Rundt om Byggeriet
'Rundt om Byggeriet' er en podcast med fokus på byggeri under fire overordnede emner; bæredygtigt byggeri, innovation & iværksætteri, uddannelse og ugens snak. Hvert afsnit er en unik samtale med en eller flere personer, der enten har erfaring, viden eller ekspertise inden for det emne, vi gennemgår. Om du er blandt de mere end 180.000, der er beskæftiget i byggebranchen, om du står over for et personligt byggeprojekt eller blot interesserer dig for en spændende samtale, vil der med stor sandsynlighed være ét eller flere afsnit for dig. Husk at følge podcasten på vores Instagram og Facebook @rundtombyggeriet
Rundt om Byggeriet
108. Ugens Snak: Hvordan skaber vi en mere mangfoldig byggebranche? Med Anna Storm
Her kan du sende os en besked eller personlig hilsen!
Live fra Verdens Vildeste Brobyggere i Næstved – en årlig konkurrence, hvor lærlinge designer og bygger ægte broer – tager jeg i denne uge fat på, hvordan byggebranchen kan blive både stærkere og mere mangfoldig.
Midt i baggrundsstøjen fra arrangementet mødtes jeg med Anna Storm, 36-årig tømrerlærling, akademiker og mor til tre. Efter et ophold på krisecenter valgte hun at forfølge sin barndomsdrøm om at blive håndværker – og i dag mangler hun kun ni måneder til svendeprøven.
Anna er også initiativtager til PIGEPAGTEN – en konkret indsats for at fastholde kvinder i byggebranchen, og så arbejder hun strategisk med mangfoldighed hos tømrervirksomheden Egil Rasmussen. I vores samtale kommer vi bl.a. ind på psykologisk tryghed, frafald blandt kvinder i faget og så deler Anna lidt om hendes næste projekt; at samle 30 kvindelige håndværkere til at renovere det krisecenter, hvor hendes egen rejse begyndte.
Lyt med til en rå og inspirerende samtale om mod, mangfoldighed og mesterlige ambitioner på byggepladsen.
Find Anna på Instagram: @chronicles_of_a_carpenter
Bliv en del af fællesskabet hos Boss Ladies her eller Lærlinge for Bæredygtighed her
Din vært: Carina Løvenfald Christiansen
Ugens gæst: Anna Storm
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Hvad er Rundt om Byggeriet. I dag er jeg taget til Næstved på min fødselsdag. Her har jeg valgt at bruge her i Næstveds fine rammer, og det er jeg, fordi der foregår et arrangement hernede som hedder Verdens Vildeste Grødbygger. Her har jeg dagens gæst foran mig, og det er Anna Storm. Velkommen til dig, anna. Jo, tak, det er jo sådan lidt en spontan aftale, det her kan man sige, det kan man Så. Det jeg normalt plejer at forberede af intro osv, det tænker jeg, jeg vil være op til dig, ja, men jeg tænker helt sikkert, at vi skal snakke om de ting du beskæftiger dig med. Du er tømmerlærling, ja, og er også aktiv i en masse spændende ting, blandt andet Boss Ladies og lærlingen for bæredygtighed. Det er korrekt. Og så står du jo også bag en pagt, som jeg rigtig gerne vil dykke lidt mere ned i. Men skal vi ikke lige starte ud med at få sat nummer på hvem du er og lidt om din baggrund? Jeg er 36, og i lærer som tømmer, og det er jo typisk. Det ligger jo lidt i den høje ende, kan man sige. Og det er, fordi jeg er oprindelig akademisk uddannet, men besluttede at skifte karriere, og nu er jeg så så langt med min tømmeuddannelse, at jeg faktisk snart skal til svendebrød Til marts næste år. Ni måneder til. En tømmeuddannelse tager typisk fire år. Så det er jo ret vildt egentlig, at have fået lyst til at prøve et håndværk Og så være så tæt på nu og kunne kalde sig tømmer Svend, ja, og have fået et svendebrev. Det føles ret vildt.
Speaker 1:Ja, ej, det kan jeg godt forstå. Det er sådan du kan se enden af hele uddannelsesforløbet. I hvert fald ikke. Jo, det hører jo oprindeligt. Du er jo ikke her fra Sjælland eller bosat her på Sjælland, og hvilket også var derfor, at jeg måtte gribe muligheden nu, når jeg endelig lige havde dig sådan inden for rækkevidde.
Speaker 1:Ja, så, hvor er det? du er tømmerlærling Henne? Ja, jeg er ansat i en virksomhed der hedder Egil Rasmussen. Det er største tømmervirksomhed. Vi er en koncern på 600 ansatte. Ja, okay, og der er jeg tømmerlærling og lærlingrepræsentant, og så sidder jeg med det strategiske arbejde på koncernniveau omkring bæredygtighed og diversitet, lige de emner jeg jo rigtig gerne vil have mere fokus på. Og det man kan sige, at det fede ved det, det er, at typisk er det jo en masse ledere, der egentlig sidder og træffer beslutninger på de her emner, men på min læreplads har man egentlig valgt at invitere mig ind i det arbejde som udførende håndværker.
Speaker 1:Det betyder, at jeg kan komme med noget viden ned fra gulvet, og jeg kan også tage noget viden med fra det strategiske niveau ud i marken. Så der er en god synergi der i forhold til vidensdeling og i forhold til at de initiativer, der bliver besluttet på strategisk niveau, de rent faktisk kan udføres på det udførende niveau ude på gulvet. Der kommer et bedre ejerskab, når vi har en brobygning mellem de to strategiske lag, det udførende og det ledelsesmæssige. Og det leder mig jo lidt til dagens arrangement, netop brobygning. Det er nemlig rigtigt, fordi kan du ikke sætte nogen ord på. Hvad er det for et arrangement jeg har begivet mig ned i her? Det er jo større end jeg lige havde regnet med.
