tror. Apropos AI, så tror jeg, at det er i hvert fald en af de brancher, der sådan er med til sådan at virkelig at løfte, i forhold til sådan, at alt det administrative bliver meget lettker. Men om 10 år, der bliver det langt mere lukrativt end det er nu. At være soloselvstændig håndværker som jeg er, fordi at du der er meget mere arbejde end der ligesom er hænder, og så ryger timeløn op.000 eller 1.500 timer, så var der ikke nogen der havde råd til at renovere lige pludselig. Så det er ikke fordi jeg ønsker, det går den vej, men jeg spørger i hvert fald, at det kun bliver mere lukrativt.

Speaker 2:

Og hvordan ser du branchen i forhold til netop den udvikling? det er også ved at tage i en mere grønnere retning, en mere bæredygtig retning. Hvordan ser du brændelsen?

Speaker 3:

Jeg synes det går ufattelig langsomt med hele den der grønne omstilling der, og jeg har de sidste steder. De var super seje, virkelig fedte ingeniørfirmaer. De kæmpede også en kamp for det der, men det var som om at hver gang at de fik et projekt ind hvor det skulle være CLT altså sådan nogle træbetonge eller træelementer- som ligner betongelementer.

Speaker 3:

Så lige så snart at det røg ud til udbud, så kom entreprenøren og sagde at udbud. Så kom entreprenøren og sagde du kan få det til halvpris hvis vi laver det i beton i stedet for, fordi det har vi prøvet før, det kan vi finde ud af. Og så endte det bare med at blive beton igen. Og jeg synes det er så frustrerende at være sådan et lillebitte tandhjul i det der kæmpe system, hvor så laver vi endnu et bet der bare ligner noget lort hvis du spørger mig Og ikke har gang på jord mere. Der skal laves andre boliger Og så også hele den der renoveringsaspekt.

Speaker 3:

Jeg tror også på konstruktørstudiet. Der var det meget sådan, at folk havde meget ambitioner om at de skulle ud og lave nyt. Det var det, der var sexet og hot, der. Jeg synes at folk er ved at få øjnene op for at renovering er det nye sort eller nye grønne, Og at også det der med at, når man, som du har fortalt mig du har gjort, det, der med at købe et hus, hvor man ligesom sådan respekterer rammerne, og at man ikke bare jævner alt Eller også bare køber et eller andet, et eller andet gammelt landsted, og så laver man det bare sådan.

Speaker 3:

Altså intet respekt for hvordan det så ud førhen, Altså bare hvor? sådan, så er det ikke det hus du skulle have købt. Du er bare, du er en lille forlængelse af dens historie, som du skal respekt og forhåbentlig give videre til nogen der har det på samme måde. Og det tror jeg, der er mange der er ved at få øjnene op for Altså, det er en ufattelig langsom udvikling, og desværre er det jo tit nogle rige idealister der har råd til at gøre det her, fordi et renovering er oftest mere timetungt end bare at bygge et eller andet nyt. Og et klassisk eksempel er at købe en ny murstenkontor, købe en brugt, der er sådan fem gange så dyr eller sådan noget som en brugt mursten.

Speaker 2:

Og det er der jo altså alle rationelle mennesker de vil jo sige, at det er jeg ikke rød til. Og når du siger sådan, at folk er begyndt at tænke over, er det så den private bygge her eller er det i branchen? du tænker, at du oplever den forandring?

Speaker 3:

Ja jeg tror både over. Faktisk jeg synes, der er altså på professionelt plan har jeg lyst til at kalde det. Altså der er mange flere præstisprojekter, der ligesom får noget opmærksomhed når der er altså renoveringsprojekter ligesom præstisprojekter.