Speaker 1:Det er jo faktisk en folkefest, og verdens vildeste brobyggere er den største og eneste brobygningskonkurrence vi har i Danmark. Det er et projekt, der hylder det at tage en erhvervsuddannelse. Så vi er faktisk 42 lærlinge i dag. Jeg er ikke selv deltager, men deltog sidste år. Så der er 42 lærlinge fordelt på de typiske erhvervsuddannelser Struktører, tømmer, elektriker, smid, kranfører osv. De er fordelt i tre hold og har så brugt to-tre måneder nu på at selv designe, beregne og bygge en ægte bro, og den kommer de så til, at skal samle her foran hele Næstved på syv timer, hen over Åen, hen under Susum. Er det hvert år i Næstved. Nej, det skifter faktisk by hvert år for at hylde, at det hele Danmark, det her sker. Så det har været i København, aalborg, fredericia, herning og ja, nu er det jo så næstved.
Speaker 1:Jamen, jeg vil sige, at der er mange, der er mødt op, altså som jeg ud fra Bajerskimme byrummet. Her er helt almindelige borgere i byen, og det synes jeg, er ret fedt at se, fordi formålet, kan man sige, er jo at vise hvad kan du med en håndværkeruddannelse. Gør det meget konkret når vi samarbejder på tværs af fagligheder, hvad kan vi så rent faktisk skabe sammen. Og det kommer folk at kan se til den her folkefest, det kommer at, kan se værdien af at lære et håndværk. Vi kan faktisk bygge kritisk infrastruktur, vi kan forbinde to bredder, der er adskilt af vand, som vi faktisk kan passere. Og selvfølgelig er brugerne en lavere og mindre skala, men de er jo rigtige bruger og de er dimensioneret rigtigt af ingeniører og arkitekter. Der er store spillere med i det projekt her Kove, via Rambøl, seriøse arkitektfirmaer, vi har landstræneren for Tømmerlandsholdet, meget, meget anerkendte fagligheder er med ind over det her projekt. Nu kan det godt være at jeg spørger dumt, men er det noget der bliver stående efter sådan et arrangement her? Nej, det der faktisk sker, det er, at brugerne ikke er på aktion. Okay, og så bliver de solgt. Ja, sådan at du faktisk kan købe dem til en helt anden by, hvis du har brug for det, eller din have eller din virksomhed. Ja, og de bliver solgt hvert år, år.
Speaker 1:Sidste år var projektet i Herning Det var der, hvor jeg selv deltog. Der var det én mand der købte alle tre bruger. Han blev ved med at byde dem op. Han ville bare have dem. Det var jo en fed følelse.
Speaker 1:Okay, nu er jeg frisk, præstige, nu kunne jeg jo godt tænke mig lige at dykke ned i også de sådanne initiativer og det du beskæftiger dig med uden for dit daglige arbejde, som tømmerlæring. Skal vi starte med pakken? Ja, lad os gøre det. Kan du fortælle hvad den går ud på og baggrunden for det? Ja, p-pakken er et fastholdelsesinitiativ som jeg har udviklet for at fastholde flere kvinder i byggebranchen, og det startede egentlig ud med, at min egen vej ind i byggebranchen ja egentlig kommer fra en livskrise jeg gennemgik, finder ud af, at jeg skal skifte karriere, og så er det faktisk ret svært at få lov til at komme ind i branchen Og faktisk ret svært at få lov til at komme ind i branchen. Og hvis jeg sådan skal udfolde det lidt mere, så er jeg som takt akademisk uddannet, gift og tre børn.
Speaker 1:Men mit ægteskab var desværre voldeligt, så jeg er nødt til at tage på krisecenter med mine tre børn, og inde på krisecenteret går det så ligesom op for mig, at jeg nok ikke skal tilbage og sidde på kontor. Altså, min krop er ramt af stress. Ja, jeg skal nok have et fysisk job egentlig. Og her begynder tankerne at spire lidt om. Måske skulle jeg blive håndværker.
Speaker 1:Det havde jeg egentlig drømt om helt tilbage i folkeskolen, faktisk Altid bygget med min far, været i byggemærket med ham, men også haft et fint hoved, og så bliver man jo bare rådet til at tage på gymnasiet. Så det var det jeg gjorde. Men ja, den drøm kom egentlig lidt tilbage, sådan ud af en livskrise. Så da jeg kommer ud fra krisecenteret, kommer jeg tilbage til et kontorjob, men finder så virkelig ud af, at det skal jeg bare ikke. Jeg skal blive håndværker. Og så ringer jeg til en erhvervsskole og spørger, om jeg må starte Køber. Et par overhold, så er et par sikkerhedsskoer møder op Og finder ud af, at det er helt fantastisk.
Speaker 1:Altså, hver dag jeg er der, bliver jeg gladere og gladere og kan mærke ro. Jeg finder i, at mit hoved og min krop har lavet det samme i løbet af en dag. Jeg skal koncentrere mig helt vildt meget om at stå og savlige, ja, og det du laver kan du også se. Altså, det har ligesom en start og en slut og ikke sådan en uendelig indbakke, der bare konstanter. Det har det nemlig fyldt. Der er noget meget sådan forløsende og tilfredsstillende ved at det er et konkret arbejde og det er meget visuelt hvad jeg når og hvad jeg udretter.
Speaker 1:Jeg finder ud af, at det er vildt godt til mig Og går jo så i gang med at søge læreplads, fordi jeg kan faktisk virkelig godt lide det jeg laver på grundforløbet. Men det er meget svært at finde læreplads. Jeg er fakt er ude ved tømmervirksomheden med mit CV og siger her er jeg, kan I bruge mig? Det er heldigt at i branchen, at man har nogle meget tidlige mødetider. Det er det så. Det passede fint, det kunne jeg nå inden jeg skulle møde klokken otte.
Speaker 1:Men der får jeg egentlig at vide, at jeg nok er lidt for gammel og det er lidt for risikabelt at tage mig ind, fordi jeg er alene med tre børn, og jeg er jo også lidt en kvinde. Det er også lidt sådan nervøs omkring, ikke bare lidt, det er jo det ja. Så det er egentlig lidt sværere end jeg havde regnet med. Og der møder jeg så busladies på grundforløbet. Der kom ud og holdt et oplæg og finder jo så faktisk ud af, at det jo ikke er egentlig måske mig, der er så meget i vejen med.
Speaker 1:Det er måske i virkeligheden mere en strukturel ting, fordi jeg hører, at andre kvinder også oplever det samme, og det giver mig egentlig blod på tanden til at blive ved en aktiv diversitetspolitik, hvor man siger vi forstår værdien i, at vores medarbejdere er forskellige. Vi vil gerne have kvinder, og vi vil gerne have dig. Vi ser det som en værdi. Du har en anden baggrund, du kommer med noget livserfaring, og ja, pludselig var der et andet syn på mig som aspirerende håndværker, og det er egentlig min vej ind i branchen. Nu står jeg så.
Speaker 1:Sidste år var jeg jo på tredje hovedforløb og er blevet mere etableret i branchen der og kan ligesom se, jeg har det sgu godt her. Jeg tror, jeg ender med at blive her, og jo længere tid jeg er i branchen, kan jeg mærke, at jeg virkelig trives. Man kan jo godt se, at der er mange kvinder, der stopper, og det bliver jeg lidt nysgerrig på og dykker så ned i, at der faktisk statistisk er tre ud af fire kvinder, der stopper. Jeg har slet ikke hårdere svende på, og jeg bliver sådan helt what? Altså, det er fandme mange. Det er en fjerdedel der kun gennemfører. Ved du, hvordan tallet ser ud generelt? eller for mænd? Der er desværre også en høj frafaldsprocent, men jeg tror det er omkring Jeg kan ikke huske det helt præcist, men det er i hvert fald ikke lige så mange, nej.
Speaker 1:Men altså, ja, jeg bliver sådan lidt optaget af det tal der og dykker så ned i hvad årsagerne er. Og den primære årsag er det vi kalder manglen på psykologisk tryghed. Hvad betyder det? Det betyder oplevelsen af frit, at kunne spørge, oplevelsen af frit og kunne være sig selv, følelsen af, at det er trygt og sikkert at være blandt sine kollegaer, at man ikke bliver udskammet eller skældt uberettet ud.
Speaker 1:Jeg ved hvor jeg kan gå på toilet, jeg ved hvad jeg skal i morgen. Der er ikke alle de her uvisse variable, som på en eller anden måde kan skabe et utrygt miljø, og det er jo sådan nogle, måske meget små ting, men hvis der er mange af dem, kan det komme til at fylde, så man faktisk oplever, ikke at have den trivsel man har behov for, som gør, at man vokser, udvikler sig og måske performer som man ønsker i sit arbejde Og i sit arbejde. Og det dykkede jeg lidt ned i, fordi jeg jo selv var begyndt at få det sindssygt godt i den her branche. Den stress jeg bar på havde jeg faktisk kommet af med Ved at komme ind i byggebranchen har jeg egentlig bygget mig selv op ved at lære at bygge med mine hænder. Jeg havde tabt mig 30 kilo, så man smidt fortiden af, følte jeg i metaforisk forstand.
Speaker 1:Jeg havde lyst til at flere kvinder skulle opleve det samme som mig. Det er sådan en hel transformation. Jeg har faktisk virkelig lyst til at de skulle opleve det jeg også oplevede Og se, hvor dejligt et arbejdsmiljø der er her. Så derfor udviklede jeg PigePakken, som er et fastholdelsesinitiativ som man på lærepladsniveau kan implementere, og det går egentlig ud på, at hvis man har en kvindelig lærling ansat, inden hun så bliver svendt, så skal man have fundet en ny kvindelig lærling, okay, kvindelig lærling. Så vi arbejder hen imod at have et rull, fordi det vi ser ud i branchen, det er faktisk, at de fleste kvinder der er ansat og nu taler jeg primært på tømmer, siden det er den jeg kender bedst.
Speaker 1:Jeg har også kendskab til nogle af de andre brancher. På smedeniveau er de typisk flere. Der er også flere og flere elektriker. Snedkerne er også i stigning, men min primære ansigt er selvfølgelig på tømmer-siden. Men pigepagten er egentlig applicerbar på hele branchen. Men vi ser typisk, at på tømmer-siden er der en kvinde, og så er du den eneste, og så har virksomhederne jo liges.
Speaker 1:Nu har vi en kvinde, nu har vi diversitet.
Speaker 1:Men hvad sker der den dag?
Speaker 1:hun bliver svendt og måske skifter firma? Så er de tilbage til 0 igen, og så skal I starte lidt forfra. Der bliver ligesom ikke den her støtstigende kurve af læring i forhold til hvordan arbejder vi sammen, hvordan opnår vi en trivsel, hvordan tager vi imod en k kvinde, som er anderledes end en mand? Ja, så, pipakten går ud på, at inden din kvindelige lærling bliver svensk, skal du have fundet en ny, og så skal hun starte med den kvinde, der er etableret i branchen. Den etablerede kvinde kan give den nye kvindelige lærling en oplevelse af tryghed og en oplevelse af at blive, kan tage nogle af de der tvivlsspørgsmål væk, hun kan lære den nye kvinde lidt hurtigere at sige ham der kan du sagtens sige, at han lige skal klappe i til Og det der, det må din byggeledder ikke sætte dig til.
Speaker 1:Eller toilettet er lige derovre, og når vi er ude at køre spjæld, så tag den der tankstation, der kan du tisse, så ikke passer. Så beder du bare om den model. Den er pissegod, synes jeg. Altså de der små ting, men som faktisk gør, at man oplever, det er slet ikke noget problem at være mig med de ting, der er anderledes ved min krop eller det jeg har brug for for at trives på mit arbejde, ja, og som kan sende dig nogle varme øjne en dag, hvor det hele er lidt svært.