Speaker 3:

Der var et ude i Nordvest nu kan jeg ikke huske ude omkring det nye ungdomshus og alt det der ude ved Rantemestervej som er blevet renoveret fra Kælder til Kvist og virkelig blevet flot og har fået ekstremt meget opmærksomhed, og det synes jeg er mega fedt. De har virkelig gået af planken ud sådan renoveringsmæssigt også sådan, hvor det måske økonomisk set ikke gav mening, og det er jo bare i forhold til tid, altså fordi man bruger lang tid på at renovere mere. Altså, det skal vi og sådan har fået respekten for det og også kan se charme i det. Så nu mangler vi bare at altså for at det sådan virkelig skal kunne rulle, så skal det også give økonomisk mening. Altså, hvis en brugsten, så er det jo no brain og så er det begyndt at bruge brugtesten. Men der skal være et økonomisk incitament før at alle gør det.

Speaker 3:

Og når alle gør det, så er det der, at det virkelig begynder at rulle. Men der skal nok noget politisk til.

Speaker 2:

Ja, så vi skal op på en højere tændelse Ja, det er simpelt. I forhold til hvor den cyklende mure eller hvor du er med din virksomhed i dag. Hvordan ser det så ud de kommende år?

Speaker 3:

Det kan egentlig godt være lidt frustrerende, fordi jeg føler lidt, at jeg bare er havnet på min pind på en eller anden måde.

Speaker 2:

Jeg ved ikke, hvad der skulle ske, bokstavligt talt. På cyklen ja, i en eller anden måde. Jeg ved ikke, hvad der skulle ske Bogstaveligt talt på cyklen.

Speaker 3:

Ja, ja, jeg ved ikke rigtig hvad fanden der. Jeg føler lidt, at det har taget mig en 3-4 år at nå hertil, og nu er jeg havnet et sted hvor jeg kan godt lide at arbejde to-tre dage om ugen, har egentlig styr på alt med bogføring og det hele kører bare, og det er sådan også okay. Men skal jeg så bare gøre det her de næste eller til at krasse af eller sådan? det virker.

Speaker 3:

Altså, der er sådan, der er lidt mere. Jeg kan godt lide projekter sådan at starte dem og sådan et eller andet, så sådan, jeg kan godt mærke sådan, okay, nu skal der til at ske. Jeg får også ret mange henvendelser på, at der er mange, der godt vil i lære hos mig, hvilket kunne være mega fedt. Men så er jeg igen ramt af, at så skal jeg arbejde fem dage om ugen og hive løn, eller i hvert fald arbejde indtil at de kan arbejde, og de må heller ikke gå alene, hvilket jo selvfølgelig er forståeligt. Så det er ikke det.

Speaker 3:

Ja, det er en helt ny kategori, og det er egentlig ikke fordi jeg drømmer om det det er bare fordi jeg føler, der skal ske noget.

Speaker 2:

Så er der noget med en bog.

Speaker 3:

Så er der noget med en bog Og det er jo sådan egentlig i et forsøg på at Ja og vise. Altså jeg egentlig prøver virkelig kortlægge. okay, hvad er det jeg har gjort? og hvis man lytter med eller er fuld med, hvad skal man simpelthen gøre? Og egentlig også bare både hæve fanen for at det er fedt at være håndværker, men også at det at være selvstændig ikke behøves at være den millionerne ruller ind Det kan også være det modsatte Og at det er faktisk ret let at drive en biks hvis man ikke bruger så mange penge. Det behøves ikke at være.

Speaker 3:

Jeg har også overvejet, at man skulle lukke lidt op for at rådgive folk i den stil. Så man tog lidt nogle under vingerne der godt vil det samme. Det får også henvisninger på. Så det bliver sgu nok en hybrid af lidt cyklende mure, lidt rådgivning. Jeg føler også, der er flere bøger i mig end den der. Der kunne godt være fem eller seks bøger bare ud af den ene, hvor man så kigger ned ad noget bæredygtighed og noget andet. Det er en hård proces at skrive, men det er også sjovt, og den er i fuld sving.

Speaker 3:

Ja, planen er, at den kommer til sommer.

Speaker 2:

Okay, ja, det er lige om lidt.

Speaker 3:

Udgive den selv, eller sådan noget. Tanken er, at den skal gives væk Print. Den skal printes, fordi den er med at give en e-bog. Det har jeg bare set 100.000 gange før. Så den skal printes, og så skal den gives væk.