Speaker 1:Man kan sige, at ved at vi får fjernet alle de her variable, der er anderledes ved at være kvinde, ved at vi får dem taget lidt væk, frigiver vi jo plads til kerneopgaven, som er at lære, at blive en dygtig håndværker, Og det er det vi gerne vil, at de nye lærlinge skal. De skal fakt alt deres fokus på at blive en dygtig håndværker. Så alt det rundt om, som handler om at være anderledes end mændene, eller som handler om at være kvinde, eller som handler om at der er nogle ting man går og vokser med, det skal ikke fylde så meget, fordi så opnår vi bedre en trivsel, og det er jo selvfølgelig en indsats du skal være opmærksom på som virksomhed. Tænker jeg, hvordan i forhold til hvis vi ligesom skal dele det op og kunne måske inspirere nogen til at tænke over de her ting Og prøve at ændre noget mindset omkring hvordan vi ser kvinder ind i branchen Hvad skal du være opmærksom på som virksomhed?
Speaker 1:Jeg ser jo, at de virksomheder, der faktisk går aktivt ind i at anerkende, at deres lærling ikke kun er arbejdskraft, men faktisk også er under uddannelse, den erkendelse er rigtig god. Fordi, der går man så ind og faktisk skal lidt mere brugaktiv i forhold til at være opmærksom på hvordan går det. Har du lært det du skal? Måske etablerer man en mentorordning, så hver lærling har en leder tæt på de kan henvende sig til. Det giver også en oplevelse af tryghed, det der med at man faktisk tjekker ind med sin lærling.
Speaker 1:Vi har en logbog som er hvad skal man sige? vores plan for hvad vi skal lære i løbet af vores uddannelse. Den skal udfølges kontinuerligt over fem gange i løbet af vores uddannelse. Hvis man som læreplads går ind og er proaktiv i forhold til logbogen faktisk får den udfølt, måske en måned inden lærlingen skal på skole. Så kan man gå ind og se du har sgu da ikke læ tagfodet. Det er det du skal næste gang. Det får vi da lige sat på en sag, så du lærer det. Så er der noget mere struktur omkring forløbet, ja, og noget mere ansvar for at det faktisk skal.
Speaker 1:En uddannelse, det ved vi, det er med til at høje en trivsel, det her med, at man måske også er opmærksom på at sætte lærlingene sammen, har en ro omkring deres eget håndværk, der er konsolideret i deres viden, i deres erfaring. De er også bedre til at lære fra sig end måske en svend, der ikke er så sikker eller en svend, der måske ikke er så interesseret i det. Det kan også være en faktor.
Speaker 1:Og hvordan, i forhold til kollegaer, hvad skal man være opmærksom på? netop som kollega? Ja, det kan jo så både være ord for en kvindelig lærling eller en kvindelig kollega her i branchen. Hvad oplever du der? Jeg oplever egentlig, at mændene er fantastiske kollegaer. Altså, hvor er de dejlige kollegaer?
Speaker 1:Det jeg egentlig har erfaret med tiden, det er, at jo mere man forstår mændenes verden, jo mere omsorg ser man også. Der er i deres måde at være herpå. Det handler jo rigtig meget om at se lidt bagom hvad folk gerne vil sige til dig og deres intention. Selvfølgelig skal man ikke gå rundt og kalde hinanden grimme ting. Men der kan ligge rigtig meget omsorg i humor, der kan ligge rigtig meget omsorg i kærlig drilleri.
Speaker 1:Ikke også, og det er der typisk meget blandt mænd, og jo mere man forstår det som kvinde, jo lettere trives man også, tror jeg, fordi der er sådan en lethed blandt mændene i skurvognen, der er en lyst til at grine mere end til at græde. De finder faktisk en stor værdi i, at vi måske ikke skal vende hele verdenssituationen i skurvognen hver dag, men at vi måske bare skal fyre nogle gode røverhistorier af Det der med sådan egentlig at se værdien i det Og nyde det der med at bare grine helt ned fra maven, fordi, at det bare Ja, altså tage imod det som kvinde Og så som mand, det der med Ja, nu skal vi ned og se det, er de gået i gang. Det kan vi, vi kan bare fortsætte. Okay, super, super, jamen, det var mere, at jeg ikke tilbageholder dig fra nogle ting du gerne vil se. Ja, okay, jamen, så det er mere. Men det er jo selvfølgelig i forhold til kvinderne Ja, ja, men det er jo også et ret interessant perspektiv, fordi det handler vel egentlig også bare om begge sider, der skal have en forståelse for hvilket miljø man indgår i, jo, og være opmærksom på hinanden.
Speaker 1:Jamen, det gør det nemlig, fordi nu kommer jeg oprindeligt fra et kontormiljø, og der kunne jeg jo godt se det der med sådan, og der tager man det jo som en høflighed, at man socialiserer rigtig meget og spørger meget indgående ind til hinanden hvad du har lavet i weekenden, hvem du er, hvad du interesserer dig for, hvad lytter du til af musik, hvad interesserer du dig for af bøger, altså Familie, livet, ja, altså, hvad skal man viser høflighed og respekt og hvordan man har en god pause sammen. Og det er jo ikke fordi det er der også blandt håndværkere, men det er bare ikke helt på samme måde. Der er faktisk en meget udtalt enighed om at, når vi holder pause, så skal vi også slappe af, så skal vi ikke buller igennem med alle mulige analyser af nyhederne og gennemtravel vores privatliv og løse verdenssituation. Faktisk, okay, vi sidder og spiser vores rugbrødder og faktisk kommer ned i gear og får slappet af, og det kan virkelig noget. Altså, det kan virkelig noget. Ja, altså, det kan virkelig noget, at der er sådan en uudtalt kontrakt om at, når vi holder pause, så holder vi sgu pause Ikke, og så snakker vi om, om du nu spiser den samme løb, hvis der er mad igen.
Speaker 1:Eller kæft, det ser lækkert ud, det der lillemor har lavet til dig, lars. Ja, altså, det må godt være overfladisk, uden at det egentlig er intet sigende, men det er okay at pausen ikke krasser så dybt, at det faktisk handler om at slappe af, fordi når vi er ude og arbejde, det er der vi skal give den gas. Det kan noget at give sig selv lov til det, og det kan jeg jo se. Når jeg så kommer hjem fra en arbejdsdag, at jeg faktisk ikke har brugt mig selv så meget i løbet af arbejdet, fordi jeg har ikke skulle give særlig meget af min menneskelige energi på arbejde, jeg kommer faktisk hjem og har vildt meget energi til min familie. Det er meget betydningsfuldt egentlig. Ja, hvor du bruger batteri herinde Ja, og hvordan? i forhold til uddannelsesinstitutioner hvis man ligesom skulle tabbe på din erfaring ind i hvad skal man være opmærksom på som uddannelsesinstitution? Ja, i forhold til det her emne Jamen, man kan sige, at det frafald vi ser, det er jo både egentlig lærepladsernes ansvar og jo egentlig også nok uddannelsesinstitutionerne, ikke også?
Speaker 1:Jeg oplever egentlig, at de er ret opmærksomme på pigerne. Der er faktisk en kæmpe støtte derude. Det oplever jeg virkelig og det oplevede jeg også selv. Mine undervisere var jo ude i deres egne private netværk for at hjælpe mig med at finde læreplads, altså ud at ringe til deres venner og bekende det. Det var jo vildt betydningsfuldt, for Og det er også det jeg hører fra branchen.
Speaker 1:Så det er ikke fordi faglærerne ikke gør hvad de kan. Der er kæmpe opbakning egentlig. Men sådan rent strukturelt kunne man godt have en øget opmærksomhed på trives du på din læreplads, og kan vi prøve at komme helt ind til benet af hvad det er det handler om, hvis du ikke trives, så vi kan løse det. Fordi tit er det de her små ting som vi snakkede om tidligere med den psykologiske tryghed, og det kan godt måske for nogen være lidt svært at sætte ord på, men den der oplevelse af måske bare ikke lige helt at kunne slappe helt af når man er på arbejde, og hvis lærepladserne kan blive skarpe på at støtte de unge piger i at få den bevidsthed og få et sprog omkring det, så kan man nok bedre gøre noget ved det. Men vi ser, at det med at få en kvindelig kollega, det er simpelthen nøglen Og det er så relativt nemt et tiltag også at eksekvere Og nøglen til hvad, jamen, nøglen til egentlig at opnå den her psykologiske tryghed, fordi det gør jo pludselig at du ikke er den eneste mere.
Speaker 1:Det tager noget fokus fra dig som kvinde. Pludselig bliver du jo bare en lærling. Ude i branchen ser vi faktisk, at der er nogle tømmervirksomheder der har en ambition om at komme helt op på 30% diversitet blandt deres lærling, og de har opnået det. Og det der sker, når vi kommer helt derop, det er jo lige præcis at kvinderne de er jo ikke kvindelige lærlinge Så bliver de pludselig bare lærlinge. Ja, når vi går og har fokus på diversitet, så er det faktisk med det formål at fjerne fokuset fra kønnet. Jeg så en ret interessant reel på Instagram. Der var en mand der sagde hvor kunne det dog være befriende, i stedet for at vi skulle kalde det for økologiske råvarer, at det bare var en agurk og det så var en konventionel agurk, altså at vi vendte sproget om på den måde Og det er lidt det samme jeg sådan fornemmer her Altså at der bare egentlig er fokus på opgaven og ikke på kønnet eller på det udenom, lige præcis fordi køn er jo bare det ord vi har for det.
Speaker 1:Det er jo en identitetsmarkør. Men der er jo også nogle ligheder mellem os og der er nogle forskelle, som også er okay at anerkende. Men det vi egentlig ser, når vi har virksomheder, der har aktivt fokus på diversitet, det er jo, jo mere forskellige vi er på arbejde, jo mere plads er der til at være der selv. Og så er det faktisk en rigtig positiv ting også for mændene. Typisk på de mandsdominerede arbejdspladser, hvis man ligner meget hinanden, kan der opstå et miljø hvor det faktisk måske er svære at være sig selv, fordi der ligesom er nogle normer hvor du skal måske passe lidt mere ind. Når der så pludselig kommer en kvinde, der måske typisk er lidt lavere eller ikke er så høj og drøg som en mand, så skal man gentænke nogle arbejdsprocesser, så skal man måske pludselig have et rullestilæs hvor man bare lige kunne stille sig på tæer. Men det er faktisk et bedre arbejdsmiljø for alle.
Speaker 1:Måske begynder vi at pakke vores ting på en anden måde. Vi tager lige den store krydsfinansplade sammen i stedet for at vi alle sammen bokser med den alene. Og hvordan oplever du det? altså, fordi jeg ved ikke, om det også er en individuel måde at ligesom tilgå ting på. Er det en, er det positivt eller negativt, at der skal mere opmærksomhed omkring de her områder? Altså, du er ikke lige så stærk som os, eller hvordan oplever du sådan?
Speaker 1:Jeg tror faktisk, jeg synes jo det er vildt vigtigt at sige, at jeg er jo ikke lige så stærk som en mand. Selvfølgelig er jeg stærkere end nogen mænd, fordi der er også små mænd Der er sm så stærk som en mand. Selvfølgelig er jeg stærkere end nogen mænd, fordi der er også små mænd, ikke også Der er små teenage-drenge med tynde arme, ikke også Dem er der ti gange stærkere end. Men der er jo også masser af store mænd der er meget højere end mig og meget stærkere end mig, og altså det er jo bare smukt, synes jeg, at vi er forskellige. Men der, hvor branchen er, nu, det er, at det egentlig ikke går så meget, fordi vi har så mange regler for hvad vi må løfte og vi har så mange hjælpemidler, så det er faktisk ikke så vigtigt. Så det graderer ikke dig, det gør mig ikke mindre værdifuld.