Speaker 3:

Og så tanken Jeg har hyret en redaktør på den, og hun pitchede lige til mig, at jeg skulle lave sådan nogle boglansering, altså møde, buggen, bodega eller et eller andet og så sige så kan du komme herned og hente den Og hils på mig og ikke mindst hils på alle de mange kommende ildsjæl eller skabsiljelsjæl, om man vil, der går med samme tanker. Og egentlig jeg tror det er sundt for mange at se at der er vildt mange derude som har det på samme måde som dig. Det er ikke nogle følelser, du går med alene, og bare det der med at man ikke nødvendigvis får et netværk, men bare det der med at man får lov til at se okay, men der er måske 100 eller 200 på den her bodega på Nørrebro, der er bare kommet for at få den her bog og måske overveje Hvad er planen? Hvor mange eksem pitcher lige? skal du ikke lige nøjes med 500?

Speaker 2:

Jamen jeg tænker, det er vel også en omkostelig erfaring.

Speaker 3:

Ja, ja, og så må vi se. Det kan godt være, der bliver lidt egenbetaling på at. Så bogen koster bare hvad den koster at få printet. Fordi, det kan hurtigt blive nu siger jeg jo en 50-100.000, hvis jeg skal give 1000 bøger væk. Ja altså, det går jeg stadig sådan lige at brygge på. Hvordan strikker vi det sammen?

Speaker 2:

Ja, det er ret spændende. Ja, man kan også få nogle sponsorater på.

Speaker 3:

Men det er også sådan lidt så. Bryder man bare ikke om at reklamere alt for meget for alle mulige store fiender.

Speaker 2:

Nej, jeg forstår godt din tankegang, men Men det lyder mega spændende, og så må man jo lige holde øje med.

Speaker 3:

Ja, det er bare at holde øje på De sociale medier så jeg er rimelig flittig til at lave reklame for dem. Ja, så det var det.

Speaker 2:

Her til slut Hvor søger du selv inspiration for tiden?

Speaker 3:

Det er et godt spørgsmål Hvor søger inspiration?

Speaker 2:

Er der andre podcasts, er der bøger, du har læst.

Speaker 3:

Er der? Ja, det er sikkert et spørgsmål. Jamen, jeg læser mange bøger, og det ender tit med at blive sådan lidt business-entreprenør eller sådan helt filosofisk, Og lige nu. Han er overalt på de sociale medier, der er i gang med at læse.

Speaker 3:

Han hedder Simon Squibb eller sådan noget tror jeg, han er blevet meget populær på at lave sådan nogle shorts, hvor han bare står med en mikrofon og spørger hvad er din drøm I forhold til arbejde? Det tror jeg, er sådan et business, og så kommer folk jo så med, at de vil gerne lave et flyttefirma eller de vil gerne whatever et eller andet, og så hjælper han dem ligesom med det. Og jeg synes, det er bare. Det er den. Jeg sad halvfuld i en taxa den anden dag, hvor jeg så spurgte taxichaufføren, hvad hans drøm var, og der kunne jeg bare mærke eller se på ham, han lyste helt op, og han både tænkte over det, men også snakkede om det. Det synes jeg bare er sindssygt spændende. Det er som om det hørte ens barndom til, at man drømte om ting.

Speaker 2:

Det er jo en af mine favoritsætninger, når du sidder til et eller andet, at det kan være et bryllup eller noget andet. Altså de der, hvad arbejder du med?

Speaker 3:

Altså, det jeg kan slet ikke have det.

Speaker 2:

Det er mere sådan hvad drømmer du om, Altså, hvad kunne du godt tænke dig?

Speaker 3:

med livet ikke. Jeg hopper selv i den der fælde mange gange, når man sidder og smaltokker sig eller noget andet?

Speaker 2:

Hvad?

Speaker 3:

laver du så? Det bliver hurtigt den der snak. Hvad brænder du for? Det er simpelthen så gabende kedeligt, så den er meget god. Men det var en bog, ja, men han er også overalt på de sociale medier. Og i den filosofiske retning, hvad jeg havde taget hul på, der der var en meget tung en. Jo, jeg er lige begyndt på. Hvad hedder den? The Art and the Sin of Motorcycle Maintenance. Er det sådan noget? jeg?