Speaker 1:Jeg skaber ikke mindre værdi på arbejdet, jeg producerer ikke mindre, fordi jeg ikke er en stor bodybuilder. Der har været sergeant i forsvaret tidligere. Jeg kommer egentlig og kan bidrage lige så godt. Det kan måske også være, at der er svar på for dig, men hvad tror du er årsagen til at nogen måske fraholder sig lidt og tager kvinder ind? Jamen, jeg tror jo, der er helt klart en økonomisk frygt, især for de små virksomheder, at man tænker, det måske kan være lidt dyrt i forhold til, hvis vi skal have en toiletvogn til kvinden eller en ekstra skurvogn, eller hun skal også have sit eget bad, og hvad med hendes arbejdstøj? jeg aner slet ikke, hvad hun skal bruge. Der kan måske opstå sådan lidt en ubegrundet økonomisk frygt.
Speaker 1:Jeg tror faktisk, at det er primært der vi er. Men de fleste kvinder, der gerne vil ind i branchen, stiller faktisk slet ikke de krav, selvom det er en ret vi har. Men de fleste kvinder vil jo bare sindssygt gerne ud og bruge noget værktøj og snit i nogle pinde og være med til at bygge nogle huse. Altså, vi hænger os jo ikke i det der vel. Og jeg har også kvindelige kollegaer, der har været nødt til at tisse i en busk uden at sige et pip om det. Det kan vi jo godt når vi er på.
Speaker 1:Så jeg tror, der ligger en frygt der hos i hvert fald de små virksomheder. Og så kan det selvfølgelig også være det der med at man tænker er pigerne stærke nok til sådan psykisk at kunne være her, hvis man ved, at man har nogle mænd der er lidt hårde i filmen? Men vi oplever faktisk, at de fleste kvinder synes, at den der jargon er ret hyggelig Og kan sagtens tale med på den efter noget tid. Men jeg tror, det vigtige er egentlig bare det der med at man både oplever omsorgen og drillerierne, og så kan man godt tage en joke i nyeren af. Men hvis man ikke får omsorgen og man ikke får den gode svend og siger det gjorde du fandme godt det der, og den fejl du lavede, det skulle lige meget, prøv igen, skru det fra hinanden, tilpas det lidt bedre, prøv igen. Altså, den del skal jo være der for at du kan tage imod det andet også.
Speaker 1:Tror du også, at det er sådan en? der er jo sådan en psykologisk eller samfundsmæssig måde man siger jeg generaliserer totalt eller jeg som kvinde er opdraget på, altså helt fra vuggestueniveau er blevet puttet i en boks. Og måden at tænke på det kan man jo se også når man ligesom sammenligner CV, altså hvordan mænd fremhæver ting og hvordan kvinder tænker, det her job duer jeg ikke til, fordi de to ting kan jeg ikke, hvor en mand bare var sådan det rigtige, well, den statistik har jeg også godt set. Altså, tror du også, at det har noget at gøre med hele den måde vi sådan strukturelt bare er vokset op på eller altså med tiden er sammensat på, men hvorfor ikke ikke også? Altså, de strukturer er jo nogle gange stærkere, end vi regner med.
Speaker 1:Man kan sige, at som håndværker har der jo historisk været en ret direkte årsag til, at kvinder ikke var inde i branchen, og det er jo fordi, at det var et meget hårdt fysisk job end det er i dag. Det er stadig et hårdt fysisk job, men ikke på samme måde. Vel, altså svendende tilbage for mange år siden opsnørede jo spær i fuldtømmer nede på jorden og hejste dem op med ræb, og det var med fuktsvands og store stemmejern. Altså, der var brug for en fysik, som en kvinde måske ikke havde helt på samme måde. Ja, det var jo også en anden tid. Altså, der var en anden samfundsstruktur og ikke så mange kvinder ud i arbejdsmarkedet på den måde, nej, og altså, kvinderne havde jo også den.
Speaker 1:Så vi har jo også som kvinder en anden biologi ikke. Vi har den fornemme samfundsopgave at føde den næste generation, og det, og det skal der også værnes om. Kvindekroppen skal også passes på hvad det angår. Så på den måde har det job måske været for farligt Eller for slidsomt, tænker jeg, i gamle dage. Og apropos næste generation Vi kigger jo også ind i en branche hvor der er ekstrem mangel på næste generation. Det er korrekt.
Speaker 1:Hvad gør vi? Initiativer som for eksempel det vi sidder ved i dag, verdens vildeste brobyggere har jo lige præcis det formål at vise hvad kan du faktisk bruge en erhvervsuddannelse til? Jeg tror virkelig på synligheden. Vi kommer til at mangle 100.000 håndværkere om fem år. I Danmark er vi 51 procent kvinder. Selvfølgelig skal 50 procent af dem være kvinder, men de skal jo kunne se, at den her branche er for dem.
Speaker 1:Så initiativer hvor vi ser kvinder arbejde, det betyder meget. Man ser en kvinde i arbejdstøj. Man kan komme med en kvinde ud i praktik. Vi kan have kvinder der kommer ud på hver af skolerne. Og tror du at det er? Hvor tror du det starter henne?
Speaker 1:Fordi jeg kunne jo godt frygte lidt, at der er en generation af forældre der har en opfattelse af hvad branchen er, måske både for en kvinde, men også for drenge, og ser måske mere prestige i andre uddannelsesveje End erhvervsuddannelserne her. Hvem er det vi skal? Hvordan når vi så bredt ud som muligt I forhold til den her opgave? Jamen, du har ret, fordi der ligger jo rigtig meget hos forældrene, og det der med hvad ønsker man for sit barn ikke? Altså, nu har jeg jo selv haft et ungdomsliv i gymnasiet, selv været på universitetet og gennemlevet den del. Nu gennemlever jeg så lidt et ungdomsliv på siden af alle de drenge jeg går i klasse med på tømmeuddannelsen. Men man kan jo som hvad skal man sige beskuer af deres liv, godt se forskellene lidt i de to ungdomsliv, og altså der er jo bestemt fordele og ulemper ved begge dele.
Speaker 1:Noget jeg ser, det er jo den måde de bliver forberedt til tilværelsen på som håndværkere. Det er helt fantastisk at opleve. Og nu har jeg fulgt dem alligevel i nogle år siden vi startede på grundforløbet. Og nu snart bliver jeg svenden. Og når jeg sådan tænker på mine tømredrenge, så bliver jeg sådan helt varm om hjertet, fordi de er jo blevet mænd i den her periode.
Speaker 1:Altså de starter som unge drenge fra 9. Klasse og kommer ind i en voksen verden, lærer at tjene penge og går på arbejde, og der bliver stillet krav til dem. Altså de bliver robuste, de skal møde hver dag samtidig, lige meget hvor trætte de er. Der er nogen, der regner med, at de kommer. De har en værdi på arbejdet, om det regner eller sner, så gennemfører vi det her i skurvognen og holder pause og får varmen igen og ud, og gør det præcis sammen igen, og når dagen er omme, har vi udrettet noget sammen og vi har skabt værdi. Og du altså, vi regner med at du kommer. Du kan ikke bare blive væk, og du kan ikke have en dårlig dag, fordi taget skal lukkes Eller hvad det nu er vi er i gang med.
Speaker 1:Jeg oplever virkelig, at det er meget, meget misforstået, hvad man egentlig får ud af det at blive håndværker. Når jeg ser de unge drenge, så har de jo så ambitiøse, de møder op på deres arbejde. Inden de er 17, har de måske haft to-tre scootere de selv har fikset og repareret og transporterer sig selv rundt. Det er fandme ikke mor og far, der kører dem til noget. De vil have selvstændighed og frihed. Inden de så bliver 18, har de også købt deres første bil. For det er hele tiden frihed, selvstændighed, ansvar.
Speaker 1:Jamen, og tror du ikke også, at det er det måske, der mangler at blive? det er da i hvert fald noget jeg har erfaret i og med, at jeg ikke på samme måde kan man sige som dig er en del af branchen, men fra en anden vinkel og en anden del af branchen også har bemærket, at den her branche er det ikke kun tømmervejen eller elektrikervejen og det fysiske arbejde, men der er jo rigtig mange andre veje. Du kan have en selvstændig virksomhed, du kan være selvstændig, du kan være iværksætter, du kan være med til at skabe en helt ny vej i branchens grønne omstilling, altså at forme en branche. Det er ikke så mange andre brancher. Du har så mange valgmuligheder indenfor. Det er så rigtigt, det er så rigtigt, og det er helt vildt, hvor bred en vift af kompetencer du får. Ja, når jeg ser det der med så går de ud og så sætter de sgu selv et nyt tag på. De er 18 år. Ja, så går de ud, og så sætter de sgu selv et nyt tag på. De er 18 år.
Speaker 1:Styrer deres egen projekter. Mange af dem åbner jo selvstændig virksomhed også. De er jo vildt unge, men de står med ansvar for andre. De står for ansvar for en økonomi, de beregner og planlægger selv et projekt. De er jo vanvittige projektledere, de De styrer økonomien selv og eksekverer tidsplaner, har kundekontakt med mange kompetencer man skal trække på i det felt der og lægger planer for deres eget liv.
Speaker 1:No-transcript. Men han har bare ikke interessen for at bygge, og jeg vil sige at det er mig der har samlet alle møbler og sådan noget derhjemme, sådan. Men det kan altså noget selv at lave og kunne de her ting. Det kan det Også i forhold til netop når du sidder i hus og så videre, at du kan gøre rigtig meget selv og ikke er afhængig af netop at hyre nogle håndværkere. Altså, håndværk er jo frihed og det er jo ejerskab over dit liv. Det der med at du faktisk har nogle evner hvor du kan omsætte dine tanker til handling, du kan eksekvere Din drømme, du kan forestille dig Sådan her vil jeg gerne bo, og så kan du bygge det, det er vanvittigt så meget magt der ligger i det Og så meget styrke der ligger i At kunne bygge sit eget liv.
Speaker 1:Det er helt vildt stærkt. Når jeg ser på mine kollegaer, hvor meget værdi de skaber. Hvis man så snakker om alt det netværk, det er jo svært. Men hvad vil du så sige? er der noget du oplever ved at snakke med alle de her kvinder, der er en del af branchen? Er der noget du oplever er en fordom omkring at være kvinde i branchen som holder? Og er der noget, der måske er en fordom som overhovedet ikke har hold i sig? Ja, altså, man kan jo godt blive stigmatiseret lidt på sin seksualitet, hvis jeg skal sige det meget diplomatisk.
Speaker 1:De fleste mænd oplever så at de fleste er også kvinder, der er i branchen, helt. Men oplever så, at de fleste er også kvinder, der er i branchen. Det er jo bare helt almindelige kvinder Eller helt gennemsnitlige kvinder, uden at sige noget forkert. Det kan godt være en fordom, man kan blive mødt lidt med Sagt halvt i sjov, sagt halvt i. Men der er plads til alle typer her, og det er jo det, der er så dejligt, og Der er plads til alle typer her, og det er jo det, der er så dejligt, og det oplever jeg faktisk også på mandesiden. Der havde jeg måske selv også lidt en fordom, at det var en bestemt type mænd der var i den branche her. Men det er det jo bare slet ikke.
Speaker 1:Wow, hvor er de forskellige? Der er jo den ensomme håndværker, der får lidt for mange øl, altså, han findes jo, der ender nede på bodegaen efter fyraften. Altså, han findes, det gør han. Men der er sgu også familiefaren, der tager hjem på minuttet og henter sine børn i ladecykel og skal ud og løbe bagefter med hans løbeklub nede fra vejen Og er engager, en arrangeret fodboldtræner i fritiden.
Speaker 1:Altså, han er der også ikke. Og det er ham, der laver aftensmaden, fordi mor, hun er ude og tjene penge, ikke Altså endnu flere penge end han tjener. Så mandetyperne er også vildt forskellige, ikke Og bero på det med at hente og bringe. Altså hvordan, i forhold til at være kvinde med børn hænger den her branche sammen? Ja, der er jo selvfølgelig lidt en udfordring.