Speaker 1:

har set. Ja, det er dyrt, Det er en fjerdesarklad når han har solgt en milliard millioner kaklarer.

Speaker 3:

Jeg kan ikke huske, om det er det, der er den bestemte til, men der var sådan en skabsfilosof som jeg var, sådan den kan du ikke have undgået at have læst. Så den har jeg lige taget. overhovedet Det er også en ordentlig mobbedreng, men det er egentlig ikke. Jeg har gået meget i sådan et, altså sociale medier og podcaster og bøger og alt sådan noget for den tages skyld. Der ser det meget som at man enten konsumerer eller producerer Og det der med sådan, at Begge to hænger unægteligt sammen. Men det er i hvert fald vigtigt for mig, at det er producering først, før jeg konsumerer.

Speaker 3:

Og der er jeg gået lidt i snedt, både fordi jeg er i fuld gang med at skrive en bog, og jeg er også i fuld gang med at lave noget larm på den der bog og bare generelt give så meget værdi som muligt på de sociale medier. Jeg har sådan en produceringsmode, jeg tror, når bogen er røget lidt på hylden, der så kan jeg lige tage en pause hvor jeg siger, at du skal ud og finde lidt inspiration igen.

Speaker 3:

Og lige for tiden der der er meget sådan locked in om man vil på, at nu skal der produceres, Og det er lige så meget, for at jeg kan også have sådan en popcornhjerne der. hvor så får man sådan en ny inspiration, hvor man sådan dring, skulle bogen tage sådan en? regning her hvor man sådan nej, bare fokusere, ja, så ja, altså, det er det jeg læser lige på tiden, men det er mest som sådan en hygge.

Speaker 2:

Ja, spændende, mega spændende. Ja, er du, tænker du gerne lige vil sige eller komme ind på, jeg skal runde af.

Speaker 3:

Det er det hele omkring.

Speaker 2:

Inden I slukker på mikrofonen.

Speaker 3:

Jamen, hvis man lytter med og så tænker, det kunne godt være noget for mig, for det første det er i hvert fald min overbevisning, hvorfor jeg også hæver det her flag det er jo fordi mindre basically, det er jo fordi at jeg føler at det er en win-win-win, altså både. Hvis man skal se det fra sådan en helt ego point of view, så er det. Jeg tror, vi er bedre tjent med at arbejde noget mindre og også have tid til os selv som en ene menneske. Altså, hvis vi så tager steppet videre, så tror jeg også, at din familie vil være super godt af at du har mere tid til dem og der er noget luft i kalenderen i forhold til at tage dig af dem. Og så kan vi køre det på et helt makroskal og sige jeg tror også, at jorden skriger på at vi alle sammen lige får trukket lidt i bremsen.

Speaker 3:

Og så, hvis man sidder tilbage og er inspireret, så virkelig overveje at gøre noget ved det, altså spørge sig selv hvis ikke nu, hvornår? så? Og ja, det er det værste, det er det jeg i hvert fald tit reflekterer over. Det værste jeg kan forestille mig, det er, at jeg sidder tilbage som 85-årig på verandagen og spurgte mig selv om hvis jeg nu havde gjort tingene anderledes, hvordan kunne de så sætte ud? Der ville jeg hellere bare sidde tilbage og sige jeg prøvede det hele. Jeg vil vende hver en sten, som jeg havde lyst til, og så bare vende den sten. Hvis du sidder tilbage og tænker, det skal jeg sgu også.

Speaker 3:

Eller fortryde de ting man gjorde eller ikke, gjorde Ja lige præcis Så skyd skuddet og sigt bagefter. Ja, ja, ja, det må være takeover, jeg tror.

Speaker 2:

Ja, lad os lykke på den Tusind tak.

Speaker 3:

Tak for at du kom forbi her, det var så fedt. Danske tekster af Jesper Buhl, scandinavian Text Service 2018.