Speaker 1:Man møder meget tidligt, og det ved jeg fra de kvindelige kollegaer jeg har rundt omkring i Danmark, at det kan være lidt svært, især det her med at aflevere, hvis du skal møde før børnehaven åbner. Hvad gør man så? Og der har de fleste jo heldigvis en partner, eller nogen har måske nogle forældre. Ja, det kan man være lidt nødt til, og det er selvfølgelig et minus, ikke også. Men det positive er jo så, at man tit får fri, så man faktisk måske nogle gange er en af dem, der henter først.
Speaker 1:Det er jo så gulderoden, og det gælder vel også altså, det er vel ikke kun for kvinden, det er vel også for manden. Det er det nemlig, og han kan jo faktisk nå at hente børnene, så han også kan nå at køre dem til sport eller sætte gang i noget lækker aftensmad og nå at have lidt en eftermiddag med sin familie, og så har man jo ikke alle de interessetimer. Vel, når du er klokket ud af byggepladsen, så er du altså bare familiefar eller familiemor når du kommer hjem, og hvad jeg også lidt har oplevet men det er måske også mere, fordi min far er udlært elektriker osv fra hertidens morgen, men jeg kan da huske der var rigtig mange projekter hjemme, altså vores hjem. Der var rigtig mange små ting der ikke var færdiggjort, fordi det er altid derhjemme der bliver syltet lidt, eller venner der skal bruge en hjælp til, de får altid lamperne hængt op. Hjælp til, de får altid lamperne hængt op.
Speaker 1:Ikke, jo, jo, og så er det. Jeg kan i hvert fald huske min mor. Hun var efter ham. Ja, det tror jeg jeg er, det tror jeg, jeg er en klassiker, ja, ikke. Ja, ja, anna, for at lige få afrundet snakken, for jeg synes virkelig vi mangler at dække.
Speaker 1:Jeg kunne godt tænke mig at slutte af med at fortælle om mit projekt Krisecenter, og det vil jeg gerne fortælle om, fordi det er et projekt hvor det for mig giver vildt meget mening at bruge mine håndværkerevner og egentlig et eksempel på hvad man også kan som håndværker, hvordan man også kan skabe social impact i sit omkringlæggende samfund. Og jeg var jo inde på tidligere at jeg selv har boet på krisecenter, og nu bliver jeg snart sven, og så har jeg faktisk samlet et chak af 30 kvindelige håndværkere og en kvindelig arkitekt som skal projektere mit projekt, og vi skal så renovere det krisecenter jeg har boet på med mine børn efter jeg er blevet svendt. Og det magiske ved det projekt her, det er det her med at på et kvindekrisecenter må mænd ikke komme. Så her har vi faktisk en specialiseret arbejdskraft. Vi har behov for Det er faktisk vigtigt at kvinderne, mine håndværkere, de er kvinder. Det er faktisk nødvendigt. Det viser egentlig også, synes jeg, at det er jo ikke bare for sjov. Der er faktisk et behov ude i markedet for den type arbejdskraft vi repræsenterer. Og det er virkelig, virkelig betydningsfuldt for mig, at vi kan gå ud med vores vendebrev, med vores håndværkerevner og skabe den her forandring For nogle kvinder som har stået i den samme situation eller står i den samme situation som jeg har stået i for år tilbage. Kommer vi faktisk ud og kan gøre en forskel med vores evner.
Speaker 1:Ja, det giver rigtig god mening. Ja, og hvis man vil være med i mit chak eller gerne vil bidrage og mænd er også velkomne, men så bliver det på byggepladsen udenfor så må man endelig bare tage kontakt. Hvor gør man det, hanne? Er det via din Instagram-profil? Ja, det er det nemmeste.
Speaker 1:Chronicles of a Carpenter Ja, tak, det er klart det nemmeste. Ja, og så har jeg en mailliste. Man kommer på Super. Det ledte mig bare lige til et lille spørgsmål, inden vi slutter. I her, ja, men hvis du overvejer som pige-kvinde at gå ind i den her branche, hvis du er måske lige startet, hvor skal jeg søge hen i form af netværk, andre forarer osv? Jeg vil klart anbefale Søenibos Ladies.
Speaker 1:Lærlingen for bæredygtighed er også en rigtig god forening, men jo med et andet fokus. Men der er et fantastisk sammenhold også i den forening. Men hvis det handler, hvad skal man sige? det primære handler om at føle sig lidt anderledes eller måske bare mangle nogen at spejle sig i eller faktisk bare blive opløftet af at have nærmest en hær af kvinder i. Så kom ind i Boss Ladies, ja, men hermed Ikke også.
Speaker 1:Der behøves egentlig ikke at være, fordi man er ensom. Men oplevelsen af at dele et skæbne fællesskab med andre, der er kvinder og håndværkere, der forstår din hverdag, der har det samme arbejdsliv som dig, tager til den verdens fedeste julefrokost sammen med os. Hvad kræver det? Man skal faktisk bare skrive til os. Vi har en Facebook-gruppe som man melder sig ind i. Der anmoder man om at blive medlem og så bliver man lukket ind, og vi har jo et professionelt sekretariat med 30 fuldtidsansatte Det er Boss Ladies I Boss Ladies Og en professionel direktør, nina Gros, som i øvrigt er gift med vores miljø og ligestillingsminister Magnus Høynikke.
Speaker 1:Okay, ja, og Nina Gros er en vanvittig dygtig værksætter, der selv har startet Børs Ladies i sin tid, tror jeg, for måske 7-8 år siden. Så det er altså et seriøst hold vi har i ryggen, og vi har nogle vanvittige fede arrangementer, hvor vi får efteruddannelse og bliver endnu stærkere i at stå som kvindelige håndværkere i branchen. Så helt klart kontakt Boss Ladies. De er også på Instagram, og man må også altid skrive til mig. Ja, tusind tak, det var dejligt med lidt baggrundsstemning her. Ja, det synes jeg også. Og det dejligt med lidt baggrundsstemning her? Ja, det synes jeg også. Ja, og det var en rigtig dejlig snak, i lige måde. Danske tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018.